Træbåde trækker befolkningen i muslingebyen tættere sammen

50

65 sejlbåde var i år samlet til dette års udgave af Limfjorden rundt i Løgstør, som vanligt bliver skudt af med en folkefest i den hyggelige muslingeby. Hundredvis af mennesker samles hvert år for at fejre starten på det 5 dages lange løb.

Mere end bare et sejlads  

Man skulle tro, at et sejlads som limfjorden rundt var fyldt med seriøse miner og målsatte skippere, som frem for alt gik op i at være feltets bedste. Tværtimod bliver man mødt af halvvejs lystfiskere, og andre bådentusiaster der frem for alt, bare gerne vil vise deres imponerende træbåde frem, for de hundredvis af interesserede borgere, der hvert år samles fra nær og fjern, for at holde en by- og folkefest.

Mange forskellige typer

Det er ikke kun skibene der er interessante, for de mange mennesker der klods op ad hinanden går ned langs den smukke havn i Løgstør. Her kan de slappe af, og nyde en kold øl, på en af de mange bænke, eller snuppe en “Løgstør specialitet” nemlig muslingehotdoggen. Den til tider lidt sure og stærke lugt af muslinger og hav, er bare en lugt man skal vænne sig til på havnen i Løgstør. Det hindrer dog ikke de mange mennesker i at hygge sig med hinanden. En af de personer, som med det samme fanger ens opmærksomhed, er Benjamin fra 5 klasse på Ranum Skole. Han prøver febrilsk at rekruttere medlemmer til en tur i beredskabets røde speedbåd, som inden længe skal ud på tur. “Jeg elsker at sejle, det er tilmed også gratis,” udbryder Benjamin med et smil på læben. Det er ikke første år Benjamin er ude og prøve kræfter med Løgstørs byfest. “Jeg har været her hvert år siden jeg var et,” udstråler Benjamin henrykt, før han løber videre til andre unge mennesker, der måske kunne tænke sig at få en tur sammen med ham i beredskabets knaldrøde speedbåd.

Fakta om Limfjorden Rundt :

  • Limfjorden rundt blev stiftet i 1988 med hele seks deltagende det første år
  • Skibene sejler først fra Løgstør og møder herefter henholdsvis Thisted, Struer, Nykøbing og Fur før de slutter af i Skive.
  • Der er i alt 8 forskellige skibsklasser med i Limfjorden rundt.
  • 66 skibe er med i årets sejlads.

Traditionen tro

Trommehinderne bliver trygget godt i bunds, da omkring et dusin motorcykler ankommer til byfesten. De mange fartbøller trækker hårdhudet deres motorcykler hen på deres egen private parkeringsplads, hvor hundredvis af andre motorcykler venter på at blive genforenet med deres ukendte venner. Arrangørerne genner de mange fartøjer igennem parkeringspladsen, for dem er det standard procedure.

Mc’ernes gule veste blænder selv den halvblinde i det skarpe sollys, der er ved at gå ned i vest. Man er dog ikke i tvivl om, at motorcyklisterne kommer på fredelig baggrund. De er ude for at hygge sig og stifte nye bekendtskaber. Det er som om, de har prøvet det før. Det har mange såmænd også. En af dem er Peter fra Bjerringbro. Han er pensionist, men alderen tynger ham ikke. Han mødes tit med sine motorcykel kammerater i Viborg, hvor de tager rundt i det ganske land.

“Limfjorden rundt er en tradition, jeg har været her de seneste 4-5 år,” siger Peter køligt.                                                       

“Jeg synes da det er hyggeligt at komme ud på sådan en havn og så være en del af byfesten,” udtaler Peter sig med et smil på læben.                                                                            Stemningen på havnen indikerer, at Peter ikke er den eneste, der hygger sig i Løgstør.

Personlig historie

Mange af de nysgerrige borgere har også selv et personligt forhold til de mange skibe, der ligger til hold i Løgstør. Det kan være de engang har sejlet med, eller hjulpet til på en af de store træskibe. Mange flokkes nostalgiske til netop det skib, de engang sejlede i for omtrent 20 år siden. Nogle kan måske endda stadig føle et usynligt bånd, som binder dem til den magiske rejse de engang oplevede i det mægtige træskib.

En af de personer er Rikke fra Aggersund. Aggersund ligger en spytklat væk fra Løgstør, og hun føler sig derfor hjemme i Løgstør. “Jeg plejer at komme her hvert år, når der er sejlskibe og sommerfester. Jeg er vant til at komme her, det er ligesom om jeg hører til her i Løgstør.” udstråler Rikke med et smil på læben. Rikke har ligesom mange andre på havnen et specielt forhold til et af de 66 træskibe. “Dengang jeg var en pige på 12, der var jeg spejder, og der var jeg faktisk ude at sejle med et af de skibe der ligger hernede.” udbryder Rikke med et smil på læben imens hun retter lidt på ryggen. “Det var en weekend tur til Fur, i Aalborg søspejdernes skib Jens Krog” siger Rikke med et stolt og hæderligt udtryk malet tykt og farverigt over hendes ansigt.

Den personlige historie er vigtig, men ikke nødvendig for at kunne hygge sig i Løgstør med en hjernefrysende kold, men udsøgt softice på en varm efterårsdag, med lidt til frisk vind fra nordvest, som forhåbentlige kan give de mange træskibe et skub i retning mod titlen, som dette års sejrherre af Limfjorden Rundt.