All Posts By

Anton Bach

Leder: Hjælp de lokale flygtninge – gør en forskel

Jeg mener at det vigtig vi som land hjælper flygtninge, fordi vi har ressourcerne og når man har ressourcerne, så bliver man også nødt til at hjælpe. Hvis vi kommer i problemer, så har vi EU til at støtte os. Når vi lever i en globaliseret verden, så bliver man nødt til også at tage hånd om mennesker i stedet for at skubbe dem væk.

Donald Trump

Donald Trump har gang på gang prøvet at få lavet et indrejseforbud. Det vil sige at personer fra Sudan, Libyen, Yemen, Iran, Somalia og Syrien ikke kan komme ind i landet, fordi han mener, at der er en risiko for at de er terrorister. Det lykkes ikke for ham, fordi dommerne i San Fransisco og Hawaii ikke kan acceptere det, da de mener det er en overtrædelse af konventionen. Det er ikke okay, at Trump prøver at lave indrejseforbud, fordi han er bange for terrorister, men det er jo overhovedet ikke alle der er terrorister. Der er nok også terrorister et sted i USA, men dem gør han ikke noget ved. Hvis Trump vil gøre sådan noget, så gider vi da ikke at forhandle med USA eller tage på ferie der hen. Alle de lande der har råd til at tage flygtninge, bliver nødt til at være synlige, i stedet for at skubbe dem væk.

Tyrkiet og Holland

Tyrkiets præsident Erdogan erklærede Holland for at stå bag folkedrabet i Sebranisian i Bosnien, hvor 8000 muslimske mænd og drenge mistede livet. Massakren i 1995 blev begået af bosniske serbere, men Erdogan mener tilsyneladende, at ansvaret skal placeres i Holland og det gør han, fordi en gruppe hollandske FN soldater i sin tid ikke greb ind og forhindrede folkedrabet. Udtalelsen kommer oven på den højspændte drama der udviklede sig i weekenden mellem Holland og Tyrkiet.

Hvorfor Beskylder han Holland for folkedrabet? “Han ønsker tilsyneladende at eskalere situationen mest muligt. Det er absolut skamløst, det hollandske FN kontinent havde, hverken mandatet eller magtmidler til at stoppe den massakre. Det er en meget sårende anklage, for Holland har taget den meget nær, fordi de ikke kunne gribe ind”. siger Niels Ivar Larsen, som er en dansk journalist hos Information.

Tyrkerne skal stemme om en forfatningsændring som vil give Erdogan mere magt. Forfatningsændring vil betyde, at Erdogan får mere magt over retssystemet og over domstolene og hvis tyrkerne stemmer på forfatningsændringen, kan Erdogan kalde sig for præsident helt frem til år 2029. Det er ikke kun tyrkerne i Tyrkiet, men også udlandstyrkere med tyrkisk statsborgerskab i Tyrkiet kan afgive deres stemme, ifølge Jyllandsposten var der 33000 danske tyrkere i Danmark som kan stemme.

Jeg synes det er alt for lang tid Erdogan får magt, hvis de stemmer på ham. I år 2007, kunne man maks være præsident i 10 år i Tyrkiet. Hvordan kan Erdogan så lige pludselig bare ignorere den regel?

Erdal Durmaz er en dansk tyrker, som mener det er udemokratisk, at Lars Løkke Rasmussen har udsat mødet med den tyrkiske premierminister, fordi det giver udtryk for, at man gerne vil tage afstand og de 33000 tusind danske tyrkere har pligt til at blive belyst om, hvad der foregår.

Lars Løkke Rasmussen har udsat mødet med den tyrkiske premierminister. Man kan vel godt tænke i starten, at det er for at afvise, men der kan også bare være en helt anden måske privat grund til, at han udsætter det. Det sætter ham også selvfølgelig i et lidt dårligt lys hos tyrkerne.
Selvfølgelig skal de danske tyrkere få belyst om, hvad der foregår i Tyrkiet, men det kan de jo også få gjort på nettet.

Asylcenteret

Inden besøget troede jeg, at et asylcenter var større og personerne var sådan nogle der ville slås. Da vi ankom havde jeg taget fuldstændig fejl. De var lidt generte i starten, men blev ret hurtige imødekommende og at de spiller meget kort, det havde jeg ikke set komme. De var rolige og opførte sig pænt.

