Photoshop eller plastikkirurgi?

113

De høje og urealistiske forventninger ødelægger ofte billedet af, hvad plastikkirurgi kan og derfor bliver hver syvende afvist. Dygtigere og bedre vejledning skal fremme sunde kropsidealer. Der er mange etiske problemer og det er vigtigt at kirurgerne kan sige fra.

Internationale modeller bliver photoshoppet, inden de kommer på forsiden af Vogue eller Woman, så derfor kan folk heller ikke forvente at ligne en model blot ved at få lavet en fedtsugning. Ifølge Michael Dalgaard som er direktør for de syv Litauiske klinikker, der hører under LuxusKirurgi, tror de fleste kunder ofte, at man kan komme til at se ud, ligesom man vil. Der tager de fejl.

“Det er vores opgave at matche folks opfattelse af plastikkirurgi med virkeligheden. Det er vores opgave at blive dygtigere og bedre til at forklare, at vi ikke tryller med photoshop” påpeger Michael Dalgaard.

Reality tv giver os et urealistisk syn på kropsidealer

Elsk dig selv. Sådan lyder Michael Dalgaards motto. Han hjælper helst kunder, der har et konkret problem med sin krop, som kan ændres gennem plastikkirurgi. Sociale medier som Facebook, Instagram og tumblr har haft stigende effekt på folks forestillinger om den perfekte krop.

“Folk går meget op i hvordan de ser ud og det er lidt trist. Du skal elske dig selv ligesom du er, men har du lyst og behov for det så må du ty til plastikkirurgi.” Siger Michael Dalgaard.

Hightech i Litauen

Mange danskere har fordomme om at få lavet plastikkirurgi i Litauen, men ifølge Michael Dalgaard har de EUs laveste komplikations procent. For ni år startede LuxusKirurgi med én operationsstue og fire sengepladser.  I dag er de helt oppe på syv klinikker, hvilket beviser at plastikkirurgi er på vej frem. Michael Dalgaard fremhæver, at på de ni år han har været direktør for LuxusKirurgi, har der kun været ni utilfredse kunder. Han mener blandt andet, at det skyldes, at der er to kirurger til stede under hver operation. De to kirurger har begge en lang uddannelse og mellem 320 og 350 patienter om året.

“I starten troede folk det var farligt at få en plastikoperation i Litauen, og at der løber rotter rundt på gulvet i operationsstuen. Man havde alle mulige fordomme.” Fniser Michael Dalgaard.

Tæt kontakt med kunderne

Alt efter hvilken operation, man har fået er helingstiden forskellig. Michael Dalgaard får dog tit indblik i kundernes fornyede livsmod, og det glæder ham.

“Når jeg får de sms’er fra folk der skriver: Hej Michael. For første gang i mange år, ligger jeg på stranden i en bikini. Jeg er rigtig glad. Så har den person jo fået noget selvtillid, og det er det, det hele handler om for os.” Fortæller Michael Dalgaard.