All Posts By

Camilla Grünewald

Indvandring og integration

“Flygtninge rejser gennem middelhavsområdet for et bedre liv i EU.” “Indvandrer er selv skyld i dårlig integration.” Sådanne vendinger dukker tit op på skærmen af vores computerer, mobiler, i TVét osv. Selvom det ikke er alle, der føler sig berørt af flygtninge situationen, så mener over 38 procent af EU at indvandring og integration er de problemer. Problemerne har ramt flere steder i verdenen, og EU skal nu tage stilling til om de har pligt til at vise solidaritet, og hvis de har, hvordan opnår vi så en vellykket integration af indvandrer?  

Flere og flere vælger at flygte fra deres hjemland i håb om et bedre liv i EU. Selve tanken om at tage et andet sted hen og bo, er med intet taget i betragtning en god ide. Hvis man så vælger at tage alt i betragtning, så skaber det flere internationale problemer.

Der er flere grunde til at folk flygter fra deres hjemland, og der er ikke meget at gøre, når det gælder indvandring. EU gør sit bedste for at fordele indvandrer i de forskellige EU-lande, så alle får mulighed for et liv, der er værd at leve. Rejsen for flygtninge er hård, og det er ikke alle, der overlever turen. Nogle mister livet på rejsen væk fra krig og ødelæggelse, og EU er nødt til at tage hånd om det voksende problem. EU skal vise solidaritet over for flygtninge, som kommer fra et land ramt af krig og/eller ødelæggelse. Dog ikke over for alle flygtninge skal have lov til at komme ind i nye lande.  

Det næste problem som kommer efter indvandring er integration. De fleste lande har svært ved at få integreret indvandrerne ordentligt ind i landet. I Danmark har vi lige så store problemer med integration som så mange andre lande. Som samfund gør vi en del til at få indvandrer ordentligt ind i landet, men det er ikke alle som vil ind i den danske kultur. Grunden til dårlig integration ligger hos indvandrerne selv. Hvis en 6-årig dreng fra Syrien kan lære flydende dansk på 10 måneder, så kan en teenager vel også lære sproget, den danske kultur og lære at være en del af det danske samfund. De  vælger selv om de vil være en del af samfundet eller om de vil være et udskud. Det er deres egen beslutning, og det burde vi ikke gøre noget ved.

Betalte historier og øget kriminalitet

Flere og flere medier vælger at betale sig frem til gode historier. Nogle gør det med omtanke, mens andre kun tænker på historierne. Der er, og vil måske komme konsekvenser ved køb af historier.

Historier kommer ikke bare frem af sig selv, man er nødt til at kende nogen, som har hørt eller set noget. Rettere sagt så skal man have en kilde. En kilde der er villig til muligvis at fortælle andres dybe og gemte hemmeligheder. Hvad er prisen for en kilde så, og burde der være én?

Øget kriminalitet

I nutidens Danmark og verden, der handler alt om penge, og det gør det også for dem som risikerer en del, når de vælger at gå til pressen med fortrolige og måske ulovlige hændelser eller andet. En kilde er ikke gratis længere, og det kan have store konsekvenser for journalisters etik og ærlighed men ikke mindst også vores samfund. For i bund og grund så køber man en historie, og hvis folk mangler penge, kan vi risikere, at de går til ulovlige metoder for at få fat i en historie. Vi kan risikere at vores samfund bliver ramt af mere kriminalitet end nogensinde. For lige så snart det handler om penge, så er det ikke alle, der har en grænse for, hvor langt de vil gå for at få fat i dem. Sladderbladet Se og Hør betaler gerne for gode historier med tip-honorar, som også er blevet kaldt “stikkerlinjen.”

Ærlighed og etik

De betaler gerne under bordet med 10.000 kroner om måneden, hvis en kilde har personlige oplysninger om kendtes brug af kreditkort. Se og Hør køber deres historier, og det ser bladet Politiken skævt på >>Vi har en meget klar regel, som hedder, at Politiken ikke betaler for oplysninger fra kilder. Og Politikens journalister må ikke gøre noget, der giver dem nogen privatøkonomiske fordele. Ganske enkelt fordi vi ikke anser det for en troværdig og etisk måde at arbejde på,<< siger Politikens chefredaktør Anne Mette Svane.

