All Posts By

Julia Maretti Gabrielsen

En øjenåbner for hverdagen

Fordomme blev brudt, og en flok drenge af anden etnisk baggrund, gav et kæmpe smil på læben.

Nervøsiteten lægger en dæmper på alle 6 efterskoleelever, som er på vej til Østrup Børnecenter. Det er noget helt nyt, pludselig at skulle ud og møde nogle mennesker, som har flygtet fra enten krig eller katastrofer, i deres eget hjemland. Selv ville man nok aldrig rigtig kunne sætte sig helt ind i deres situation, og det er heller ikke alle, som synes de skal komme her.

Efter kort tid, ankommer efterskoleeleverne til destination. For at komme ind til børnecentrets fællesrum, skal de op ad en hvid trappe, en trappe som asylansøgerne er vant til at vandre op og ned ad flere gange om dagen, men for dem, er noget af det, som kan give mavepine. Efter kort tid kommer deres bus. En hvid bus, meget større end efterskolebussen, bakker ind i indkørslen, og ud kommer 15-20 drenge. Da de træder ind, flyver klangen fra high fives gennem rummet, og smil breder sig. De kigger hen mod efterskoleeleverne, og de hilser. Alt imens regnen siler i stænger, udenfor.

Aktiviteter
Lyden af pool-bolde der klirrer, jublen ved bordfodboldbordet og Joey Moe’s sang, Million, som blæser ud igennem en lille højtaler. De er nu rykket ud i aktivitetshuset,  hvor der spilles pool med Mulu Tombosa, Qutiba Hardan på 13 år og Yosef Sidiqi på 15 år. Her mærkes det, at det er en af drengenes yndlings aktiviteter, for de er skrappe til det. Den ene, efter den anden kugle, fyrer direkte ned i hullet. Ved siden af bliver der spillet bordfodbold for fuld drøn, og små sejrsråb kommer hist og pist.

Efter 10 omgange pool, trækker de tilbage i huset, hvor der bliver spillet kort med de ældre drenge. Her finder den yngre gruppe spillet klodsmajor, og hygger sig med det. Lyden af klodser som kollapser, og børn som ærgrer sig over at være klodsmajor, høres flere gange.

På gensyn
Pludselig ruller den hvide bus ind i indkørslen igen, og det er tiden hvor at efterskoleeleverne skal hjem, de får jakke på, og imellem de mange faste håndtryk, hører man også “vi ses”.

Asylansøgerne vender om

Grunden til de mange asylansøgere rejser hjem, er blandt andet kriser i hjemlandet, og falske forventninger til Europa.

2015 var rekordåret for asylansøgere i Danmark. Men nu forlader rekordmange fra især mellemøsten landet igen. 532 rejste sidste år tilbage til deres hjemland, og det er mere end en fordobling af frivillige hjemrejser i 2015.

Det viser tal fra FN’s danske kontor for migration, IOM, det er også dem som kan tilbyde at betale flybilletter, og ordne praktiske ting for asylansøgere, som enten frafalder deres asyl, eller er blevet afvist i asyl, i Danmark.

Krise i hjemlandet
Ca. 3 ud af 4 af de hjemrejste asylansøgere, tog tilbage inden den endelige beslutning, for, om de kunne få asyl i Danmark, var afklaret.

-Det er ofte ting som, at et familiemedlem i hjemlandet er blevet sygt, eller at et barn er indlagt på hospitalet, eller en der ligger for døden, siger Jacob Jørgensen, program- og forbindelsesofficer ved IOM i København.

Tallene ligger faktisk på at 73% er frafaldne asylansøgere, 26% er afviste asylansøgere og 1% er hvor status er uafklaret

Ikke så nemt som forventet
Familiekriser er ikke den eneste grund til hjemrejse, en af de frivilligt hjemrejsende havde fået falske forventninger til Europa.

– Her var det menneskesmugleren, eller en anden, som havde en historie om Danmark, som havde vist sig at være usand. For eksempel var det ikke så nemt at få ophold, som man havde håbet på. Og så ville man hellere rejse hjem, fordi at var bedre at rejse hjem, end at sidde og falde hen i et asylcenter, siger Jacob Jørgensen

Skuffelsen har man også stødt på i Dansk Flygtningehjælps rådgivning.

– Vi oplever frustrationen over at sidde og vente, og ikke vide hvor lang tid der går. Mange oplever ventetiden som vanskelig, siger Eva Singer

Ikke behov for hjælp
Når sådanne situationer opstår, kan man godt vælge at se på problemet som, havde de overhovedet brug for hjælp?

Men det findes der ikke noget sikkert svar på, det kunne godt være de havde brug for hjælp, men opgav pga. andre grunde. Nogle kan være rejst tilbage for at søge asyl et andet sted.

Ikke kun i Danmark, men hele Europa
DR har fået nogle tal fra IOM, som viser at flere end 1.600 asylansøgere frivilligt forlod Norge i 2016, og fra Finland rejste flere end 2.100 frivillige til deres hjemland.

En ny rapport viser også, at alene antallet af irakiske asylansøgere i Europa, som frivilligt rejste hjem i første halve år, var 7.000 personer.

Hjælp dine medmennesker

Uanset hvad, vil flygtninge altid være mennesker ligesom os, de har lige så meget ret til at få måltider, skolegang sociale kompetencer osv. Herunder vil der komme gode råd til hvordan du selv kan hjælpe

Hjælp flygtninge i Danmark
MELD DIG SOM FRIVILLIG VEN ELLER FAMILIE

  • Mødet i mellem flygtninge og frivillige kan have en afgørende forskel for integration. Som ny i Danmark har man brug for støtte til at lærer landet at kende, danne sig et socialt netværk.

MELD DIG SOM VÆRGE FOR ET FLYGTNINGEBARN

  • Som værge får man ansvaret,for at være med til at sikre at barnet trives, og man skal deltage i møder sammen med barnet, og være der socialt for barnet.

Hjælp på asylcentre

MELD DIG SOM FRIVILLIG

  • Hvad du kommer til at lave, er forskelligt, for det kommer an på beboernes behov. Men du kan fx. træne et hold drenge eller piger i fodbold, eller hjælpe til i lektiecafeen.

DONERE TIL RØDE KORS

  • Hvis man har lyst, kan man også donere tøj, legetøj og andet man tænker de kan bruge. Ellers kan man også donere sådan som cykelundervisning.

Støt hvor nøden er størst

  • Man kan også bidrage med et valgfrit beløb, som går til de krigs- og katastrofe ramte steder.

Hvis du kunne være mere interesseret, i et eller flere af de her punkter, kan du smutte ind på hjemmesiden RØDE KORS og få mere information.

 

Indførelse af ny integrationsydelse sætter kommuner i gang.

1 sep 2015, kom der en ny integrationsydelse, som sammen med den nye refusionsreform, gjorde sådan at kommunerne selv skulle betale en større udgift til flygtninge, som ikke kom i arbejde inden for et år.

I Frederiksberg Kommune tog man fat om problemet, og ville fokusere på at hjælpe flygtninge med at komme i arbejde. Det skulle ske ved at give dem færdigheder og danskkundskaber, der passer de brancher i hovedstadsområdet, hvor det er nemmest at finde arbejde.

“Vores mål er at, 80 pct. af flygtninge skal igennem et såkaldt branche pakkeforløb, hvor de lærer sprog, er i praktik og bliver uddannet med henblik på at få arbejde inden for en række brancher”- siger Tina Nielsen, afdelingsleder for integrationsindsatsen hos Frederiksberg Kommune.

Ikke bare Branchepakker
Endnu en mulighed var, at de flygtninge som kom til Frederiksberg Kommune, som kom med en længerevarende uddannelse, ville blive tilbudt hjælp ved kommunens akademikercenter. De unge ville komme til kommunens Unge Afdeling, samtidig med at de deltager i et branche pakkeforløb.

Tina Nielsen lægger heller ikke skjul på at at en af grundene til at de ændre strategi  for at få flygtninge i arbejde, er, at folketinget har strammet reglerne, både med hensyn til flygtninge og kommunen

For det betyder nemlig, at en nytilkommen flygtning, får 5000 kr. om måneden, som ikke engang er nok til at betale egen bolig.
Hvor de derimod rykker i den enkelte flygtning, når de hører at med et arbejde kan de tjene 18.000 kr, og så ville de få en bolig, og du vil blive uafhængig af hjælp fra systemet.

Samtidig har Frederiksberg kommune også en aftale om sprogpraktikforløb med Bilka i Fields, og er ved at underskrive en med tivoli.

De er som os

Madlavning, skole og fritidsaktiviteter, det lyder som en helt almindelig skoledag for et barn, men ikke hun for et Dansk barn

Mange har sine fordomme omkring asylansøgerne, “de er her kun for ballade, de laver ikke noget, og de ødelægger faktisk bare vores hverdag”. Efter et besøg hos et af Danmarks asylcentre, Børnecentret Østrup, kan vi melde ud, at de børn som bor der, har en hverdag ligesom alle andre Danske børn. Forskellen er, at de drenge og en ene pige som bor på centeret, er uledsaget, de er flygtet fra krig eller katastrofer uden forældre.

Hverdagen
Ligesom de fleste danske børn går i skole, så gør asylansøgerne det også. De har samme antal timer, som de danske børn på deres alder. De går på en særlig skole, for uledsaget mindreårige.

– Ingen fritidsaktiviteter, hvis der ingen skole er, fortæller en af pædagogerne fra Børnecenteret Østrup.

Det er nok helt sikkert noget, som man enten har fået fortalt, eller sagt til sit barn. Lige akkurat er det også på børnecentret, mange af børnene har nemlig en fritidsaktivitet, som enten kan være svømning, boksning eller fodbold.

Når de er hjemvendt, har de mulighed for at bare gå på værelset, eller være sammen med de andre.

På børnecentret står de selv for at lave mad, vaske tøj osv. Og ugentligt får de udbetalt en kontant ydelse.

Den danske musik der buldrer
Børnene på stedet gør sig også stor brug af det danske musik, det er ikke utilregneligt at der lige kommer noget velkendt, som Gulddreng eller Joey Moe. Det kan godt være at de ikke er helt skrappe til dansk, men når det gælder sange, så er der ikke noget at komme efter.

Og hvis man sammenligner alt det her med et dansk barn, så tror jeg at man vil få et utroligt ens resultat.

Flugten til Danmark er dyr

At blive smuglet op i gennem landenes grænser, få falsk pas og flybillet, er ikke billigt, og flere betaler i mellem 35.000kr til 112.000kr, for få have muligheden for at komme til Danmark.

Selvom det er dyrt at komme til Danmark, betyder det ikke, at det kun er de rige som man får at se. Der er nemlig mange som har en stor gæld på bagen, når de kommer, og i forvejen har de også solgt alt hvad de ejer, og flere har også fået deres forældre til at hjælpe.

Ciwan Mahmoud, fik hjælp af sin far til rejsen, til Danmark. Han solgte sine ting, lånte penge af familie og venner, for at få råd til rejsen. Familien endte med at betale 110.000kr for at få Ciwan til Danmark, det hele forløb sådan, at han blev smuglet til Tyrkiet, hvor han opholdte sig i en måned, indtil at de havde fået skaffet ham falsk pas, og en flybillet fra Istanbul til København.

Turen er ikke bare lige til
Grunden til at det hele bliver så dyrt, er de mange stop som følger med. Men alligevel er der stor forskel på hvor man kommer fra. For turen fra Eritrea til Danmark koster mellem 35.000 og 49.000 kr, hvor at turen til Danmark, er langt dyrere.

