En tredjedel af vores mad ender i skraldespanden, konsekvensen er et enormt CO2 udslip. Der er dog stadig et spinkelt lys for enden af tunnelen. En dansk virksomhed, som har fået en genial ide.

Hos Too Good To Go bekæmper vi madspild ved at være et bindeled mellem forretninger og forbrugere, så fødevarer bliver spist i stedet for at blive smidt ud, fortæller Lea Mosegaard, som er marketings specialist hos Too good to go.

Too good to go startede hos fem unge danskere, der i oktober 2015 fik en ide, som skulle ændre den danske befolknings- og virksomhedslivs tankegang til madspildet i Danmark. De undrede sig over, hvorfor der egentlig blev smidt så store mængder af mad ud rundt om i verden, når størstedelen egentlig stadig var spiseligt. Den undren skulle blive til en digital genistreg i form af en app. En app, som har ændret den generelle kultur, der omringer madspildet i Danmark. Den app hedder Too good to go. – Som forbruger kan man via vores app finde overskudsvarer, som så afhentes i forretningen ved lukketid,” forklarer Lea Mosegaard videre.

Too good to go skaber en kædereaktion af gode ting. Forbrugerne får billig velsmagende mad, forretninger tjener penge på overskydende mad og får nye kunder. Vigtigst af alt så skaber Too good to go meget mindre madspild i Danmark og udlandet. Et problem, som var ansvarlig for 20-30 % af den samlede miljøbelastning i Europa, viser en rapport fra Aarhus universitet.

Kampen imod spildet i klodens navn

Da FN i 2015 vedtog verdensmål nummer 12, havde de udover at bekæmpe de massive mængde landområde, som bliver proppet med spildt mad og andre varer, også tænkt sig at sætte en dæmper på den enorme mængde CO2, som madspild udleder. De kan dog umuligt selv løfte den opgave, og har derfor nydt godt af hjælp fra organisationer, som too good to go. – I Danmark alene bliver der smidt 700.000 tons spiseligt mad ud om året, fortæller Lea Mosegaard. Madspildet rundt omkring i verden har negativ effekt på forskellige faktorer, mener too good to go. – De 700.000 tons spiseligt mad er et ærgerligt tal, når folk sulter i verden og vi lever i en tid hvor effekterne af drivhusgasserne er tydeligere end nogensinde før, uddyber Lea Mosegaard.

Verdens vigtigste mål

Hos Too good to go er de selv bevidste om det særdeles vigtige verdensmål nr 12. Deres mening er stærk og tydeligt malet i et svar fra Lea Mosegaard. – Et ambitiøst, vigtigt og bare helt igennem fantastisk mål, som man kun kan støtte op om og som stemmer godt op om vores ønsker for reducering af madspild, udtrykker Marketing specialisten sig.

Det er helt klart en nødvendighed, for selve virksomheden too good to go at kunne gøre en forskel, når det kommer til madspild. En interesse ligger dog også hos too good to go’s mange samarbejdende forretninger, der gerne vil deltage i kampen mod madspild.

– Et ambitiøst, vigtigt og bare helt igennem fantastisk mål, som man kun kan støtte op om og som stemmer godt op om vores ønsker for reducering af madspild

Kampen i det lokale med en hjælpende hånd

Konditorbageren i Fjerritslev er en af de 2000 danske forretninger, som har valgt at være en del af too good to go’s samarbejde til gavn for dem selv og miljøet. Conny Johansen ejer den lille hyggelige bager og er klar i mælet om, hvad hun vil have ud af samarbejdet. – Jeg er med for at smide mindre brød ud, jeg kunne godt tænke mig mindre madspild, fortæller Conny Johansen med et seriøst træk på læberne.

Det er meget forskelligt, hvad der bliver puttet i sådan en lykkepose. – Jeg putter boller, baguetter, franskbrød og andre overskydende kager, som jeg ikke kan bruge til romkugler. Kunderne kan altså forvente nutella indsmurte brød, men også cremede mormor kager til omkring 30 kroner hos den lille hyggelige konditor, som Conny Johansen ejer.

Ikke nået i mål endnu

Angående hvor mange poser hun sælger, er det meget varieret. – Jeg har otte poser til salg hver dag, nogle gange er de udsolgt andre gange har jeg solgt 2, siger Conny Johansen stolt smilende. – Jeg sælger omkring 160-180 hver måned. 160 og 180 poser lyder som et flot nummer i kampen mod madspildet, men Conny Johansen selv er en smule skeptisk. – Det er ikke ret meget af vores overskydende mad, der bliver sendt i poser, det hjælper lidt på vores madspild, men ikke meget, forklarer Conny Johansen lidt opgivende. Selvom hun ikke kan undgå et madspild i hendes konditor, er hun dog stadig stolt over processen. – Det er godt der er nogle der kan bruge det overskydende mad istedet for, at det bare ryger i skraldespanden.

Et ambitiøst projekt

For too good to go er der ikke andet, der er vigtigere i verden end at få stoppet madspildet, så vi kan leve i en mere miljøvenlig og bæredygtig verden generationer fremover. De er vokset fra en god ide til at blive en af danmarks største forkæmpere mod madspild med deres 8000 samarbejdende forretninger i 9 europæiske lande og stadig voksende. De redder omtrent 850.000 måltider hver måned og har for nyligt åbnet deres egen personlige butik i København. Verdensmålets ambition er at halvere madspild når vi rammer kalenderåret 2030, Too good to go’s ambition er dog meget højere. – Vi drømmer om en verden uden madspild, vi vil gerne redde måltider i hele verden, så ingenting går til spilde. Drømmen om en verden uden madspild. En kode som menneskeheden kun kan knække i fællesskab.