Skuddene svæver i luften over et tåregas indhyllet Ferguson. Det svier i øjne, næse og hals, og trækker med usynlige hænder demonstranterne i knæ. Midt i tågen står en skikkelse med overskud til at berette om situationen, der modsat normalt er i en form for kaos og ubalance. USA-korrespondent Johannes Langkilde rapporterer live på skærmen hjem til danskerne, der foran morgenbordet ser med, mens gadekampene finder sted 7.234 km væk over Atlanten.

I sådan nogle situationer eskalerer historien nærmest fra minut til minut.

– Man ved ikke rigtig hvor den bevæger sig hen, og du står midt i det hele, så det er jo sådan et af de tilfælde, der hører til sjældenhederne i USA, siger Johannes Langkilde.

Den nuværende studievært på DR har de seneste 4 år været udlandskorrespondent i USA. I den tid har han både oplevet terrorangrebet i Orlando, beskrevet Black Lives Matter-bevægelsen og dækket det amerikanske valg. Efter 7-8 år som studievært søgte han efter nye journalistiske udfordringer, og havde en trang til at opleve situationerne ske first-hand. Opgaverne er generelt relativt fredelige, men oplevelser som gadekampene i Ferguson har sat spor hos journalisten.

– Det var både spændende og skræmmende på samme tid. Spændende, fordi du står og er vidne til, i det her tilfælde, nærmest verdenshistorie. Og skræmmende, fordi du befinder dig i en situation, som potentielt kan være både farlig og uforudsigelig, men det er også noget af det fascinerende ved at være reporter i virkeligheden, fortæller Johannes Langkilde.

I sådan et øjeblik handler det om at være på og klar til at suge tilfældighederne ind. Skjorten er strøget og slipset er bundet.

I spotlightet

Johannes Langkilde har aldrig følt sig tvunget til at give mere af sig selv. I stedet har han set det som en mulighed for at give mere af sin faglighed, dykke ned i detaljerne og blive ekspert.

– Som korrespondent bliver du ekspert i det land du er i, og det kræver selvfølgelig, at du ved, hvad du taler om, og du skal sørge for, at du er så velfunderet, som du overhovedet kan være. Desuden skal du have talt med kloge mennesker, gjort dig en masse tanker og analyseret inde i dit hovedet for, at du ikke bare står og fyrer en eller anden lirumlarum snak af, siger Johannes Langkilde.

Ifølge Johannes Langkilde er det meget vigtigt, at man uanset, hvad man laver, gør tingene ordentligt.

– Jeg har aldrig synes, det var sjovt at gøre noget halvt, så vil jeg hellere lade være. I forhold til at være journalist, har jeg altid haft det sådan, at jeg gerne vil prøve at være en af de bedste, og det er ikke altid det lykkedes, men jeg synes det er det, man skal stile efter. Når vi gør noget så fortjener seerne, at vi gør det godt, fortæller Johannes Langkilde.

To missioner
Som korrespondent har man udelukkende to missioner. Dels skal man være parat til at dække det der sker, og det indebærer også, at man tit bliver nødt til at hoppe på et fly med meget kort varsel. Desuden skal man dyrke de perspektivrige interessante historier, og give perspektiv og analyse på de mere langsigtede strømninger.

– Noget af det mest spændende jeg lavede derovre, var en dokumentar om amerikanerne, sammen med Stephanie Surrugue, som varede flere timer. Det var helt fantastisk spændende at lave, fordi du kommer meget meget tæt på de mennesker du interviewer, siger Johannes Langkilde.

At møde så mange forskellige mennesker er noget, der gør jobbet ekstra spændende.

– Jeg synes jo, at der er fascinerede at møde mennesker af alle typer. Jeg elsker at møde mennesker, og jeg er meget fordomsfri. Jeg har interviewet lederen af Ku Klux Klan, kriminelle i fængsler, mangemilliardere, politikere og hjemløse. Jeg har nydt at interviewe dem allesammen, fordi jeg synes man lærer noget om mennesker, og der er noget af det, jeg elsker mest ved mit job, fortæller Johannes Langkilde

Altid på arbejde
Selv når Johannes Langkilde ikke var på skærmen hjemme i Danmark, havde han en masse arbejde.

