All Posts By

Thorvald Bjerre Johansen

Alt eller intet

Mikkel Reenberg og Ane Helene Hovby har sat for sig at spille rollen som 23 vidt forskellige karakterer i teaterstykket ‘Intet’. Bogen, som oprindeligt blev skrevet af Janne Teller, er nu iscenesat som teaterstykke.

En bunke af betydning

Lyset tændes i de seks lygtepæle oppe på scenen, og stykket ruller ud foran os. Mørket tager stille og roligt over publikum, og man bliver langsomt slugt ind i de fantastiske omgivelser, der udspiller sig i fantasien. Stykket handler om Pierre Anthon, der en dag dropper ud af 7. fordi han mener at intet alligevel betyder noget. Resten af hans klasse prøver at overbevise ham om, at det ikke er sandt. Så begynder at lave en bunke af betydning, og samler derfor alle en ting af betydning. På bunken ser vi b.la. en fodbold, en cykel, en mødom og en død lillebror. Ved hjælp af en bunke kasser som kulisser, formår Mikkel og Ane at hjælpe publikum med at forestille sig næsten alle scenerne fra bogen.

Tankevækkende og tyndkørt

Selvom ‘Intet’ er et helt vildt eksperiment, som virkelig for ens hjerne til at arbejde på højtryk for at følge med, synes jeg stadig det er lidt for langtrukkent. Jeg elsker ideén om et liv uden betydning, og endnu mere at så mange mennesker bliver forarget og fortællingen. Det giver endnu mere betydning til den ide. Men konflikten i bogen er bare, og jeg mener ‘bare’, at “intet betyder noget”, og det virker underligt at flokken af børn ikke bare ignorerer Pierre Anthon, i stedet for at bruge så meget tid på at overbevise ham om noget andet. Personligt synes det er godt spillet af skuespillerne, men selve stykket virker meget udspændt og som om det er kørt rigtig tyndt.

RUSLANDS MARSLANDING ER ET FUPNUMMER

Da Rusland proklamerede at de var landet på Mars, sendte det en chokbølge igennem Europa og USA.

Da Rusland offentliggjorde deres Marslanding i 2068, gik der en enorm rystelse igennem verdenen. Eksperter fra hele verdenen flokkedes om rettigheder til materialet, som RKA (Roskosmos) delte ud af. Igennem 8 måneder er alle blevet tryllebundet af denne russiske propaganda. Et hold amerikanske føderale agenter har samlet informationer om den såkaldte “rumstation”, og raketten, som eftersigende skulle have været på Mars, med materialer til “Marsbyen”, aldrig nogensinde lettede. Forskere har fastlået at billederne fra Mars, er PhotoShoppet.

Østeuropæiske lande har fået nok

“Vi vil ikke bukke under for Ruslands gentagende snyderi. Vi har fået nok,” siger ukrainsk premiereminister Boris Vitasilius Puton.

Lande, der tidligere har været tilhængere af Rusland, har fået nok af russernes løgne og bedrag. Fupnummeret om Marslanding var for meget for landene, der alle er begyndt at fuldstændig boycutte Rusland. Ruslands borgere er også gået i oprør mod den russiske overmagt, da de, eftersigende, ikke vil være hadet af hele verdenen.

Rusland i total anarki.

Samtlige russiske topledere er blevet evakueret til hemmelige sikkerhedszoner. Der er endnu ikke nogen dødsfald. Mange af de mindre byer er lige pt. uden offentlige anstalter, som politi og brandfolk.

Globalt miljø, global politik

Så længe jeg stadig hører ’3 fodboldbaner regnskov i minuttet’, er jeg pænt ligeglad med, hvad EU siger om klimaaftaler og bæredygtigt udnyttelse af jorden. Milliarder af dyreliv forsvinder hvert minut. Er det virkelig det værd, at lade bønder fælde størstedelen af regnskoven?  Kan vi ikke gøre noget ved det? Er Jorden i forfald?

Ifølge EU har de nogle af verdens højeste miljøstandarder. EU’s medlemslande har et minimum mht. sundhed og trivsel blandt folk i EU.  Der er standarder for vores klode, fordi befolkningen vokser, flere flytter til byerne, og de globale miljøudfordringer bliver større og større. F.eks. at luften, havene skal være rene, og der skal helt generelt laves en standard for bæredygtighed.

Alligevel stiger temperaturen på jorden, og isen vil smelte, hvis det fortsætter. Når isen smelter, bliver der frigivet metan, der øger den globale opvarmning. Når isen smelter, bliver der plads til at bore efter olie, der øger den globale opvarmning. Og absorptionen af sollys forøges, og så vil temperaturen stige yderligere.
Det er en ond cirkel, som vi bliver nødt til at sætte en stopper for.

Den største problematik er faktisk landbrug. Landbruget står for 17% af alt udledning af gasser i atmosfæren. Køer der prutter… Og det er jo normalt, at man tænker, at vi bør støtte landbrug. Det synes jeg sådan set også, men måske kan man finde en mere bæredygtig form for landbrug? Det er bare en vanvittigt dilemma. Det er ikke sådan ligetil at afvende hele verdens befolkning fra kød. Der ville gå totalt anarki i den.

