SHARE

Den 27. august var der Color Run i Aalborg. Som årene før, er der fest og farver på NKI Racing Arena i midten af Aalborg

– TRE… TO… EN… NU!, lyder det oppe fra scenen, og hundredvis af pulverposer bliver åbnet og farverne kastet i luften. Der er Color Run i Aalborg, og hestene er blevet skubbet til side for de tusindvis af deltagere, der har løbet de 5 kilometer, som er et krav til løberne. For nogle er det i sig selv en udfordring, men for de fleste er det bare en leg, hvor den eneste regel er at være så dækket i farver som muligt.

Journa10 på arbejde

Journa10 er blevet sendt ud for at følge denne begivenhed, og to af eleverne er trukket i det hvide tøj for at løbe med rundt. Med 7 fotografer, er der blevet taget rigtigt mange gode billeder. Med en drone i rygsækken, kunne man både få højde og overblik over de mange løbere. Men det bedste er næsten ved de fem forskellige poster, hvor folk poser til sjove billeder og hvor der generelt bare er godt humør.

Fra morgen til aften

Afsted klokken 10 om morgenen fra Himmerlands Ungdomsskole og hjemme klokken 20 om aftenen. Selvom det var en lang dag, var der glade ansigter hele vejen rundt. Især når man slutter dagen af med pizza på en tagterrasse i central Aalborg. Det var et solidt, varieret program igennem dagen, altså der var ikke noget, der blev for langtrukkent. Først lidt opstilling og koordinering, så skulle løbet ellers i gang, og så var det bare frem og tilbage og tage så mange billeder som muligt. Der var også mulighed for at flyve med vores drone, og lave nogle flotte optagelser.

Høj musik og højt humør

Efter løbet kan man komme op foran scenen, nyde musikken og blive dækket til med 4-5 forskellige farver. En DJ, 3 dansere og en sanger er kommet fra København for at skabe en fest, man ikke lige glemmer med det samme. En anden ting der var fedt, var at løberne kunne komme op på scenen og tage en selfie med hele publikum. Der var også dansekonkurrencer og mulighed for at få præmier og gavekort.

Ikke for første gang

Det er snart 10. år der bliver holdt Color Run. Og det bliver ikke kun holdt én gang om året. Faktisk er det 3-4 gange om året, og nogle gange er det også om natten det foregår. Igennem årene har flere millioner mennesker løbet til Color Run. Både unge som gamle. Og det er kun Danmark, for i de mange lande, der bliver holdt Color Runs er det langt større end her i lille Danmark.