SHARE

Jeg mener at det vigtig vi som land hjælper flygtninge, fordi vi har ressourcerne og når man har ressourcerne, så bliver man også nødt til at hjælpe. Hvis vi kommer i problemer, så har vi EU til at støtte os. Når vi lever i en globaliseret verden, så bliver man nødt til også at tage hånd om mennesker i stedet for at skubbe dem væk.

Donald Trump

Donald Trump har gang på gang prøvet at få lavet et indrejseforbud. Det vil sige at personer fra Sudan, Libyen, Yemen, Iran, Somalia og Syrien ikke kan komme ind i landet, fordi han mener, at der er en risiko for at de er terrorister. Det lykkes ikke for ham, fordi dommerne i San Fransisco og Hawaii ikke kan acceptere det, da de mener det er en overtrædelse af konventionen. Det er ikke okay, at Trump prøver at lave indrejseforbud, fordi han er bange for terrorister, men det er jo overhovedet ikke alle der er terrorister. Der er nok også terrorister et sted i USA, men dem gør han ikke noget ved. Hvis Trump vil gøre sådan noget, så gider vi da ikke at forhandle med USA eller tage på ferie der hen. Alle de lande der har råd til at tage flygtninge, bliver nødt til at være synlige, i stedet for at skubbe dem væk.

Tyrkiet og Holland

Tyrkiets præsident Erdogan erklærede Holland for at stå bag folkedrabet i Sebranisian i Bosnien, hvor 8000 muslimske mænd og drenge mistede livet. Massakren i 1995 blev begået af bosniske serbere, men Erdogan mener tilsyneladende, at ansvaret skal placeres i Holland og det gør han, fordi en gruppe hollandske FN soldater i sin tid ikke greb ind og forhindrede folkedrabet. Udtalelsen kommer oven på den højspændte drama der udviklede sig i weekenden mellem Holland og Tyrkiet.

Hvorfor Beskylder han Holland for folkedrabet? “Han ønsker tilsyneladende at eskalere situationen mest muligt. Det er absolut skamløst, det hollandske FN kontinent havde, hverken mandatet eller magtmidler til at stoppe den massakre. Det er en meget sårende anklage, for Holland har taget den meget nær, fordi de ikke kunne gribe ind”. siger Niels Ivar Larsen, som er en dansk journalist hos Information.

Tyrkerne skal stemme om en forfatningsændring som vil give Erdogan mere magt. Forfatningsændring vil betyde, at Erdogan får mere magt over retssystemet og over domstolene og hvis tyrkerne stemmer på forfatningsændringen, kan Erdogan kalde sig for præsident helt frem til år 2029. Det er ikke kun tyrkerne i Tyrkiet, men også udlandstyrkere med tyrkisk statsborgerskab i Tyrkiet kan afgive deres stemme, ifølge Jyllandsposten var der 33000 danske tyrkere i Danmark som kan stemme.

Jeg synes det er alt for lang tid Erdogan får magt, hvis de stemmer på ham. I år 2007, kunne man maks være præsident i 10 år i Tyrkiet. Hvordan kan Erdogan så lige pludselig bare ignorere den regel?

Erdal Durmaz er en dansk tyrker, som mener det er udemokratisk, at Lars Løkke Rasmussen har udsat mødet med den tyrkiske premierminister, fordi det giver udtryk for, at man gerne vil tage afstand og de 33000 tusind danske tyrkere har pligt til at blive belyst om, hvad der foregår.

Lars Løkke Rasmussen har udsat mødet med den tyrkiske premierminister. Man kan vel godt tænke i starten, at det er for at afvise, men der kan også bare være en helt anden måske privat grund til, at han udsætter det. Det sætter ham også selvfølgelig i et lidt dårligt lys hos tyrkerne.
Selvfølgelig skal de danske tyrkere få belyst om, hvad der foregår i Tyrkiet, men det kan de jo også få gjort på nettet.

Asylcenteret

Inden besøget troede jeg, at et asylcenter var større og personerne var sådan nogle der ville slås. Da vi ankom havde jeg taget fuldstændig fejl. De var lidt generte i starten, men blev ret hurtige imødekommende og at de spiller meget kort, det havde jeg ikke set komme. De var rolige og opførte sig pænt.

Et asylcenter minder meget om en efterskole. De har deres eget værelse, et opholdsrum, spil, bordfodbold og meget mere. Hvis de eksempelvis ikke har været i skole, så kommer de heller ikke til fritidsinteresser som er boksning, fodbold og svømning. Sådan foregår det også på vores efterskole.
Der er også nogle ting som vi har og de ikke har har. Vi har alle aktiviteterne omkring os. De skal ud at køre, hvis de skal spille fodbold. Vi har selv valgt, at vi gerne vil være på efterskolen, mens de bliver nødt til at være på asylcentret, hvis de gerne vil have styr på tingene.

Løsningen

Vi skal være bedre til at tage imod flygtninge, at give lidt mere af os selv. Hvis man har et problem med flygtninge, så skal man eksempelvis tage ud til et asylcenter, så prøv at snak med dem og bare være sammen med dem, så får man i hvert fald et helt andet perspektiv for flygtninge, end det man havde før. Selvom de har oplevet nogle ting som vi nok aldrig kommer til at opleve, så er de alligevel mennesker ligesom os.

Hvorfor får nogle flygtninge afslag fra at blive i Danmark? Da vi besøgte asylcentret, der var der en der fik tilladelse til at blive i Danmark. Den glæde han fik, det er ikke en glæde man bare lige kan få ud af en, når man har oplevet det han har. Jeg ved godt, at vi selvfølgelig ikke kan tage alle flygtninge, men det betyder da ikke, at dem der kommer til Danmark skal få afslag, for hvis der er mange som får afslag, så bliver det da ikke en bedre verden.

Faktaboks

Den 15. marts 2011 åbnede sikkerhedsstyrker ild mod demonstranter i Syriens hovedstad Damaskus. Det var startskuddet på den krig, det var i dag – seks år senere – et mareridt. En borgerkrig der havde efterladt mange civile i nød.
6,5 millioner syrere var på flugt i deres eget land.
Cirka 4 millioner syrere var ifølge FN flygtet til nabolandene Jordan, Libanon, Irak, Egypten, Tyrkiet, og andre nordafrikanske landet. Nogen prøver også at få asyl i Europa.

Over 200.000 afghanere havde sat kursen mod Europa på flugt fra militser, fattigdom og falmende fremtidshåb.