64% af unge i 9. og 10. har ingen anelse om hvilket erhverv de skal beskæftige sig med i fremtiden, mens 75% af den selvsamme gruppe teenagere er sikre på deres valg af ungdomsuddannelse efter 9./10. klasse. Studievejleder Lone Hindsgaul mener, at vores system forbereder unge tilstrækkeligt, men hvor sætter man standarden og hvordan skal drømmene opfyldes?

Brobygning

“Brobygning var overflødigt og uinteressant. Vi havde efterhånden gjort det så mange gange, at det bare virkede som en uge, der skulle dovnes af og overstås” siger Signe fra STX i Aars.

Signe talte her om 9. klasse, hvor hun var på brobygning. Hun mente, at det fungerede de første par gange, men endte så med at blive et desperat forsøg på at tiltvinge de unge et valg, der sikkert ikke reflekterede deres egentlige interesser.

Men er brobygning så egentlig overflødigt? Eller hjælper det de unge med at komme ind på en retning som de vil, og måske endda finde et gymnasium som de vil ind på, eller et de helt sikkert ikke vil ind på. Studievejleder Lone Hindsgaul siger, at brobygning hjælper unge med at rette sig ind på hvad de vil, hvis ikke de ikke endda beslutter sig for hvor de skal gå, så giver det dem i det mindste en ide om hvilken retning de skal gå i.

Drømmenes gymnasium

Men alligevel er der mange unge som ikke ved hvad de skal efter 9. / 10. klasse. Hvilken ungdomsuddannelsesvej tager de så? Det er 25% af unge som ikke ved hvad de skal. Af dem er der 50% som tager på STX, men er STX det rette gymnasium at tage på, hvis man ikke ved hvad man skal, og gerne vil have et bredt valg af uddannelsesveje.

Der er mange unge som ikke ved hvad de skal, og ikke har nogle drømme om fremtiden fordi, at der er så mange muligheder med job, og at man kan blive hvad man vil og så kan det være meget svært at vælge, og finde ud af hvad man vil. Mange får også deres drømme knust, eftersom de ikke har karaktererne til at blive det de vil, og så opgiver de deres drøm.

På ug.dk påstår de, at en helt almindelig STX-retning uden ændringer af a, b og c fag giver en vifte på 135 videregående uddannelser, hvorimod HTX og HHX giver henholdsvis 152 og 139. Med tilføjelse af matematik på a-niveau på HTX fordobles det antal næsten og ender på 266. Ved at tilføje matematik på A-niveau på STX åbner det blot op for 17 flere videreuddannelser til viften. Derfor kan det konkluderes, at STX altså ikke giver de fleste fortsætningsmuligheder.

“Der er et alment ry om, at STX er go-to valget, hvis man ikke ved, hvad man skal. Jeg har valgt STX af en grund. Ikke fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle, så jeg virkelig gerne bryde den facade, fordi STX ikke er den uddannelse, der giver bedste muligheder til fremtiden” mener Signe.

Fremtid?

Men unge tager alligevel på STX selvom de ved, at det ikke giver de fleste muligheder og det er fordi, at HTX har et ry om at være mest for “nørder” og folk som er interesseret i fysik og naturvidenskab. Mens HHX er blevet kendt som det sted hvor folk, som er interesseret i handel og marketing tager hen.

Hvornår er nok nok? Lone Hindsgaul mener, at det er meget individuelt fra person til person, fra teenager til teenager, også selvom de ikke har planer.

Og drømme er individuelt. Vi lever i et Danmark, hvor drømme udelukkende forbindes med, hvad man skal arbejde med i fremtiden. Derfor må unge på et tidspunkt bukke under i form af en deadline, der efterlader dem et sted, de tit fortryder.