Et asylcenter minder meget om en efterskole. De har deres eget værelse, et opholdsrum, spil, bordfodbold og meget mere. Hvis de eksempelvis ikke har været i skole, så kommer de heller ikke til fritidsinteresser som er boksning, fodbold og svømning. Sådan foregår det også på vores efterskole.
Der er også nogle ting som vi har og de ikke har har. Vi har alle aktiviteterne omkring os. De skal ud at køre, hvis de skal spille fodbold. Vi har selv valgt, at vi gerne vil være på efterskolen, mens de bliver nødt til at være på asylcentret, hvis de gerne vil have styr på tingene.

Løsningen

Vi skal være bedre til at tage imod flygtninge, at give lidt mere af os selv. Hvis man har et problem med flygtninge, så skal man eksempelvis tage ud til et asylcenter, så prøv at snak med dem og bare være sammen med dem, så får man i hvert fald et helt andet perspektiv for flygtninge, end det man havde før. Selvom de har oplevet nogle ting som vi nok aldrig kommer til at opleve, så er de alligevel mennesker ligesom os.

Hvorfor får nogle flygtninge afslag fra at blive i Danmark? Da vi besøgte asylcentret, der var der en der fik tilladelse til at blive i Danmark. Den glæde han fik, det er ikke en glæde man bare lige kan få ud af en, når man har oplevet det han har. Jeg ved godt, at vi selvfølgelig ikke kan tage alle flygtninge, men det betyder da ikke, at dem der kommer til Danmark skal få afslag, for hvis der er mange som får afslag, så bliver det da ikke en bedre verden.

Faktaboks

Den 15. marts 2011 åbnede sikkerhedsstyrker ild mod demonstranter i Syriens hovedstad Damaskus. Det var startskuddet på den krig, det var i dag – seks år senere – et mareridt. En borgerkrig der havde efterladt mange civile i nød.
6,5 millioner syrere var på flugt i deres eget land.
Cirka 4 millioner syrere var ifølge FN flygtet til nabolandene Jordan, Libanon, Irak, Egypten, Tyrkiet, og andre nordafrikanske landet. Nogen prøver også at få asyl i Europa.

Over 200.000 afghanere havde sat kursen mod Europa på flugt fra militser, fattigdom og falmende fremtidshåb.

Anmeldelse af teaterstykket ‘Intet’

Mikkel Reenberg og Ane Helene Hovby spiller alle 23 karaktere i Janne Tellers bog ‘Intet’. Pelle Koppel har lavet ‘Intet’ om til et teaterstykke

Der er to skuespillere, en dame og en mand til at spille 23 roller. Det er en lille scene med en del træ kasser på midten af scenen og langs historien, bliver de rokeret rundt. Handlingen lyder dyster, men bliver fortalt på en humoristisk og forstående måde.

Det er om nogle 7. klasse elever, der har en skæbnesvanger historie. Vi hører om en dreng som hedder Pierre Anthon, der sidder i et blommetræ og ikke gider at deltage i noget.

Pierre Anton kommer hurtigt ufrivilligt i centrum, da han stolt udråber, at der er intet, betyder noget her i livet. Da en af klassekammeraterne prøver at snakke ham ned af træet: “Heller sidde i ingenting, end noget der ikke er noget”.

Da resten af klassen skulle bevise over for Pierre Anthon, at der er betydning i livet bliver dramaet større og til sidst dødsens alvorlig.

De bestemmer sig for, hver klassekammerat skal ofre noget betydningsfuldt og samle det hele sammen.

Indvandring og integration

Når en indvandrer eller en flygtninge kommer til Danmark for at bosætte sig, skal de tilpasse sig i det danske samfund. Så skal de nyankomne føle sig hjemme, sikres mulighed for deltagelse i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv. Men tit sker der konflikter pga. forskelligheder mellem os og udlændingene. Det kan for nogen være svært at acceptere andres religion, kultur og traditioner, når man er så vidt forskellige.

Det første skridt for udlændinge, er at kunne tilpasse sig i Danmark. De lærer at snakke dansk. I Danmark tilbydes gratis danskundervisning ca. 19 timer om ugen for alle voksne, både flygtninge og indvandrere. Hvis de ikke tager imod dette tilbud, hvordan vil de så kunne forstå danskernes kultur, traditioner osv.?

En forudsætning for, at de kommer til at tale dansk, er at de omgås med andre som snakker dansk. Det kan være i skoler, på arbejdspladser og der hvor de bor. Man kan uheldigvis møde flere udlændinge end danskere.

Der er mange som ikke respekterer den danske kultur og regler. Hvis man tegner Allah på et papir, får man en straf, men hvis de tegner Gud eller Jesus, så sker der intet, hvordan kan det være? Der er mange indvandrer som tror de styrer landet så snart de træder ind i det. Det er dem som man skal holde ekstra øje med. Der er selvfølgelig også mange som, respekterer vores land som det er og det er fedt at, selvom det danske sprog er svært, så er der stadig rigtig mange der forsøger at lære det. Bare det at forsøge. Det er også rart at flygtningene synes Danmark er et rart og trygt land.

Analyseopgave

Alle er bange for sladderpressen

Mange medier gør alt for at få fat i nogle informationer, specielt omkring kendte. Det er lige meget om det er store eller små informationer og lige meget, hvad det kræver. Men der må vel også være en grænse, ved at fx, hacke de kendtes mobiltelefoner, det er da langt over grænsen. Alle har brug for eller ret til lidt privatliv. Mange af medierne går efter de kendtes sexliv, men når de ”almindelige” personer ser på forsiderne i butikkerne, så bliver folk lidt bange for dette medie.

I Danmark har vi nogle få medier som betaler for historier og en af dem er Se og Hør.
Selv politikere og politiet, bliver bange, fordi de kan se, hvad der sker med folk. De bliver ydmyget og deres liv bliver ødelagt. Medierne gør det kun på grund af penge, men jeg tror også det er på grund af opmærksomhed.

Det med at gøre alt for at få informationer omkring de kendte osv. Der må være en grænse. Eks. Har Se og Hør, fået nogle kreditkortoplysninger, selvfølgelig omkring de kendte, men også de kongelige.

>> Jeg havde forstået, at der blandt nogle af vore nationale aviser var en vane og rutine med at begå kriminalitet for at sikre sig information, << siger den britiske journalist Nick Davies, som stod bag afsløringen af aflytningsskandalen på skandalebladet News of the World. Der må være en grænse på, hvor meget man må gøre ud af at få de informationer. Det er som om de private informationer, gælder liv eller død. Når journalisterne gør sådan nogle ting, ved man bare at det er for pengenes skyld.
Han siger også >> Adgang til fortrolig information er direkte kædet sammen med magten.<< Det er noget vi bør gøre noget ved, for hvis man får nogle bestemte informationer af vide om kendte, så ødelægger man personens liv og altid vil blive husket på den måde.

Der har for et stykke tid siden været en sag ude på de sociale medier om, at Helle Thorning- Schmidts mand fik betalt ferierejse af statskassen. Det var på Ekstra bladets chefredaktør kendte intet til sagen og blev derfor meget overrasket. Det er aldrig kommet frem, hvem artiklen blev lavet af. Det er vildt at tænke, hvor meget det udvikler sig med sådan nogle ting. Det kan også være at der er nogle ting i blade, som er falske. Man ved snart ikke om halvdelen af det man læser rent faktisk er sandt.

Slå tilbage mod Se og Hør

Tiltroen med Se og Hør er faldende. En af grundene til, det er gået sådan, er at de går alt for hårdt på de kendte.
Se og Hør lever af at se stort på respekten for andre mennesker, de lever at snage i andres folks private sager. Ekstra Bladet og BT, går i konkurrence mod Se og Hør.
De mennesker det går udover. Det bedste de vel kan gøre er at slå tilbage, for der er ingen der vil have deres privatliv blive udstillet.

Det med at medierne, også tager ud til deres huse og man ser kameraerne over deres hække eller lign. Det er da provokering og nogle af dem gør det sikkert også bare for at provokere dem.

 

 

 

 

Anton Nytårstale

Året 2016 er snart ovre.

Det har været et godt år med gode stunder, men også med dårlige stunder, det hænger desværre sammen med livet.

I året 2016 har jeg lagt mit gamle liv på hylden og startet på et nyt. Jeg har sagt “Farvel” til folkeskolen og sagt “Hej” til efterskolelivet.

Vi har været på en rigtig god tur til Berlin, hvor vi har kigget på deres seværdigheder og har haft et kig på deres historie osv.

Det der tit hænger sammen med et efterskoleår, er at der er nogen der dropper ud eller bliver smidt ud. Det har vi haft en del af, her ved det halve år som er gået. Der har været hash episoder, men også druk episoder.

Selvom alle de her episoder har været her, så må vi bare leve i nuet og… kigge der, vi nu vil kigge hen. Ifølge Lars Løkke er det FREMTID! Og atter FREMTID!

I 2017 ser jeg frem til nogle nye og spændende ting. Vi skal eks. Til tre ture. Vi skal her i januar til Strassburg og se EU parlamentet, det bliver rigtig sjovt og spændende… jaa… (specielt når vi håner resten af skolen).
I februar ser jeg frem til en tur til København, hvor vi skal ind til rådhuspladsen osv, men det bliver sjovt lige meget hvad, så længe resten af skolen bliver hånet.

Jeg ser også rigtig meget frem til New York i maj måned, hvor vi også skal se en hel masse af deres seværdigheder, som jeg ikke magter at fortælle.

Gud bevare… ja, det ser vi på…

Anton – Troværdig journalistik

Bijob er et arbejde ved siden af sit normale arbejde, hvor man får nogle ekstra penge som man får privat. De jobs man tager som et bijob, er nogle jobs går ud på, at man at man er moderator ved nogle møder og den slags.  

Er bijob farligt?

Kan man blive afhængig af det?

Hvad er troværdig journalistik?

Hvis ingen ved, at man tager et bijob, synes jeg der bliver skabt et ret stort problem. Men hvis man gør ligesom på DR eller TV2, hvor man først bliver godkendt af sin chef om at man gerne må tage et bijob, for at det skaber tvivl omkring journalisten og at det skal blive godkendt af chefen. Hvis man gør det på den måde så, synes jeg ikke det bliver et stort problem. Som Ulrik Haagerup sagde: “Det eneste journalisterne kan miste, ved at tage et bijob er deres troværdighed”. 

Der jeg synes at bijobs alligevel godt kan komme til at være et problem, er at hvis journalisterne bliver for en form af afhængig af bijobs, hvis de havde tjent mange penge ved det andet bijob, hvorfor så ikke tage det næste og blive ved? Men man mister bare troværdigheden, som er noget af det dyrebareste ved en journalist. Jeg tror også at de journalister som tager bijob er professionelle nok til at stoppe op og tænke om det er det rigtige valg, de har taget.

Jeg synes ikke det er et stort problem, for det er ikke noget man sådan lige hører om ude i de sociale medier, det er ikke noget jeg lige hører om. Men det kan alligevel godt være et stort problem, uden vi alligevel hører så meget om det.

Troværdighed

Når der bliver snakket om at miste ens troværdighed i journalistikken, så betyder det at man ligesom Se og Hør, som har haft nogle problemer om at man kunne stole på, hvad de skrev om, hvad de berømte går og laver. Det er sådan det man har en mulighed for at miste, hvis man tager et bijob, at man miste troen på, hvad der bliver skrevet eller sagt. Som Jørgen Poulsen siger: “I forhold til deres troværdighed, så er det jo et problem idet tanken om, at det har betydning, opstår hos seerne”. Han siger også at det er et frit land vi lever i. Når vi nu bor i et frit land, synes jeg godt man må tage et bijob.

Portræt af Jim Carrey

I cirka 44 år har Jim Carrey været skuespiller. Uden hans ansigter ville komikken ikke være det som det er i dag. Jeg har taget en snak med en kendt stjerne, der har en utrolig god og sjov passion for det han laver.

Jim Carrey. Jim Carrey står midt ude på den røde løber. Det er sidst i november og vinteren er sat ind. For komikeren er det som om det er en normal dag, når han står i centrum på den røde løber. Han smiler til alle de kameraer, som han kan nå. Hans sorte hår sidder strittende og hans hvide tænder glimter, når blitzen rammer.

– Jeg skrev mit første CV, da jeg var 10 år gammel til The Carol Burnett Show. Da jeg gik i gymnasiet, gav lærerne mig altid lov til at sige et par jokes til sidst i hver skoledag.

Men han gik tidligt ud af gymnasiet.

– Jeg begyndte at arbejde i komedie klubben, hvor man udvikler sit nummer, der indeholdt parodier af berømtheder som Michael Landon og James Stewart.

Filmkarriere

1990’erne var et rigtig godt år for Jim Carrey

– Min første hovedrolle var i Ace Ventura: Pet Detective i 1994. Efter min første hovedrolle, fik jeg så mange henvendelser fra andre film, blandt andet fra The Mask og The Truman Show.