Ved ikke at købe historier så vælger redaktører, journalister og andre ansatte at vedligeholde den etik og ærlighed der er ved bladet. Der kan dog også være få ulemper ved det. Nogle historier/artikler er ikke lige så bearbejdede og interessante som de historier vi for eksempel læser i Se og Hør. Se og Hør vælger jo at købe deres historier, og derfor kan deres artikler også være mere “saftige.” Ekstra Bladet har også valgt, at de køber deres historier.

Deres chefredaktør Poul Madsen udtaler dog >>Vi betaler heller aldrig mere end 1.000 kroner, for vi vil ikke ud i en form for checkhæfte-journalistik.<< Der er regler hos Ekstra Bladet, som bladet overholder, og de mener ikke at 1.000 kroner kan gå hen og øge kriminaliteten i Danmark. Derfor betyder det ikke, at de synes, at det er en god ide at betale 10.000 kroner for kontooplysninger hos kendte.

Vi er bare mennesker

Der er visse love, som skal overholdes, og det er desværre ikke alle medier, som gør dette. Derfor ender nogle journalister, fotografer, chefredaktører osv med at blive politianmeldt. Der er ingen grund til at snage i andres privatliv, men hvis ikke journalisterne gjorde, så var der jo ingen til, at give os de saftige historier. Vi holder os ikke til historier om færdselsuheld og oversvømmelser. Vi går op i historier om utroskab og penge.

 

Nytårstale 2016

Nu er 2016 snart ved at være ovre. Et år der har været fyldt med både mindeværdige, triste og gode begivenheder. Specielt som efterskoleelev kommer man ud for ting, som ikke alle oplever igennem et helt liv.

Vi startede året ud som generte men glade og spændte unge mennesker. Et helt år på efterskole uden forældre, søskende og trygge rammer. Vi startede året ud med en hashsag, som tog hårdt på de fleste af os. Selvom vi kun havde kendt hinanden i et par uger, så havde vi allerede fået et tæt bånd. Vi mistede venner, og fandt ret hurtigt ud af, at det ikke kun er sukker og søde sager, når man går på efterskole. Efter nogle elever blev smidt ud, var det som om, at alle fik et virkelighedstjek, og alle tog sig virkelig sammen. Nu stoler vi 100 % på hinanden, og der er ikke én på skolen, som jeg ikke har snakket med mindst to gange. Vi er som en stor familie, én stor familie med en del incest. Man må sige at i år 2016 har eleverne på HU værdsat at sex på skolen er helt fint, for ifølge lærerne er det jo helt naturligt. Vores skole er blevet knaldet godt igennem både med gode og hårde begivenheder, men også bogstaveligt talt knaldet igennem, for vi har over 23 kendte sexpartnere på den her skole.

Vores år 2017 bliver et år, vi aldrig vil glemme. Det er vores sidste halve år af efterskole går i gang nu, og vi skal snart tænke på vores fremtid. Vi går om 6 måneder ca. hver til sit, og uddannelser, afleveringer og privatliv bliver til vores hverdag. Vi skal nyde de oplevelser, vi har her og nu med hinanden, og vi skal sige tak til alle, der valgte den her skole, for uden jer var der ikke et HU og sikkert ikke ligeså meget incest.

Gud bevare HU

EM-gyser i Malmø

Danmark hamrede til de tidligere OL-vindere fra Montenegro. En time fyldt med spænding, flotte scoringer, god defensiv og til tider meget få fejl. De var ovenpå, de var i problemer, de var helt nede – og alligevel tog de sejren hjem på 22-21 med EM-åbningen.

Lige præcis kvinderne har haft problemer med håndboldspillet siden marts. Deres gode håndboldspil startede først efter 15 til 30 minutter. Det var også tilfældet da kvinderne for nylig spillede mod Norge i den norske sovesofa-turnering.

Sådan gik det heldigvis ikke til mandag aften i Malmø. De danske kvinder stod klar fra kampstart, og blæste montenegrinerne fuldstændig baglæns. 20:45 startede en EM-gyser og det danske publikum gav opbakning til spillerne.

Montenegrinerne fulgte danskerne hele kampen igennem. Med et flot defensiv og angrebsspil formåede danskerne at holde på det ellers stjerne dygtige hold fra Montenegro. Danmark kom for første gang bagud efter pausen ved stillingen 15-16. Danskerne hev sig op, og kom igen op på en føring ved stillingen 19-17. Dog varede det ikke til slut, for scoringer fra Montenegro hev stillingen op på 20-20. En ren gyser.

De sidste 10 minutter af gruopvækkende spændende. Danmark kom op på 21-20 med kun 8 minutter igen. Da uret rammer 27:58 af anden halvleg tager Montenegro timeout, mens stillingen stadig ligger på 21-20……

Kort tid efter genoptaget spil bliver der udlignet til 21-21. Med kun 50 sekunder tilbage laver Danmark indspil til stregspilleren-og bum…..STRAFFE!

Stine Jørgensen står klar, og da dommerens fløjte lyder, sætter hun noget dansk dynamit direkte i netmaskerne. Danmark har fået en føring på 22-21 med 30 sekunder igen. Det sidste skud i kampen kommer fra Montenegro, som rammer den danske mur. Der er jubel og glæde, for Danmark har netop besejret det næstbedste hold i turneringen.  

Stjerne makeup af Anne Rimmer

En hverdag fyldt med eventyr og finurlige farver. Spændende udfordringer og en masse sjov.

Anne Rimmer er en selvstændig makeupartist og stylist, og har bosted i Århus, hvor hun arbejder fra sit hjem. Hun er uddannet designer, men valgte at droppe tegningerne og de stillesiddende dage til fordel for makeup og styling.

Hendes hverdage og uger er vidt forskellige, og det er en stor grund til, at hun elsker jobbet.

– Der sker altid noget nyt, og der er nye udfordringer hver dag. Det kan være alt fra arbejde i Cape Town til kvinder, der har haft et stort vægttab, og har svært ved at style sig selv.

Et eventyr hver gang

Jobbet som makeup-artist har ført Anne Rimmer rundt i verden. En af de mest underholdende opgaver har ifølge kunstneren selv været under et ophold i London.

Opgaven gik ud på at lave nogle helt ens personer, men med en enkelt forskel. Der skulle være fokus på kønsorganer.

– Da danserne var linet op på række, malet helt hvide over hele kroppen, var det bare med at gå i gang. Sæt dig ned og spred benene, så maler jeg dine ædlere dele, sagde jeg, og så gik vi ellers i gang, lyder det fra Anne Rimmer, der tydeligt husker oplevelsen.

Stort fællesskab i branchen

Det er ikke de kedelige rutiner, som hun mangler ved ikke at være fastansat, det er de manglende kollegaer.

– En af de største udfordringer ved at være selvstændig er, at man mangler nogle af dele sine oplevelser med. Det gør det lidt hårdt, men der er så mange andre plusser, at det gør det det hele værd, siger Anne Rimmer.

Makeup-artisten har ingen faste medarbejdere. Derimod møder hun mange andre ved de forskellige events, hun er til. Anne er en del af en gruppe, som blandt andet tager til julefrokoster og andre sociale begivenheder.

– Målet er, at få succes med min butik, som jeg meget snart åbner, fortæller Anne Rimmer, der er i gang med at bestille forskellige produkter hjem til den kommende butik.

I klippet nedenunder kan man se et interview med Anne.

YouTube

No Description

Håndbold-brag: Aalborg topper, og Kolding rammer kulkælderen

En kamp fyldt med spænding, drama og store individuelle præstationer. Det var en kamp, der var alle pengene værd.

Aalborg slog BSV med 25-24, da aalborg scorer 7 sekunder før tid. Det er Bjerringbros første nederlag på hjemmebane i hele år 2016.

En anden kamp som også gav kuldegysninger ned af ryggen, var den mellem Kolding København og skjern. Kolding fik samme afslutning som BSV, nemlig et nederlag på hjemmebane. De tabte kampen 30-27 på brøndby-hjemmebanen.

Ellebæk sikrede sejren

Tobias Ellebæk fra Aalborg-lejren sikrede sejren med et brag i netmaskerne på BSV´s målmand kun 7 sekunder før slutfløjt. Sejren betyder at Aalborg nu topper den danske håndboldliga. De har scoret maksimumpoint efter 5 kampe, og styrer toppen.

>> Vi havde drømt om en god start, men vi vidste ikke at det ville være en drømmestart som denne <<, sagde Jan Larsen direktør hos Aalborg håndbold.

KIF med vanskelig start

Storklubben Kolding København er ved at spille nye spillere ind i klubben bl.a. spanieren Antonio Garcia og brasilianeren Chiuffa. De er kommet til en ny klub, i et nyt land med nye mennesker. Det er en omvæltning som skal falde på plads.

KIF leverede en god præstation, men det var ikke nok til at slå de velspillende skjern spillere. Bjarte Myrholt viste stor klasse på stregen for skjern og satte 9 bolde ind bag KIF´s målvogter. De 9 mål gjorde også Myrholt til topscorer.

 

Røgfri generation

Regeringen vil skabe Danmarks første røgfri generation i 2030, hvor ingen børn og unge ryger

Gymnasie og folkeskoleelever må vente med at ryge til de får fri fra skole, hvis de er skoleelever i år 2030 og fremover. Regeringen ønsker at nå et mål i år 2030, der går ud på at fra skoledagen starter til den slutter, må ingen elever ryge, også selvom de ikke er på skolens område. Dog kræver dette en ændring i rygeloven.

Hvis man spørger de unge, så mener 73 procent på grundskolerne, at det er et positivt forslag som eleverne står inde for. Spørger man dem fra ungdomsuddannelserne mener 49 procent at det er et godt forslag. Tallene er fra en ny undersøgelse lavet af kræftens bekæmpelse, hvor de har snakket med 627 unge mellem 16 og 25 år.

De voksnes syn

Ikke alle voksne er forstående over for forslaget, mens andre ser kun det gode i ideen.

>>Det er en god ide. Der er mange risici med rygning, og hvis det her forslag bliver til lov, kan vi måske ændre på antallet af rygere i landet<< Udtaler tidligere storryger Svend Harald Nielsen. Der er en del ting der skal ændres, hvis forslaget skal blive til lov. Forældre har også noget at sige i sagen. >>Jeg ser kun noget positivt med ideen, men man kan ikke frarøve de unges frihed. Der vil altid være nogle der er ligeglade med reglerne, og der vil også være nogen der finder en smutvej. Man burde ikke lave det til en lov at de ikke må ryge i skoletiden, man burde gøre alt for at de kender til risiciene<< Fortæller tidligere festryger og mor til en 16 årig, Pia Simone Grünewald.  

De unges valg

Flere unge vil selv styre hvad de gør i deres fritid, og ikke alle mener at det er en god ide med en lov, der afgør om de må ryge i skoletiden eller ej. Som set på kræftens bekæmpelses undersøgelse, så er det langt fra alle, der ønsker at det nye forslag bliver til lov. Forslaget bliver stadig diskuteret i regeringen, og man endnu ikke hvornår forslaget bliver nedlagt eller vedtaget.  

 

Julias fortælling

Jeg tog ud på en café der lå ved Aalborg havn for at snakke med 16-årige efterskoleelev Julia Maretti Gabrielsen. Hun er lige begyndt på Himmerlands Ungdomsskole, som ligger i Haubro. Hun har gået på skolen i fem uger, og jeg var nysgerrig for hvilke mennesker, der valgte et efterskoleophold. Først var jeg nødt til at finde ud af lidt baggrund omkring hende, og hvordan hun er som person.

Julia er som tidligere skrevet 16 år. Hun er opvokset i Fredericia sammen med hendes biologiske far og mor. Hendes liv har ikke været helt nemt, hvis man kan sige det sådan. Hendes mor er døv, hvilket betyder, at Julia kan tegnsprog. Udover at hendes mor har et handicap, så valgte hendes biologiske far også at forlade Julia og hendes mor, da hun var to år og seks måneder. Senere hen kom der dog en ny mand i hendes og hendes mors liv. Hun har nu både en far, mor og flere halvsøskende.  Selvom Julias start på livet har været lidt turbulens, så har hun det rigtig godt i dag.

Julia mener selv, at hun er glad, god til at lytte og hjælpe andre, højtråbende og sprællende. Hun er glad for sit valg af skole, og føler at hun passer perfekt ind. Sidste år valgte hun at tage på efterskole i niende klasse. Hun tog sin eksamen på Brejninggaard efterskole, og valgte så derefter at tage en tiende klasse på en anden efterskole. Hun valgte HU, da de havde nogle lidt andre muligheder, end den efterskole hun var på sidste år.  En ting hun sagde, som fangede mig var, at de ikke satte piger og drenge i bås på HU. Det er ikke piger for sig og drenge for sig, det er et stort fællesskab. Allerede efter fem uger mener hun, at hendes tiende klasse år er, og bliver bedre end hendes niende klasse. Selvom hun mener at det bliver et bedre år, så er der også nogle ting, der er lidt anderledes end sidste år. Brejninggaard efterskole er en gymnastikefterskole, og sidste år lavede Julia gymnastik hver dag. Nu er hun kommet på HU, og der er lidt mindre bevægelse.

