Bag om juiceshow

Journa10 elever der laver en tv-udsendelse om juice, mens friskole elever kigger på. Det var det dagen gik med, da journa10 eleverne skulle lave deres eget tv-indslag.

Lyden af grøntsager og frugter, der bliver presset gennem juicepresseren, samt kameraer og børn i baggrund er en oplevelse, de fleste ikke får. Juicen, der løber ud på det fint pyntede bord, og latteren blandt kameramænd og værter var stor.

Tirsdag gik dagen med at filme et tv-indslag om juice, som journa10 eleverne selv havde lavet manuskript og roller til. Dagen gik med opstilling af kameraer, øvning af replikker og få filmet to tv-indslag. Dagen bød på få udfordringer, som eleverne fik kæmpet sig igennem med hjælp af samarbejde. Midt under optagelserne af første tv-indslag glemmer eksperten i udsendelsen at sætte et glas ved juicemaskinen, hvilket betød at juicen flød ud på bordet, og dækkede frugter og knive med juice. Der blev grinet, men kort tid efter hjalp de hinanden med at fjerne juicen fra bordet, og optagelserne begyndte igen. Lidt problemer var der også med lyset, men eleverne klarede sig godt, selvom lyset gjorde det lidt svært.

Oplevelsen som kameramand

At opleve en udsendelse som seer er ikke det samme som at opleve den som kameramand. Man ser tingene udefra, men som kameramand skal du være fokuseret 24/7, hvilket gør det til et hårdt job for din koncentration. Man skal være fokuseret på, om kameravinklen er god, om man skal zoome eller om lyden er god. Der er flere ting, som man skal tænke på. Starten er den sværeste. Kameravinklen er måske perfekt, lyden er god, og kvaliteten i billedet er super godt, og så begynder I at filme. Dem du filmer bevæger sig måske ikke som planlagt, og man må flytte lidt rundt på kameraet, så optagelserne bliver gode. Selvom det er hårdt at være kameramand, så er der bestemt også fordele. Det er dig, der skal afgøre, hvor de skal stå, og hvordan de skal bevæge sig, også selvom de ikke altid hører efter.  

Dagen var fyldt med smil og latter men også seriøsitet.  Det at prøve noget nyt, er altid spændende og udfordrende, og det samme var juice opgaven.

 

No Comments

Leave a Reply

%d bloggers like this: