Kan vi stole på vores kære medier? – Agnes

Kan vi stole på vores kære medier? – Agnes

118
0
SHARE

Af: Agnes Elgaard Christiansen

De gode gamle medier er efterhånden skiftet ud med sociale medier og netmedier. For eksempel er Facebook snart det mest populære ord for os i dag. Det er et stort flydende netværk, hvor stort set alle skrevne ord florerer. Du kan finde ud af alt fra oplysninger om din nabos kat til de nye ministerposter til vilde historier om mennesker omkring os.

Alle aviser og stort set alle mennesker i alderen 13 til 50 ejer en Facebook-konto, og er i stand til både at skrive, hvad de vil og til at læse alt, der bliver skrevet. På den måde kan vi dele vores oplysninger, erfaringer og breaking news. Men hvad så med sådan noget som firmaer, der gerne vil sælge deres produkt? De kan da også dele de historier de vil – stort set. For reklamer er der regler, da produktet selvfølgelig ikke må lyve til forbrugeren. Men forhindrer det dem i at gøre det? Ikke altid.

Og for os “normale” borgere er spillet vel frit? Et eksempel på det omhandler en mand, som har en hjemmeside, hvorpå han deler både sande og falske nyheder. På et tidspunkt var en historie fra hans hjemmeside, hvor overskriften lød: “13-årige Simon fra Vejle død under drukspil,” blevet delt 18.000 gange. I sidste ende viste det sig, at artiklen var helt og aldeles opdigtet. Men hvem skulle også have vidst det? Jeg vil da gerne indrømme, at jeg måske godt kan være lidt godtroende i forhold til, hvad jeg læser hist og her. Og det er der problemet ligger – kan vi stole på vores kære medier?

I en verden, hvor vi får overdrevet mange indtryk på en dag, kan det være svært at filtrere dem fra, der måske lyder urealistiske. Pernille Tranberg og Bjarne Schilling mener, at der burde være et hurtigt og nemt kendetegn på de artikler, hvor der er tale om uafhængig journalistik. Et såkaldt “Trustmark”. De sammenligner det med det røde øko-mærke, du ser på en masse madvarer, som lover forbrugeren, at produktet er produceret under ordnede forhold. Men at sammenligne disse to ting, ved jeg nu ikke, om man kan. For en liter mælk, er der nogle helt specifikke krav, som afgør, om den kan kaldes økologisk. Men ved sådan noget som nyheder og oplysninger, kan man vel sige, at det er ét ord mod et andet? Pernille Tranberg udtaler, at det nye Trustmark skal være det, der afgør, om man kan stole på artiklens forfatter – men skal det så betyde, at man ikke kan stole på en oplysning eller artikel, hvor skribenten ikke har et såkaldt Trustmark på sig? Det tror jeg ikke på, kommer til at fungere. Hvem skal afgøre, hvem der kan stoles på, og hvem der ikke kan? Lad os nu tage udgangspunkt i en freelancer, som måske ikke har skrevet så meget før, men som ender med at være vidne til en voldsom hændelse. Han kender nu en masse detaljer og vælger selvfølgelig at skrive en artikel om det. Men er hans historie nu ikke til at stole på, fordi man ikke rigtig kender ham, og hvor han kommer fra?

Jeg er enig med både Pernille Tranberg og Bjarne Schilling i, at der er et problem i, at der skabes falske nyheder, men jeg tror ikke på, at det, at sætte et lille mærke på hver journalist eller skribent er løsningen.

En anden ting er, at det ville være en uoverskuelig opgave. Det skulle først og fremmest vedtages som en lov, hvilket i forvejen kan tage oceaner af tid. Derefter skal alle der ønsker at modtage mærket, hvilket jeg formoder er stort set alle, vurderes på en eller anden måde.

Jeg tænker, at som Pernille Tranberg også nævner, kunne en løsning være, at der kunne stå noget om journalisten under de artikler vedkommende skriver. For eksempel om han eller hun arbejder inden for politik og for hvilket parti, så man igennem det ved, at det altså kan have indflydelse på, hvad journalisten skriver. På den måde kan man selv tage stilling til, om det er noget, man vil tro på.

Mest af alt er jeg enig med Bjarne Schilling i, at vi burde have tillid til, at de efterhånden kvalitetsbevidste læsere godt ved, hvor de skal søge hen for at finde de nyheder, man kan stole på.

LEAVE A REPLY