En anonym ung mand fra Afghanistan, fortæller at han brugte 35.000 danske kroner på turen fra Afghanistan til Tyrkiet. Efter det gav han 18.000 kr. for at komme til Grækenland, og fra Grækenland til Italien kostede det ham 42.000kr. Da han så var i Danmark, var det eneste han havde tilbage 30 euro, som i danske kroner er 223 kr.

Og han er langtfra den eneste som betaler så meget for sådan en tur, derfor kræver det også en stor indsats fra familien, for det kræver mere, end bare lige at sælge sine ejendele.

Anmeldelse: INTET, Teater Nordkraft

Af Julia Gabrielsen

 

Når man tænker teater, tænker man nok i mange mennekser, en helt masse farverige rekvisitter osv. Men sådan er det ikke i forestillingen “INTET”, her spiller en mand og en kvinde, tilsammen 23 personer, og sammen med deres mange trækasser, ender det ud i en helt tankevækkende forestilling

Forestillingen er baseret på bogen “INTET” af Janne Teller. Hovedpersonen i stykket her Pierre Anthon, han har en kraftig mening om at Intet betyder noget. Pierre Anthon holder for det meste til i sit blommetræ, selvom han bor på samme vej med álle næsten alle fra hans klasse 7.A. Da Pierre Anthon en dag fortæller det til resten af hans klasse, bliver der skabt røre i andedammen.

For det er de bestemt ikke enige i, og de prøver standhaftigt at få ham til at forstå, at det er der. Det ender ud i, at klassen beslutter sig for at de skal ofre den ting som betyder mest for dem. Alt lige fra en neon cykel, til en piges uskyldighed, og også en afdød lillebror, bliver lagt på bunken.

Skuespillerne Mikkel Reenberg og Ane Helene Hovby, klarer det til top ti, de formår at få historien fortalt med deres krop bevægelser, humor og ikke mindst deres timing af hinanden, som er perfekt.

Baggrundsmusikken er der i få træk brug af, men placeret godt er det. Der kunne godt have været mere, bare for at gøre det lidt mere lækkert. Men det er helt sikkert en forestilling som er værd at se, hvis man er klar på at blive taget væk.

Sikkerhed og menneskerettigheder

En del af at være Dansk, er at vi har ytringsfrihed. Det synes jeg er noget som man bestemt skal udnytte, for hvis man tænker på et land som Nordkorea, hvor de er under voldsom diktatur, hvor de ikke engang må tænke en tanke anderledes, så er det noget som vi skal værdsætte højt, for et liv uden at må mene og sige hvad man vil, ville på ingen måde være det samme.
At vi har ytringsfrihed, gør også at vi har demokrati, og at vi har retten til at stemme på lige hvad vi vil.

Men noget som man også skal tænke på, er at man ikke skal udfordre ytringsfriheden, altså ment som at overskride de enkelte regler som:

»§ 140. Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.«  
§ 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Men generelt så er det jo ikke kun ytringsfriheden som vi har, vi har jo en masse forskellige grundlæggende rettigheder som er vigtige.
Ligestilling mellem kvinder og mænd, som begyndte stille og roligt fra 1814 tallet, er en vigtig del, det betyder at vi i dag har de samme rettigheder, om du er mand eller kvinde, når det kommer til arbejde, uddannelse, personlige interesser osv. Det ville være en mærkelig tanke, hvis nu jeg blev født til et sted hvor kvinder jo nærmest var undertrykt, hvor at det var forskelligheden på et køn, som skulle bestemme hvilke muligheder som man havde.

