af: Laura Rasmussen og Emma Christensen
mail: lau7509@h-u.dk og emma7351@h-u.dk

Victoria’s Secret modeller, Fitness World reklamer, pæne tynde piger på Instagram, og den perfekte krop… Ingen af disse ting findes. Reklamer og modeller bliver photoshoppet helt ned til mindste detalje, og alle lægger kun billeder ud af sine fineste vinkler eller fra det bedste lys.

Er photoshop virkelig tiden værd – du ligner jo ikke dig selv?
Hvis jeg viser mine veninder et billede af en pige jeg kender, fordi jeg er ved at forklare noget om hende, og de siger “Ej, hvor er hun pæn”, så siger jeg ni ud af ti gange, at sådan ser hun ikke ud i virkeligheden.

Bag mange instagramprofiler er der oftest brugt en hel masse værktøjer for at skabe det perfekte look. En af de mange redskaber, som specielt unge piger bruger er photoshop. Med photoshop kan du ændre både store og små skønhedsfejl.

En ungdomspolitiker ved navn Nanna Bonde ønsker en lov, hvor redigerede billeder skal påføres et mærkat. Hun håber, at det kan få mennesker til at skelne mellem det uvirkelige og virkelige.

Der er forskellige grunde til, at folk photoshopper deres billeder. Din baggrund, dit miljø og vennegruppe har stor betydning i forhold til, om det er normalt at redigere billeder. Jeg kommer fra et sted, hvor det ikke er normalt, måske kommer der et filter på et billede på Instagram, men der bliver ikke redigerede ben osv. Vi har dog en veninde i vennegruppen, som photoshopper sine ben tyndere. Hun er vildt køn uden photoshop, så det er slet ikke nødvendigt! Så hvor ligger behovet henne? Hvem er det, man gør noget godt for – en selv eller andre?

Vi er forskellige dig og mig
Forskellen på dig og mig, burde være stor, og det er den også. Men jeg tror, det er vigtigt, at der forskelligheder, både så drengene har noget at vælge imellem, men også så vi ikke alle sammen går rundt og ligner hinanden.

Hvis min mor spørger, hvorfor jeg er ked af min vægt, er svaret altid klart: “Jeg er større end alle andre, se alle pigerne i min klasse, de har tynde ben, en tynd talje og et pænt ansigt,” men det passer jo ikke. Man får det tit til at lyde, som om, at man er palle alene i verden, men jeg tror, det er vigtigt, at man husker på, at der mange andre, som har det på samme måde, og som kæmper med de samme tanker.

Den perfekte krop?
I lang tid har mennesket stræbt efter at være perfekte. Men, hvad mener folk, når de siger, at de vil have den perfekte krop? I Storbritannien er der lavet en undersøgelse, som siger, at i 2050 vil der være færre kvindelige leder på verdensplan, fordi kvinder holder sig tilbage i klasseværelser, i det sociale og på arbejdspladsen – af frygt for at lede opmærksomheden hen på deres krop og udseende.

Hvis man kigger på en gennemsnitlig klasse i Danmark, så er størstedelen af dem, som rækker hånden op, drenge. Jeg har nogle veninder, der går i en ren pigeklasse. Jeg spurgte dem, hvordan det er ikke at have drenge i klassen, hvortil de svarede: “Jeg synes, det er vildt dejligt, for nu har vi endelig mulighed og lysten til at få sagt noget i timerne, og dermed få en højere karakter”.

I fællesbadet efter idræt i folkeskolen, gik INGEN i bad! Og undskyldningen var altid “Amen jeg vil ikke have vådt hår, når vi skal til næste time.” Alle og enhver ved, at det er forkert at sige. Men jeg forstår det godt, jeg gjorde det selv. Det var næsten pinligt at gå i bad, for man var bange for, at de andre piger ville kigge på ens udseende. For man er jo den eneste i verden, som skiller sig ud!

En af de ulemper ved, at der er så megen opmærksomhed om, hvordan vi skal se ud i dag, og snakken om den perfekte krop, er, at det leder hen til ekstrem dårlig selvtillid og i nogle tilfælde kan man risikere en spiseforstyrrelse. I Danmark er der 75.000 unge og voksne, som lider af en spiseforstyrrelse. Men, hvad gør man for at ændre på danskerne og den danske tankegang?

Styrede tanker
Det er bemærkelsesværdigt, at medier og andre mennesker kan have så stor betydning for, hvad vi tænker og især, hvad vi spiser. Mange mennesker tænker ikke på, at de skal finde den sunde måde at tabe sig på, som man kan finde på mange måder – blandt andet Holbæksmodellen. Den går direkte ud på at tænke på at sulte sig selv eller kaste op, for i dagens Danmark vil man gerne have, det er effektivt og går hurtigt, så man kan ligne en million på meget kort tid – det er umuligt! Ens krop har simpelthen ikke godt af det. Hvem er de mennesker, som har samvittigheden til at få andre mennesker så langt ud, at det i værste tilfælde kan ende med en spiseforstyrrelse? Tænker folk ikke nok over, hvad konsekvensen er? Hvad er det for et samfund, vi lever i?

Der er rigtig mange, som gerne vil have det her ændret. Og mange siger de er imod den måde folk tænker om hinanden på, men de gør det alligevel? Så hvis folk virkelig vil have det her ændret, så skal vi til at tage os sammen og respektere andre og os selv, som vi er. Er det virkelig det værd at bruge sin tid på? Er det det værd at sidde og være ked af det i en længere periode over at en på instagram ser bedre ud end dig?

Husk at alle er forskellige og du er ikke den eneste, som har den lille delle på maven eller en dobbelthage.

Elsk dig selv som du er, for det gør vi!