At have en drøm der er anderledes end de andre børn kender Bo Vandkjaer Rasmussen til, da han blev født med en hjertefejl.

At vente på et opkald dag efter dag, der måske handler om liv og død. Følelsen af næsten at give op, og alligevel kan imorgen være ens heldige dag. Når dagene går, og håbløsheden overtager håbet, kan drømmen om at ens liv kan ændre sig for evigt fra den ene dag til den anden komme til at fylde alt.

Bo Vandkjaer Rasmussen

Bo Vandkjaer Rasmussen er født i 1968 og er 50 år gammel. Han er født som et blåt barn, det vil sige, at hans iltning var dårlig, og at han hurtigt blev træt og ikke kunne være med til idræt og lege.

– Væggen mellem de to hjertekamre var helt væk og de to hoved kranspulsåre var byttet om

Allerede som helt spæd, som 12-årig og som 18-årig er Bo Vandkjær Rasmussen blevet opereret. Det var dog først som 26-årig at Bo fik opkaldet om et nyt hjerte.

– Hvordan det egentlig var, at være rask, kendte jeg jo ikke til, sådan havde det altid været.

Fakta

I året 2017 var der 25 personer, der fik foretaget en hjertetransplantation. Og i alt i 2017 er der foretaget 383 organdonationer.

 

At være anderledes

– Da jeg så alle de andre børn løbe til gymnastik og jeg ikke selv kunne holde til det. Det var der jeg kunne mærke, at jeg var anderledes.

Det var ved de normale sjove børneaktiviteter at Bo Vandkjaer Rasmussen har kunnet føle at han været anderledes end de andre børn i skolen.

Det var mange begrænsninger at leve med som en lille knægt, der gerne vil løbe rundt og have det sjovt. Men det lærte Bo Vandkjaer Rasmussen at leve med fra helt lille.

Indlæggelser, stik og sprøjter

Derhjemme handlede den daglige snak over aftensmaden ikke om hjertefejlen, faktisk har der ikke været ret meget snak om det i dagligdagen, siger Bo Vandkjaer Rasmussen.

– Det har bare været sådan det var.

Med tre yngre brødre har hans forældrene haft en masse at se til.

Dog har der været meget snak om operationerne, samt hvad Bo Vandkjaer Rasmussen har kunne forvente og ikke forvente af udkommet.

Som lille dreng er meget af tiden blevet brugt på hospitalet og der har været en masse oplevelser med indlæggelser, stik og sprøjter som andre børn ikke kender til.

En rask mand

Bo Vandkjaer Rasmussen er i dag 90% rask men lægger ikke mærke til at han mangler de sidste 10%.

I dag er det 24 år siden at Bo Vandkjaer Rasmussens håbløshed blev til håb og han blev færdig med den 7 timers lange operation og trådte ud af Skejby hospital som en rask mand.

Bo Vandkjaer Rasmussen var meget svækket, da hans sygdom var på sit højeste.

– Da jeg havde været i bad kunne jeg nå at tørre den ene side af kroppen før jeg måtte stoppe og få vejret.

I dag mærker han slet ikke noget til det. Beslutningen var ikke let, men til sidst gik det bare ikke længere, fortæller Bo Vandkjaer Rasmussen.

En chance mere

Tanken om at en anden person skal dø, for at man selv kan overleve, var en svær tanke at skulle finde sig til rette med.

Enten har vi to personer der dør eller også har vi en person der dør, og  en anden der får en chance til. Dette var hvad en klog læge fra Skejby Hospital fortalte Bo Vandkjaer Rasmussen.

Dette hjalp ham til at forstå, at det ikke var hans egen skyld. Den anden person var jo død uanset hvad.

Fakta

I Danmark skal man ikke tage stilling til, om man vil være organdonor.Hvis man ikke har taget stilling til organdonation som levende og man dør, er det ens familie der skal tage stilling for en.

 

Den ultimative gave

Bo Vandkjaer Rasmussen har stor respekt til de familier og pårørende der har overskud til at sige ja til organdonation. Bo Vandkjaer Rasmussen har selv et donorkort og har dermed sagt ja til at blive organdonor. Dog er mange af hans egne organer skadet på grund af sygdomsforløbet, så de vil måske ikke kunne bruges.

Han har selv givet sine erfaringer med drømmen om et nyt hjerte og organdonation videre gennem et par foredrag han har holdt. Han nyder at give viden videre og ønsker at skubbe folk i en retning til at tage stilling.

Bo Vandkjær Rasmussens drøm gik i opfyldelse, da han modtog den ultimative gave fra en anonym donor. På en måde en smuk metafor der minder os om, hvordan livet også er en del af jordens store kredsløb.