Betalte historier og øget kriminalitet

Betalte historier og øget kriminalitet

120
0
SHARE

Flere og flere medier vælger at betale sig frem til gode historier. Nogle gør det med omtanke, mens andre kun tænker på historierne. Der er, og vil måske komme konsekvenser ved køb af historier.

Historier kommer ikke bare frem af sig selv, man er nødt til at kende nogen, som har hørt eller set noget. Rettere sagt så skal man have en kilde. En kilde der er villig til muligvis at fortælle andres dybe og gemte hemmeligheder. Hvad er prisen for en kilde så, og burde der være én?

Øget kriminalitet

I nutidens Danmark og verden, der handler alt om penge, og det gør det også for dem som risikerer en del, når de vælger at gå til pressen med fortrolige og måske ulovlige hændelser eller andet. En kilde er ikke gratis længere, og det kan have store konsekvenser for journalisters etik og ærlighed men ikke mindst også vores samfund. For i bund og grund så køber man en historie, og hvis folk mangler penge, kan vi risikere, at de går til ulovlige metoder for at få fat i en historie. Vi kan risikere at vores samfund bliver ramt af mere kriminalitet end nogensinde. For lige så snart det handler om penge, så er det ikke alle, der har en grænse for, hvor langt de vil gå for at få fat i dem. Sladderbladet Se og Hør betaler gerne for gode historier med tip-honorar, som også er blevet kaldt “stikkerlinjen.”

Ærlighed og etik

De betaler gerne under bordet med 10.000 kroner om måneden, hvis en kilde har personlige oplysninger om kendtes brug af kreditkort. Se og Hør køber deres historier, og det ser bladet Politiken skævt på >>Vi har en meget klar regel, som hedder, at Politiken ikke betaler for oplysninger fra kilder. Og Politikens journalister må ikke gøre noget, der giver dem nogen privatøkonomiske fordele. Ganske enkelt fordi vi ikke anser det for en troværdig og etisk måde at arbejde på,<< siger Politikens chefredaktør Anne Mette Svane.

Ved ikke at købe historier så vælger redaktører, journalister og andre ansatte at vedligeholde den etik og ærlighed der er ved bladet. Der kan dog også være få ulemper ved det. Nogle historier/artikler er ikke lige så bearbejdede og interessante som de historier vi for eksempel læser i Se og Hør. Se og Hør vælger jo at købe deres historier, og derfor kan deres artikler også være mere “saftige.” Ekstra Bladet har også valgt, at de køber deres historier.

Deres chefredaktør Poul Madsen udtaler dog >>Vi betaler heller aldrig mere end 1.000 kroner, for vi vil ikke ud i en form for checkhæfte-journalistik.<< Der er regler hos Ekstra Bladet, som bladet overholder, og de mener ikke at 1.000 kroner kan gå hen og øge kriminaliteten i Danmark. Derfor betyder det ikke, at de synes, at det er en god ide at betale 10.000 kroner for kontooplysninger hos kendte.

Vi er bare mennesker

Der er visse love, som skal overholdes, og det er desværre ikke alle medier, som gør dette. Derfor ender nogle journalister, fotografer, chefredaktører osv med at blive politianmeldt. Der er ingen grund til at snage i andres privatliv, men hvis ikke journalisterne gjorde, så var der jo ingen til, at give os de saftige historier. Vi holder os ikke til historier om færdselsuheld og oversvømmelser. Vi går op i historier om utroskab og penge.

 

LEAVE A REPLY