Julie Farum Kristiansen og Mohamed El-Sayed fik som 11- og 13-årig konstateret cancer. I dag er de 17 og 18 år og er begge sygdomsfri. De lever dog begge med ar på krop og sjæl efter deres sygdomsforløb.

Når man som barn/teenager får konstateret kræft, så ved man ikke helt, hvad det går ud på, og hvor farligt det egentligt er. Tit når lægen fortæller, at kemoen får en til at miste håret, er det det værste. Mange piger vælger at få klippet håret kort, så det ikke virker så voldsomt, at det falder af i lange totter. Én af dem, som fik klippet sit hår kort er Julie Farum Kristiansen. Da hun i en alder af 11 år stod til at miste sit hår, mente hendes mor og en sygeplejerske, at det ville blive mindre psykisk hårdt for hende, hvis hun blev klippet korthåret i forvejen. Hendes hår var dengang meget personligt for hende.

Det er ikke meget anderledes at miste sit hår, selvom man er en dreng. Som 14-årig er man nået til det sted, hvor man virkelig begynder at gå op i, hvordan man ser ud. Tit tænker man ikke, at det er så hårdt for drenge at miste håret, men mange har det meget slemt med det. Da Mohamed El-Sayed mistede sit hår, var det meget hårdt. Han gik nemlig rigtigt meget op i sit hår, og det var en stor del af hans dengang udviklende identitet. Det var hans kendetegn.

Hjælp, jeg skal kronrages

Tanken om at skulle kronrages er ubehagelig for mange, men også nødvendigt for kræftramte, som er begyndt på kemo. Mange vælger derfor selv at klippe håret af. Mohamed El-Sayed havde det meget skidt med at skulle miste sit hår.

– Jeg var utrolig ked af det, men til sidst tog jeg mig sammen og klippede det af selv, da jeg ikke ville give kemoen og kræften lov til at tage mine lokker, fortæller han.

Det var hele familien hjemme ved Julie Farum Kristiansen, som overværede, at hun fik fjernet alt håret på hovedet. De var alle samlet i køkkenet, og de græd sammen. På det tidspunkt blev det bekræftet, at Julie Farum Kristiansen ikke bare var syg, men alvorligt syg.

Paryk, med hat eller ingenting

Der er mange – oftest piger – der vælger at få paryk, og ellers går både piger og drenge med huer, hatte eller kasketter. Der er mange, som ikke har lyst til at vise deres skaldede hoved, fordi de er bange for reaktionen fra andre.

Julie Farum Kristiansen husker folks reaktion, når hun gik på gaden. Her kunne man ikke undgå at se hendes blege hud samt det skaldede hoved, der var dækket med en hat. Når hun tog hatten af, oplevede hun, at folk kiggede meget underligt på hende.

– Det er rigtig ubehageligt, for man ønsker ikke mere opmærksomhed, end hvad man allerede får i forvejen, fortæller hun.

Heldigvis viste de fleste meget respekt for hende.

For mange er det blikkene på gaden, som er hårde. Folk kan stirre så meget, at de følger en med øjnene, selvom de er gået langt forbi. Hvis man går frit med sit skaldede hoved og sin blege hud kan man tydeligt se, at personen er syg. Nogle mennesker bliver bange, stirrer og går næsten i buer udenom for ikke at komme for tæt på en. Mohamed El-Sayed synes, det var ærgerligt, at han ikke kunne gå som en normal på gaden.

– Det gjorde egentligt bare værre værst, og jeg var lidt nederen over, at jeg ikke kunne blive anset som værende normal, siger Mohamed El-Sayed.

En ny verden med ar

Der findes mange ar. Mohamed El-Sayed og Julie Farum Kristiansen har begge tre ar fra deres sygdomsforløb. Et af Mohamed El-Sayeds ar er meget tydeligt, da det sidder på hans mave. Han har lært at leve med sine ar, da de vil være en del af ham for altid. Derfor har han forsøgt at finde noget positivt ved dem.

– Jeg har et ar på maven, som peger opad som en smiley, så nogle gange tegner jeg øjne på det, fortæller Mohamed El-Sayed.

 

Et ar i mit ar

Det er ikke alle ar, som er lige flotte, og som kan gemmes væk nemt. Julie Farum Kristiansen oplevede, at hendes ene ar, som sidder omkring kravebenet, blev meget stort og rødt. Hun kunne ikke lide at vise det frem, hun synes det var meget grimt og ville helst have trøjer på, som dækkede helt op til kravebenet.

– Nogle troede, det var et kæmpe sugemærke, fortæller hun.

I 2015 fik hun lovet en gen-operation af sit ar på grund af, at det var så stort og rødt. Samtidig havde hun mange smerter i arret. I dag er hun stadig ikke helt tilfreds med sit ar, men hun har accepteret, at det ikke bliver flottere, end det er nu.

 

 

Julie Farum Kristiansen

17 år

Født d. 10. oktober 2000

Går i 2g på Frederikshavn handelsgymnasium

Hodgkin lymfom i halsregionen
26. april 2012 fik hun konstateret kræft
2. juni 2012 blev hun erklæret sygdomsfri
20. juni 2017 blev hun erklæret 100% kræftfri

 

Mohamed El-Sayed

18 år

Født d. 5. februar 2000

Går i 2g på Hjørring gymnasium

B-celle lymfom

  1. Januar 2014 fik han konstateret kræft
  2. marts 2014 blev han er erklæret sygdomsfri