Reportage: Genbrug på efterskoler er vejen frem

Vesthimmerlands kommune har krav om affaldssortering, men alligevel slipper efterskoler.

33

Skrevet af Cecilie Kristensen og Caroline Risby

En helt almindelig middag på Himmerlands Ungdomsskole: 147 drenge og piger i alderen 14-18 er færdig med den daglige rengøring og sidder nu til frokost i spisesalen. Ved nogle af bordene kan man høre en mave eller to rumle, sulten har taget over ved de fleste af både elever og lærere. Snakken ved de 16 kontaktgruppeborde har slået sig løs, der bliver snakket om alt fra de seneste timer, til hvad man lavede derhjemme i weekenden. Efter maden ryger alle servietter og madrester fra tallerknerne ned i den samme sorte skraldesæk med affald, der har sin faste plads i køkkenet.

På Himmerlands Ungdomsskole, en efterskole der ligger i den lille by Havbro midt ude i ingenting, har de nemlig ingen affaldssortering.
Man kan spørge sig selv, om kravene ikke burde gælde alle og jo, det burde de. Man kan måske ikke direkte kalde en efterskole en virksomhed, for de producerer og sælger ikke ting. Alligevel er en efterskole på en måde en virksomhed, og derfor burde de følge kravene. Selvom skolen har budgettet til at få indført affaldssortering, sker der stadig ingenting.

Resternes ejerskab
”Uden ejerskab fungerer affaldssortering ikke,” fortæller Jesper Laubjerg, forstander på Himmerlands Ungdomsskole, os da vi torsdag formiddag sidder inde på hans kontor med hunden Dexter liggende på sofaen i hjørnet af kontoret.
Himmerlands Ungdomsskole afprøvede for nogle år siden affaldssortering, men med 147 elever og ikke én der stiller sig i spidsen for sorteringen, lykkedes det ikke for efterskolen at beholde genbrugen af de ressourcer, der er tilovers.
Interesserne for en bæredygtig efterskole er høje på HU, men uden ejerskab bliver det ikke til noget. Lige foreløbig fortsætter efterskolen uden genbrug af ressourcerne, der ellers kunne blive brugt som varme til kommunen. ”Det øjeblik der er nogle elever, der rejser sig op og stiller sig i spidsen af sorteringen og kommer med en plan for sorteringen, vil jeg indføre affaldssortering igen,” fortæller Jesper Laubjerg, og smider en godbid hen til Dexter, der stadig har sin plads i sofaen.

Kongeådalen går i spidsen
Jesper Laubjerg fortæller, at det kan være svært at tage affaldssortering til sig, hvis man ikke kommer fra et hjem med sortering af affaldet. Større virksomheder og skoler skal gøre det nemt og enkelt.
”På Kongeådalens Efterskole har vi haft affaldssortering i en lang årrække,” fortæller Niels Birkmand, forstander på Kongeådalens Efterskole.

”De år hvor der ikke har været en lærer eller elev, der går forrest, er det selvfølgelig gået lidt dårligere,” fortsætter Niels Birkmand. Selv på Himmerlands Ungdomsskole vil Jesper Laubjerg have eleverne til at stille sig i spidsen, før den helt store forandring kan ske.

Niels Birkmand forklarer: ”Den affaldscontainer der er til restaffald, er den, der er mindst følsom. Hvor at hvis der kommer noget forkert i pap og papir, er det rigtig skidt. Den container med restaffald skal stå tættest på, så hvis der skulle komme noget i, der ikke hører hjemme, så gør det ikke så meget”.

Ulemperne på Kongeådalen er få. Flere spande med skrald på gangene kræver mere plads, det er dog kun et af de helt små problemer, der i den anden ende gavner. Når både pap og papir, restaffald og metal skal sorteres, tager eleverne det som et selvfølge. Opdragelse i sortering på Kongeådalens starter allerede i begyndelsen af året, når de første elever ankommer. Affaldssorteringen gavner mange. Mest af alt jordens bæredygtigehed.

En bedre Fremtid
Ifølge forstanderen på Kongeådalens Efterskole er der noget læringsmæssigt i at lære elever at sortere affaldet, så man kan genanvende så meget som muligt. Kongeådalens Efterskole er én af de bæredygtige efterskoler i Danmark, der har fået indført affaldssortering og går med store skridt hen imod en bedre fremtid.

Vesthimmerlands kommune prøver at få et mere bæredygtigt Danmark, det er bl.a derfor, de har indført affaldssortering. De har aftaler med fjernvarmeværket i Aars, som genanvender det brandbare og får genereret energi til beboerne i kommunen. På den måde vil kommunen genanvende tingene på en ny måde, så der ikke går noget skrald til spilde.

Med interessen for en bæredygtig skole mangler Himmerlands Ungdomsskole stadig de sidste skridt for en bedre og mere bæredygtig fremtid.