Hendes fremtid er lidt uvis. Hun er ikke helt sikker på hvad hendes fremtid indebærer, eller hvad hun vil uddanne sig som. Næste år vælger hun højst sandsynligt en STX i Viborg. Hun glæder sig til at se hvad fremtiden bringer, både fremtiden i år men også om mange år.   

 

Mere end to køn

Et spørgsmål som nogle mennesker kommer forbi, er spørgsmålet om hvilket køn man er. Som lille vokser man op med, at der er to køn – en mand og en kvinde. En kvinde er feminin, mens en mand er mere robust. Det er de typiske stereotyper for mand og kvinde. Som lille kender man ikke til andet, da man har meget andet at tænke på i hverdagen. Hvad nogle mennesker så senere hen finder ud af, er at der ikke kun er to køn, der er lidt flere. Det er typisk dem der er åbne overfor forskelligheder, der opdager at der findes andet end mand og kvinde. Nogle finder måske ud af at der også er transkønnet, mens andre kan stort set alle de forskellige køn. Så er der dem der kun ser verden i sort og hvid, som man kalder det. De ser det som om, at der kun er to køn i verdenen. Der er ikke noget der hedder intetkøn eller transkønnet. Der er faktisk kun mand og kvinde.

Der er i alt 58 køn, som man kan identificere sig med. Køn som ciskønnet eller pankønnet er nye ord for nogle. I 2014 blev der på facebook i USA ændret på hvilket køn man kan være. I Danmark kan man kun vælge mellem kvinde eller mand, og sådan var det også i USA lige indtil år 2014. USA har nemlig valgt at inddrage 58 forskellige køn ind i valgmuligheder af køn. Det samme søger mange danskere. Det at kunne vælge det køn man i virkeligheden er, betyder en del. Man kan også sætte det lidt i perspektiv. Det er egentlig det samme som at sige, at en mand kun kan vælge mellem kønnene – transkønnet og kvinde. Det passer ikke sammen. Hvis der er tale om en mand der føler sig som en mand, så skal personen ikke vælge kvinde, fordi der ikke er flere valgmuligheder. Der er nogen der har det sådan, og prøv og forestil dig, at du føler dig som noget alle andre siger du ikke er.    

Måske er der kun to køn hvis man virkelig går i dybden, og tager det helt konkret, men det kan også være at der er flere. Det er op til hver enkelt individ.

Ulykke og lykke på pusherstreet

Pusherstreet i Christiania er blevet åbnet for boder igen, og Christianitterne jubler af glæde. Der er dog også en ulykke og tragedie blandet ind i hele situationen.

Lørdag aften d. 24 juli 2016 måtte politibetjent Jørgen Skov Jensen på 35 år lade livet til et skrækscenarie på pusherstreet. Jørgen Skov var blevet indkaldt til et overfald på pusherstreet, hvor en ung kvinde lå bevidstløst. Da han ankom til pusherstreet, lå den unge kvinde foreslået på den hårde asfalt. Hun bevægede sig en smule, og Jørgen fik hjulpet hende op på benene. Hvad politibetjenten umuligt kunne vide, var at kvinden, solgte hash. Foreslået og forvirret trak hun sin pistol, og bad Jørgen om at forlade pusherstreet. Han kunne se, at kvinden var forvirret, så han tog en beslutning, der kostede ham livet. Han gik tættere på kvinden for at få fat på pistolen, men idet han tog et skridt tættere på, affyrede hun pistolen, og ramte Jørgen lige i brystet. Kvinden ringede til alarmcentralen kort tid efter, men der var intet ambulanceredderne kunne have gjort. Jørgen Skov Jensen blev 35 år, og efterlod sig en kone og to børn.

Selvom der er sket en kæmpe tragedie, så er der alligevel glæde over hele situationen. Narkosælgerne på pusherstreet har nemlig oplyst, at de lukker gaden ned med øjeblikkelig virkning. De mener, at en af deres egne gik over stregen, og det betyder også, at der skal ske konsekvenser. De har selv valgt at lukke gaden ned, og der er flere Christianitter, som hylder den afdøde politibetjent. Boderne på gaden er i gang med en genåbning, og hele ministeriet og københavns politi er i chok. Politichef Horbs Laursen udtaler – Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi drømt om, at pusherstreet skulle blive lukket her i år 2016. Det er en kæmpe drøm for alle her i København, og det at det endelig sker, er helt uvirkeligt,. Pusherstreet ændrer nu navn til bodgade, som det hed i årene før der kom narkosælgere til.