Teslas nye model er ekstrem og fjollet

Det er i helt bogstavelig forstand. Med bagdørene slået op topper Tesla Model X op i 2,25 meters højde

Den nye Tesla Model X topper over alle andre elbiler på markedet. Det er den højeste, når den slår sine usædvanlige bagdøre op. Den er 2,25 meter fra gulv til døre spidsen.

Det er den dyreste elbil, det er også tæt på at være den hurtigste. Model X har den største batteripakke som kører fra 0 til 100 km/t. på 3,9 sekunder. Det er så kraftigt, så det er helt tåbeligt. Det er ikke os, men Tesla selv, der har sagt det.

“Bilen er suveræn, fordi det er en fed bil i sig selv, den har det hele: Dørene slår opad, den er hurtigt, den har fancy udstyr i bilen og man sidder godt i den,” sagde direktøren fra mobile technology.

Denne giga store kraft som acceleration, som opnår i køre programmet ‘Ludicrous’, og det kan oversættes til ‘idiotisk’. Det er også svært at se nytteværdien af at rykke sig så hurtigt. “ Vi har simpelthen gjort den hurtig, fordi nu til dags er alle biler nærmest hurtige og, hvis man kigger nærmere ind i fremtiden, så er bilerne endnu hurtigere.”

Man kunne lokkes til at sige, at det er farligt – i hvert fald skal man man være sikker på, at forhjulene peger lige ud, når alle kræfterne farer ud.

Ronaldinho trækker sig tilbage fra professionel fodbold

Legenden har bekræftet at han ikke vil spille under den kommende sæson, efter en karriere med trofæer og individuelle præmier.

Den tidligere Brasilien, Barcelona og Milan stjerne Ronaldinho har afsløret, at han snart stopper han professionelle fodbold karriere, efter 18 års stjerne i Europa og Syd Amerika.

Den 36 årige er en af de få spillere, som kan prale med begge Champions League og Copa Libertadores vinder, og han løftede også verdens mesterskabet med Brasilien tilbage i 2002.

Men han har kæmpet med at få et hold, efter han forlod Atletico Mineiro i 2014.

“Jeg er en gammel mand, jeg er 26”, fortalte han reporterne i pressekonferencen i New York.

“Jeg er ikke længere 26, som jeg var engang, og jeg ser på, hvad jeg kan gøre for at markere en ende på min karriere. Planen er at spille ét år mere”.

Mens han gav nogle grunde om fremtiden, bekræftede Ronaldinho at han måske går ind i musikkens verden.

“jeg har en del nye projekter, relaterede til musik og fodbold, hvilket er, som i ved mine to lidenskaber”.

“Jeg kigger på nye til, som jeg altid har kunnet lide og vi vil se, hvad vi vil gør dette år”.

Drab på Christiania

To betjente blev skudt, men kun en af dem endte med at overleve

Sent Onsdag aften d. 31 august 2016, blev en politimand alvorligt såret og en anden blev dræbt. Det var i forbindelse med en anholdelse omkring hashsalg, men trak sit våben og skød efter de to betjente.

To rutineret betjente, var på Christiania på grund af hashsalg. En af betjentene opdagede at der var en som solgte noget hash, betjenten sagde det til den anden og de begyndte at sætte farten lidt mere op. Men christianitterne vidste ikke at betjentene havde set det, så sælgerne klappede boderne I, rygerne smed hashet væk og lod bare som ingenting. Da de 2 betjente kom ind i pusherstreeten og gik rundt, fik de øjenkontakt med ham der solgte hashet og begyndte at løbe. Sælgeren forsvandt og et par meter væk fra betjentene stod der en med en pistol. Han ramte den ene i øjet, mens den anden betjent nåede væk, men alligevel ramt i benet og ringede efter forstærkning.

Efter noget tid, hvor politiet havde fået styr på situationen,  Redningsfolkene havde gjort sit stykke arbejde. spurgte vi en betjent om de stadig vil holde øje med Christiania. “Ja, det vil vi, men mindre end vi har gjort tidligere, fordi vi mener at de godt ved at de er nået dertil, hvor det er nok med hash. Da pusherstreeten var ryddet, spurgte vi en Christianitter om situationen. “Jeg har det rigtigt dårligt med hvad der er sket, fordi Christiania, burde være et fredeligt sted, men det har bare været svært med alle de betjente der kommer og alt det,” sagde en trist christianitter.