– Når du er korrespondent er du næsten altid på arbejde, også selvom du ikke er på skærmen. Du er hele tiden på jagt efter nye historier, og du følger hele tiden med. Selvfølgelig holder du fri nogle gange, men selv når du holder fri, er du også på arbejde inde i din hjerne. De seneste 4 år har jeg aldrig rigtig haft fri, siger Johannes Langkilde.

På mange måder var jobbet som korrespondent en journalistisk gavebod. Johannes Langkilde fik lov til at dække en masse fantastiske, interessante, spændende og store historier. Han har udelukkende positive erindringer fra tiden i USA, men som mange andre, har han svært ved at være vågen midt om natten.

– Det er klart, at det er svært at være vågen klokken 02:00 eller 03:00 om natten fordi, at det er morgen i Danmark, og der skal du på, men det vænner man sig til, og jeg har ikke haft en døgnrytme i 4 år derovre” fortæller Johannes Langkilde.

Landet hvor alting er meget større
Inden Johannes Langkilde tog afsted til USA, havde han forventet, at det ville blive spændende og journalistisk udfordrende. USA er et land hvor tingene er meget større, og det samme gælder historierne. Det skulle under valgkampen vise sig at være fuldstændig rigtigt.

– Det var helt fantastisk at dække valgkampen, lige fra det øjeblik Trump tweetede, at han stillede op som præsident, til det øjeblik hvor han vandt. Det har været noget af det mest vanvittige, jeg nogensinde har oplevet, og noget af det mest spændende, jeg nogensinde har lavet som journalist, siger Johannes Langkilde.

Johannes Langkilde er heller ikke i tvivl om, hvad der førte til Trumps sejr i valgkampen.

– Amerikanerne valgte at stemme på Trump, da de var drøntrætte af den politiske elite. De var drøntrætte af, at politikerne ikke koncentrerede sig om befolkningens problemer, men i stedet brugte tid på at bekrige hinanden. De gjorde det også, fordi Hillary Clinton var en kandidat, som nok aldrig burde have været kandidat. Der var mange, der ikke kunne stemme på hende, fordi hun havde en historie, som folk ikke brød sig om, og en person som mange mennesker heller ikke brød sig om. Og Trump magtede at fremstå som folkets mand, og kunne samle mange af de vælgere op som demokraterne, havde svigtet under Barack Obama, fortæller Johannes Langkilde.

Terrorangrebet i Orlando
Terrorangrebet i Orlando var det største terrorangreb, som fandt sted mens Johannes var i USA. Han havde hele tiden vidst, at der nok ville komme et terrorangreb, men han gik ikke og tænkte på det hele tiden.

– Det begyndte sent om aftenen, så jeg var vågen det meste af natten, og stod på et fly og fløj derned. Jeg var der meget tidligt om morgenen som en af de første udenlandske journalister. Jeg var dernede i mange dage, og snakkede blandt andet med lokale, pårørende og folk, der gav blod i blodbanken. Du kommer helt tæt på det, der er sket, og det er rent journalistisk meget meget spændende. Det resulterer i, at man tænker over det, man har oplevet som privatperson, når man kommer hjem, siger Johannes Langkilde.

På hele livet
Som journalist er man på hele livet, og man er tvunget til at levere hver gang, man står foran kameraet. Det kan for mange være rigtig svært, men sådan er det ikke for Johannes Langkilde – tværtimod.

– Jeg bliver meget sur på mig selv, hvis jeg ikke sørger for at have gjort alt, hvad jeg kan for, at det bliver så godt som overhovedet muligt. Nogle synes måske, at der er at tage den for langt, men sådan er jeg som person, fortæller Johannes Langkilde.

En ting, som hjælper Johannes Langkilde minutterne før, han skal på, er hans ritualer.

– Jeg forsøger altid i minutterne før jeg skal på at rense mit hoved og tænke på alt mulig andet. Hvis jeg har en fotograf med, fyrer jeg en joke af, eller står og snakker om en bestemt burger vi lige har spist. På den måde kan jeg komme ud af det, jeg skal snakke om, og det giver mere ægthed, når vi kommer på skærmen, siger Johannes Langkilde.

Når man arbejder i mediebranchen, er man på hele tiden, og derfor er det vigtigt at respektere de personer, som hver dag sørger for, at alle vi danskere er opdaterede på verdenssituationen.