Hvis de her principper skulle risikere at blive brudt i et af medlemslandene, så ville jeg synes at man skulle lade vær med at puste mere til ilden, og så først se om landet ville kunne klare problemet selv, men hvis ikke det er sådan, så ville jeg mene at der skulle et møde til, hvor at man så må sætte nogle principper op for hinanden, for først af alt, så har man jo sagt ja til at være med i EU. Derfra kan alle medlemslande så komme med råd og så kan de jo tage en endelig beslutning.

Kendte mennesker lækket for gode historier

Kan det være rigtigt, at man som journalist, har behov for at skulle gå og lure i andre folks bankkonto, hvor at se hvad de fx lavede mandag aften, for at få en god historie ud til læserne?

Burde det ikke straffes noget hårdere, vi mennesker har jo vores beskyttelse af personlige oplysninger, som fx er det her med at når skriver sine oplysninger på nettet, så bliver de på ingen måde givet videre. Men det kan man jo ikke helt stole på. Men jeg tror at det allermest går ud over de personer som folk ved hvem er, nogle som sportsstjerner, realitystjerner osv. fordi at det går vi danskere mere op i.
Ligesom den sag med Line Baun Danielsen, som havde været på et privathospital, det ønskede hun jo nok kun at det var hendes nærmeste som skulle vide, men pga. at man går ind og lækker i andre folks oplysninger, så kan noget så privat som dette, komme ud til resten af verden. Historien blev til gengæld aldrig trykt, men det kunne jo godt være sket. Bare fordi at man er journalist, så har man jo ikke rettigheder til, at snage i andre folks private informationer. Og det er ligegyldigt om det er igennem en anden det sker, eller det er en selv som gør det.

Tys-tys-kilden
Er bare et bevis på, at man kan være så lavt et menneske, selvom man er godt stillet, at man så godt vil udbringe oplysninger om andres privatliv, mod betaling. Manden som udleverede de private oplysninger, modtog hver måned 10.000kr helt sort.
Når jeg læser artiklen, “Medier siger blankt nej til at betale kilder”, så tænker jeg lidt, at EB prøver at føle sig hellige, fordi at de kun vil bruge 1000 kr på at betale for en god historie, men de har stadig gjort det samme, bare med lidt mere omtanke og flere begrænsninger.

Uvidende læsere
Alt det her får mig til at tænke på, ja, det er selvfølgelig vigtigt at have noget interessant til læserne, men jeg tror ikke der er særlig mange, som faktisk er obs på, det her med at de roder sådan i folks private ting. Jeg ved ikke, om det bare ikke er fordi det har interesseret mig så meget, eller der bare ikke har været særlig meget om det, for jeg har ikke selv lagt mærke til det, så jeg har ikke tænkt over det.

Der er heldigvis også nogle aviser, som er fuldstændig imod at betale penge for en god historie, det er bl.a DR, Politiken og Fyns Amts Avis.
– Vi har ikke noget tip-honorar, vi har heller ingen planer om at indføre det. Jeg synes ikke, man skal betale kilder- det er vigtigt, at læserne ved, at vi ikke køber oplysningerne, siger Troels Mylenberg fra Fyns Amt avis

Det ville jeg håbe at fx. Se og Hør ville tænke mere over, for jeg ville da i hvert fald ikke ønske at der blev snaget i mine ting.

Julias Nytårstale

2016 har ikke været det vildeste år for mig, jeg fik afsluttet 9 klasse ret godt, derefter startede jeg på en ny efterskole. Året har både budt på op- og nedture.  I 2016 formåede jeg også at være med til Color run for første gang. Ellers har året ikke været så spændende. Men 2017 skulle gerne blive året hvor jeg skal ud og opleve en masse spændende, Frankrig og USA er bare nogle af de ting som jeg skal se. Noget som jeg også ser meget frem til er Landsstævne, det tror jeg blir en kæmpe oplevelse. Men dsv er det også året hvor jeg skal træffe en svær beslutning omkring min fremtid, og jeg er helt i tvivl, men med alle de muligheder vi har i dagens Danmark, skal jeg nok finde noget.  GUD BEVARE DANMARK