Er presseetiske regler nok?

Penge, penge og atter penge. Det heler handler om penge. Når medier betaler kilder for dokumentation, når medier stjæler oplysninger fra fortrolige kilder, eller når de ligefrem ansætter folk, der arbejder i forskellige firmaer.

Forskellige medier i dag, har svært ved ikke at tænke på de nemme penge, der ligger i at ødelægge folks liv. Vi ser Se og Hør gå forrest, men andre som Metroxpress, BT og Ekstrabladet, lunter efter. Og hvorfor egentlig ikke? Det er så simpelt at bare betale nogle tusind her og nogle tusind der, og så tjene millioner på store nyheder, såsom en eller anden sanger, der har taget to dages ekstra ferie til Bahamas. Meget spændende.

Se og Hør vil helst ikke udtale sig om sagen, men Ekstra Bladet er meget imødekommende, og chefredaktør Poul Madsen ser overhovedet ikke et problem i det.
– Vi betragter det som et ulejlighedshonorar, siger Poul Madsen. – Du kan få en plovmand her hos os for et godt tip, og ingen bliver fede af det. Vi betaler maksimalt 1.000 kroner, tilføjer han.

Det er selvfølgelig fint, men lige meget hvor meget medierne betaler, om de så får nyhederne gratis eller ej, er det stadig en overskridelse af folks personlige territorier. Problemet ligger bare i, at der er gratis og betale tips, både indenfor drama mht. kendte og tv-personligheder, men også inden for normale nyheder, som politik, skole, landbrug eller andre almindelige sektioner i statsejede medier. Jeg synes heller ikke det er i orden med betalte tips, når det er normale nyheder, fordi det kan så tvivl om nyhedens troværdighed. Hvem ved om kilden taler sandt, eller personen bare er blevet betalt til at sige det?

Derimod synes jeg ikke, at hverken betalte eller gratis tips er i orden, når vi snakker sladderblade.

Der har vi dilemmaet, og det er ikke ligefrem skjult. Selvfølgelig er det enormt etisk ukorrekt, at træder ind over grænsen til menneskers privatliv. De presseetiske regler siger ”man bør anerkende hensynet til den enkelte borgers krav på respekt for den personlige integritet og privatlivets fred”. Det gælder alle. Som i politikere, kendte, kongelige, direktører, kriminelle og ganske almindelige arbejdere. Ja, det gælder alle. Ja, det burde vedtages ved lov, så vi kan få sat en stopper for det her.

Man skulle helst kunne stole på pressen. Hvis man ikke engang kan stole på, at de overholder loven, hvordan kan man så overhovedet stole på noget de siger?

Nogle mener, at man burde ligger sag an, hvis man føler sig krænket af pressen. For et par år siden, blev Se og Hør taget i at betale en bankmand for fortrolige oplysning, og folk er blevet fyret fra Se og Hør, fordi de ikke ville overtræde loven som følge af deres arbejde.

Det holder bare ikke i det lange løb. Man kan ikke bare blive ved med at lægge sag an til højre og venstre. Der må være en grænser. Vi har virkelig brug for en rigtig lov, der sætter nogen grænser vedrørende privatliv. En rigtig lov, der gør at vi altid kan stole på pressen og på medierne. Bedøvende ligeglad om Se og Hør går nedenom og hjem.

 

No Comments

Leave a Reply

%d bloggers like this: