Den 29. September afholdte Venligboerne en vellykket indsamling i Huset i Aalborg til gavn for uledsagede unge og deres familier. Der blev i alt indsamlet 317.207 kroner ind, over 4 arrangementer i henholdsvis København, Århus, Odense og Aalborg.

Skrevet af: Emilie K. R. Henriksen og Emil S. Nielsen

Huset fyldt med smil

Den sitrende, glade og imødekommende stemning fra arrangørerne “Venligboerne” var ikke til at overse, da de omkring hundrede gæster trådte ind på Hasserisgades Husets bonede gulve. Op imod 30 forfattere musikere mm. tog godt imod de fremmødte gæster fra klokken 11:15 til 18:00. Der blev i alt samlet 317.207 kroner ind. Pengene gik til 36 uledsagede unge, som er blevet genforenet med deres familier, fortæller arrangørerne Venligboerne på deres Instagram. Mange andre frivillige gav en hjælpende hånd i forhold til bog- og kagesalg, som gik ubeskåret til indsamlingens formål. Udover det lå entreprisen på 100 kroner, som var den hovedsagelige indtægtskilde for arrangementet. Et af højdepunkterne til arrangementet i Aalborg var den populære musiker Simon Kvamms optræden. Han spillede et par akustiske numre, og opfordrede stærkt publikum til at synge med på de kult klassiske sange.

Den lovlige kamp imod loven

Litteraturen samler ind, som arrangementet hedder, har over de sidste fire år samlet flere hundred tusind kroner ind, til uledsagede unge i Danmark. Begrundelsen for indsamlingerne kommer som et modsvar til den beslutning fra regeringen i 2016, som vedtog at flygtninge, selv skal betale for deres familiesammenførsler. Et særdeles aktivt medlem for Venligboerne og vært til årets indsamling i Aalborg, Fawaz T. Alzatto, har en drøm om, at denne lov skal ændres. – Vi håber på at loven kan blive ændret. For der skal være basiske rettigheder til menneskerettigheder, at alle skal have lov til at trives i sin familie, fortæller Fawaz T. Alzatto med en seriøs røst i stemmen.

Med kys og kram

Et så forholdsvis stort arrangement som Litteraturen samler ind, skal der mange mennesker til at få op at stå. Dette års vært i Aalborg, Fawaz T. Alzatto, fortæller også at: – Der skal to til at danse. Han fortæller, at det som sagt kræver et godt netværk, men også at der er nogle som møder op, og at der sidder en masse kunstnere derude, derunder; musikere, forfattere, digtere osv. der vil være med til at deltage. De intet mindre end 208 artister har nærmest stået i kø for at bruge deres stemme eller viden til formålet.

– Gennem Facebook annoncerer vi, at vi har brug for nogle gode hjælpende hænder til at hjælpe os. Og så melder artisterne sig bare derover og så har vi kontakt, meddeler Fawaz T. Alzatto taknemmeligt.

Venligboerne møder de mange gæster i det smalle men hyggelige “Huset” med kys og kram. Mange af gæsterne er gamle kendinge, som støtter sagen med indgangsprisen på 100 kroner. Derudover er mange andre kommet for at støtte sagen og have en hyggelig dag. Fawaz T Alzatto forklarer, hvordan de har spredt budskabet om arrangementet.

– Vi har brugt medier, netværk og sociale medier. Vi har også kontaktet lokale aviser og radioer, fortæller Fawaz med præg af stolthed i stemme

“Vores drøm er at sprede kærlighed og omsorg”

Småt arrangement, stor kunstner

En af de mange kunstnere der skal spille, er selveste Simon Kvamm fra Nephew. Han har selv været ude med sin egen soloturneé Vandmand, og sidder nu klar til at give et par numre i den hyggelige stue i Huset. – Jeg synes Venligboerne gør noget godt og vigtigt og noget meget konkret. De bruger pengene som de samler ind her, til at hjælpe nogle helt konkrete mennesker og det synes jeg der er brug for. Så jeg vil gerne bakke op om det Venligboerne gør, udslynger Simon Kvamm uden tøven

Simon Kvamm har dog også en stærk holdning til flygtningeloven 2016. – Det at man ikke giver dem lov til at få deres familier med herop, synes jeg er voldsomt kynisk og helt ude af balance. Så det er der meget brug for, nogle der hjælper de uledsagede unge, fortæller han med en bevidst målrettethed i stemmen, minutter før han går på scenen og spiller for det spændte og interesserede publikum.

Man har vel lov til at drømme?

En af grundene til at arrangementet stadig bliver afholdt, og at der er så stor opbakning til det, er netop at Litteraturen samler ind har hjulpet en hel del uledsagede unge med at få deres drømme opfyldt, nemlig at få deres familier til Danmark. Venligboerne har også en masse drømme og visioner for deres organisation og fremtiden. 

– men også at sprede arrangementet her, og gøre det mere bredt, fastslår Fawaz T. Alzatto med et smil på læben. Fawaz T. Alzatto kom selv til Danmark fra borgerkrigen i Syrien i slutningen af 2014, men det var aldrig en decideret drøm at komme til Danmark. – Jeg havde alt i mit liv i Syrien, så det var ikke drømmen for mig at flytte hjemmefra, overhovedet ikke, forklarer han og tilføjer: – For når man kommer til et fremmed land, skal man kæmpe for at få sin almindelige menneskelige status igen, uanset arbejde, drømme eller ambitioner. For lige meget hvor du er fra og hvor du havner henne, så skal du kæmpe og blive en del af et samfund, fortæller han med et alvorligt ansigtsudtryk. Uanset drømme så er en ting dog sikkert for Fawaz T. Alzatto.

– Nu ligger Danmark i mit hjerte, ligeså meget som Syrien.