Alan Sheikho: Fra Syrien til Tech College i Aalborg

131
FOTO AF: CECILIE KRISTENSEN

‘’Jeg har aldrig fortalt min historie før foran så mange mennesker, så derfor var jeg lidt nervøs, og jeg glemte at sige mange ting, så jeg synes, at det gik 50/50,’’ fortæller Alan Sheikho, som stod for åbningstalen til dette års ‘’Litteraturen samler ind,’’ et velgørenheds arrangement i Aalborg.

SKREVET AF: CECILIE M. KRISTENSEN OG LÆRKE BACH JESPERSEN-SKREE.

 

Alan Sheikho er en 19-årig dreng fra Syrien. Han flygtede derfra, da han var 15,5 år, og bor nu i Hobro. Han er i gang med at uddanne sig som mekaniker på Tech College i Aalborg. Alan fortæller, at hans far var mekaniker og havde mange fabrikker nede i Syrien førhen, men at de mistede dem alle pga. krigen. Han drømmer om at blive mekaniker og få sit eget firma sammen med sin far, og hvis det ikke kan lade sig gøre, så drømmer han om at blive businessman.

Alan Sheikho’s historie begynder nede i Syrien, hans hjemland, hvor han som 15,5 årig flygtede fra. Krigen var i gang, og soldater kom hen til hans far og sagde, at fordi han har 2 sønner, så skal den ene i krig. Alan Sheikho var under 18, men hans bror var både gift og havde børn. Efter soldaterne var gået, fik Alan den idé, at han kunne flygte fra Syrien, for så var der kun en søn i familien, og han skulle passe på familien.

Alan flygtede, og faderen sagde til soldaterne, at han var væk og at han ikke vidste noget om hvorhen og hvorfor. Han flygtede fra Syrien til Tyrkiet, hvor han så boede i et år og fik et job. Han arbejdede 6 dage om ugen i 14-18 timer hver dag. Han arbejdede med mærker og design, som fx. Armani og Gucci. Alan begyndte at blive mere og mere træt af sit arbejde, og begyndte mere og mere at savne sin familie, hjemmet og maden. Der var bare ingen mulighed for, at han kunne komme tilbage til Syrien igen.

‘’Du kan starte helt forfra herovre, og du er under 18, så du kan lave familiesammenføring, og samle din familie herop, hvis der altså er en dag, du kommer til Europa,’’ fortæller Alan, at hans venner fra Europa har sagt til ham. Det endte med at Alan lyttede til sine europæiske venner og flygtede til Grækenland, uden at sige noget til sin far, for han ville ikke have Alan i Europa, fordi det ligger for langt væk fra Syrien.

‘’Jeg flygtede til Grækenland uden at sige det til min far, for han ville ikke have mig i Europa, fordi det er langt væk fra Syrien, for han tænkte, at der ville komme en dag, hvor vi nok skal komme tilbage til Syrien. Vi skal nok komme i sikkerhed. Men den dag er ikke kommet endnu.”

Alan flygtede til Grækenland, med en lille båd på 3-5 meter. I båden var de omkring 25-30, som flygtede. De rejste kl. 5 om morgenen, og det tog cirka 4 timer. I Grækenland sov han på gulvet i flere dage, indtil de gik til Asini, videre til Makedonien og helt op til Tyskland.

Da de var i Tyskland, ringede Alan til sin far, og sagde at han var i sikkerhed, og at han ikke behøvede, at tænke på ham. Hans far synes, at det ville være en god idé, hvis han blev i Tyskland, for der er mange mennesker, og man kan hurtigt få et job. Men Alan rejste videre til Danmark, hvor han nu er bosat. Alan begyndte at føle sig mærkelig og ikke i sikkerhed i Tyskland, så han tænkte, at han ville fortsætte og ikke lytte til sin far.

Alan oplevede nogle ubehagelige og racistiske ting i Tyskland. Han oplevede en gammel mand, omkring 50 år, råbe af ham, fordi han prøvede at snakke engelsk med ham, da han aldrig har lært tysk. Han troede, at han ikke kunne engelsk, så han fortsatte hen til en anden mand

“Og jeg synes det var lidt racistisk, så jeg troede han ikke kunne engelsk. Så gik jeg til en ung mand og spurgte, om han kunne engelsk, så svarede han ja. Så spørger jeg: ‘’Hvor er togstationen henne?’’ Så gider han ikke svare, og jeg ved ikke hvorfor. Han råbte af mig på tysk, eller jeg ved det ikke, men hvis han har råbt eller sagt noget andet, ved jeg det ikke faktisk.”

Alan havde svært ved at finde job da han kom til Danmark, ved siden af hans uddannelse. Men som Alan også selv siger, er der forskel på 80 millioner mennesker og 6 millioner mennesker, og de forskellige muligheder for job. Udover jobmulighederne er Alan glad for at være kommet til Danmark, da det er et smukt land med søde mennesker, som altid hjælper. ‘’Jeg har ikke set nogle racister heroppe, og det er jeg rigtig glad for,’’ udtaler Alan.

Alan stod som sagt for åbningstalen til dette års ‘’Litteraturen samler ind,’’ og det er en vigtig sag for ham. Han synes det er vigtigt at folk ved, hvordan man har det, hvad man har været igennem og hvor svært ens liv har været. At der er en stor forskel på Danmark og hans hjemland, med hensyn til krig. I Danmark lever vi en normal hverdag, imens at i Syrien har de mistet alt. ‘’Så det er vigtigt, rigtig vigtigt, at folk ved, hvordan man har det, hvorfor vi er her, vi forsøger selvfølgelig ikke at blive i jeres land og have det godt.’’