FLUGT FRA KRIG OG ØDELÆGGELSE

EU står overfor en del problemstillinger, som de skal løse i fællesskab. En af de store problemstillinger er den voldsomme flygtningestrøm der har stået på de sidste 5 år og som fortsat står på. EU har en aftale om at alle lande har pligt til at modtage et hvis antal flygtninge og give dem asyl. Den ordning gør at der ikke er nogen lande der bliver bombarderet med flygtninge, så landet stadig kan fungere.

Da flygtningestrømmen var værst i sommeren 2015, blev Grækenland bombarderet med 25.000 flygtninge på samme tid. Det kom oveni voldsomme finansielle problemer og landet var gået bankerot uden hjælp fra EU. Det var en hård kamp for Grækenland og de kom langt ud før de fik hjælp fra EU, fordi Grækenland havde spildt deres penge på unødvendige ting.

Herhjemme i Danmark er vi humane over for asylansøgerne, men vi er også nødt til at være realistiske og derfor kan vi kun tage imod et begrænset antal asylansøgere, fordi vi bruger enormt mange penge og tid på asylansøgerne og danskerne ønsker ikke et land fyldt med flygtninge og migranter. Et eksempel på hvad vi bruger på et ægtepar med 2 børn er således. Ægteparret får hver måned kontanthjælp på 15.300kr. + integrationsydelse, og det beløb afhænger af, hvor lang opholdstilladelse de får. Hvis de fx har fået opholdstilladelse i et år, får de 10.300kr. I mange andre lande har flygtninge ikke de privilegier, og derfor er Danmark et langt mere attraktivt land at flytte til.

Pga. den store flygtningestrøm til Danmark i 2015, lavede den nye regering en skræmmeannonce for at mindske flygtningenes lyst til at komme til Danmark. Inger Støjberg har skrevet annoncen.

I annoncen står der at:

–    Regeringen reducerer de sociale fordele for ny ankomne flygtninge.

–    Flygtninge der har asyl kan ikke få familiesammenføring, før efter et års ophold i Danmark.

–    Flygtninge kan først få permanent opholdstilladelse i Danmark efter 5 år.

–    Flygtninge skal kunne tale og forstå dansk for at kunne få dansk statsborgerskab.

–    En asylansøger der ikke har en god grund til at få asyl sendes tilbage.

–    Alle afviste asylansøgere skal hurtigst muligt sendes tilbage til deres hjemland.

   Der er et specielt hjemsendingscenter, som sørger for at alle afviste asylansøgere hurtigt kommer tilbage til deres hjemland.

Inger Støjberg skrev denne skræmmeannonce, for at fortælle at flygtningene ikke kan forvente, at få alle deres krav opfyldt. Man kan sige at ud fra denne annonce, gør hun dem en ”tjeneste”, så de ikke rejser forgæves uden at have opfyldt kravene.

Jeg mener derfor at det er vores opgave at hjælpe flygtninge og migranter, men kun i det omfang vi har plads til. Jeg mener at vi skal tage hånd om flygtningene først, da det er dem der har været nødsaget til at flygte, i frygt om at blive slået ihjel. Men jeg synes også at vi skal favne migranterne, fordi de kommer her i ønske om at arbejde, hvorimod mange flygtninge ikke har tanke på at arbejde og at de derfor hurtigt vil blive kontanthjælpsmodtagere. Migranterne kommer tit med en høj faglig uddannelse, som vi kan bruge til noget herhjemme i Danmark.

Danmark sammen med EU har pligt til at vise solidaritet over for asylansøgerne, fordi selvom EU landene er velfungerende og selvoptagede, er vi nødt til at tænke på de mennesker i verden, der er dårligt stillet.  

I fremtiden mener jeg at alle lande må hjælpe til og modtage flygtninge og migranter, men vi er også nødt til at sætte en grænse for hvor mange vi kan have i vores land. Vi er nødt til at gøre noget, hvor konflikten opstår. Hvis vi kan mener jeg at IS og alle andre terrorgrupper skal udryddes, så der ikke længere er en grund til at de flygter. Jeg synes også at fx flygtninge og migranter vi modtager, skal lære hvordan man lever i det danske samfund. Mange indvandrere tager opholdet her i Danmark for givet og opfører sig flabet og utaknemmeligt. Hvis indvandrerne opfører sig bedre, får vi også mere lyst til at modtage flere.

No Comments

Leave a Reply

%d bloggers like this: