SHARE

En del af at være Dansk, er at vi har ytringsfrihed. Det synes jeg er noget som man bestemt skal udnytte, for hvis man tænker på et land som Nordkorea, hvor de er under voldsom diktatur, hvor de ikke engang må tænke en tanke anderledes, så er det noget som vi skal værdsætte højt, for et liv uden at må mene og sige hvad man vil, ville på ingen måde være det samme.
At vi har ytringsfrihed, gør også at vi har demokrati, og at vi har retten til at stemme på lige hvad vi vil.

Men noget som man også skal tænke på, er at man ikke skal udfordre ytringsfriheden, altså ment som at overskride de enkelte regler som:

»§ 140. Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.«  
§ 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Men generelt så er det jo ikke kun ytringsfriheden som vi har, vi har jo en masse forskellige grundlæggende rettigheder som er vigtige.
Ligestilling mellem kvinder og mænd, som begyndte stille og roligt fra 1814 tallet, er en vigtig del, det betyder at vi i dag har de samme rettigheder, om du er mand eller kvinde, når det kommer til arbejde, uddannelse, personlige interesser osv. Det ville være en mærkelig tanke, hvis nu jeg blev født til et sted hvor kvinder jo nærmest var undertrykt, hvor at det var forskelligheden på et køn, som skulle bestemme hvilke muligheder som man havde.

Hvis de her principper skulle risikere at blive brudt i et af medlemslandene, så ville jeg synes at man skulle lade vær med at puste mere til ilden, og så først se om landet ville kunne klare problemet selv, men hvis ikke det er sådan, så ville jeg mene at der skulle et møde til, hvor at man så må sætte nogle principper op for hinanden, for først af alt, så har man jo sagt ja til at være med i EU. Derfra kan alle medlemslande så komme med råd og så kan de jo tage en endelig beslutning.