MEN… Der er også lige alt den der karbon dioxid, der rent faktisk udgør 65% af alt udledning af drivhusgasser. Altså biler, fabrikker, kul og olie til opvarmning, stort behov for billig energiforsyning i fattigere lande og ikke mindst rydning af regnskov. Alle de gasser der er fanget i træerne, bliver frigivet når træerne bliver fældet.

Det er som om, at alle løsninger er bundet sammen med en umulig opgave.

Naturen er forudsætningen for vores liv, så vi er nødt til at passe ekstra godt på den. Vi deler ressourcer som vand, luft og alle mulige forskellige dyrearter. EU har derfor oprettet et netværk der hedder Natura 2000, som dækker over 26.000 beskyttede naturområder. Det dækker faktisk 20% af EU’s landmasse.
Men det er ikke kun EU det her handler om. Vi bliver nødt til at tænke på f.eks. Amerika, Afrika og Asien. Især i Asien tror jeg der er mest og nemmest plads til forbedring. Størstedelen af udledningen af drivhusgasserne i Asien kommer fra storbyerne. Og når det er sådan et lille areal, tror jeg det ville være relativt nemt at indføre nogle forbedringer. Desværre er det jo ikke inden for EU’s rækkevidde.

Og det er Amerika og Asien eller ikke.

EU bliver ved med at sige, at vi får en bæredygtig fremtid i 2020 osv., men det er som om det hele tiden bliver udsat. Jeg kan kun slutte af med at svare på spørgsmålet med et andet spørgsmål: Kan Jordens befolkning få nye vaner, og vænne sig til nye tilværelser? Hvis det ikke er tilfældet, tvivler jeg stærkt på en positiv udvikling i forhold til regnskoven og globalopvarmning.

Er presseetiske regler nok?

Penge, penge og atter penge. Det heler handler om penge. Når medier betaler kilder for dokumentation, når medier stjæler oplysninger fra fortrolige kilder, eller når de ligefrem ansætter folk, der arbejder i forskellige firmaer.

Forskellige medier i dag, har svært ved ikke at tænke på de nemme penge, der ligger i at ødelægge folks liv. Vi ser Se og Hør gå forrest, men andre som Metroxpress, BT og Ekstrabladet, lunter efter. Og hvorfor egentlig ikke? Det er så simpelt at bare betale nogle tusind her og nogle tusind der, og så tjene millioner på store nyheder, såsom en eller anden sanger, der har taget to dages ekstra ferie til Bahamas. Meget spændende.

Se og Hør vil helst ikke udtale sig om sagen, men Ekstra Bladet er meget imødekommende, og chefredaktør Poul Madsen ser overhovedet ikke et problem i det.
– Vi betragter det som et ulejlighedshonorar, siger Poul Madsen. – Du kan få en plovmand her hos os for et godt tip, og ingen bliver fede af det. Vi betaler maksimalt 1.000 kroner, tilføjer han.

Det er selvfølgelig fint, men lige meget hvor meget medierne betaler, om de så får nyhederne gratis eller ej, er det stadig en overskridelse af folks personlige territorier. Problemet ligger bare i, at der er gratis og betale tips, både indenfor drama mht. kendte og tv-personligheder, men også inden for normale nyheder, som politik, skole, landbrug eller andre almindelige sektioner i statsejede medier. Jeg synes heller ikke det er i orden med betalte tips, når det er normale nyheder, fordi det kan så tvivl om nyhedens troværdighed. Hvem ved om kilden taler sandt, eller personen bare er blevet betalt til at sige det?

Derimod synes jeg ikke, at hverken betalte eller gratis tips er i orden, når vi snakker sladderblade.

Der har vi dilemmaet, og det er ikke ligefrem skjult. Selvfølgelig er det enormt etisk ukorrekt, at træder ind over grænsen til menneskers privatliv. De presseetiske regler siger ”man bør anerkende hensynet til den enkelte borgers krav på respekt for den personlige integritet og privatlivets fred”. Det gælder alle. Som i politikere, kendte, kongelige, direktører, kriminelle og ganske almindelige arbejdere. Ja, det gælder alle. Ja, det burde vedtages ved lov, så vi kan få sat en stopper for det her.

Man skulle helst kunne stole på pressen. Hvis man ikke engang kan stole på, at de overholder loven, hvordan kan man så overhovedet stole på noget de siger?

Nogle mener, at man burde ligger sag an, hvis man føler sig krænket af pressen. For et par år siden, blev Se og Hør taget i at betale en bankmand for fortrolige oplysning, og folk er blevet fyret fra Se og Hør, fordi de ikke ville overtræde loven som følge af deres arbejde.

Det holder bare ikke i det lange løb. Man kan ikke bare blive ved med at lægge sag an til højre og venstre. Der må være en grænser. Vi har virkelig brug for en rigtig lov, der sætter nogen grænser vedrørende privatliv. En rigtig lov, der gør at vi altid kan stole på pressen og på medierne. Bedøvende ligeglad om Se og Hør går nedenom og hjem.

 

Den vigtigste nytårstale du kommer til at læse i år

Nu er 2016 jo ved at være ovre.

Der er ikke sket vanvittig mange begivenheder i dette år, men det skal nok sige at alle mulige elskede berømtheder er døde.

Nice!

Faktisk var det ikke meningen jeg skulle på efterskole, men jeg blev semi tvunget af mine forældre.

Min hverdag er okay, men håber fandme 2017 har noget mere at byde på end døde musikstjerner og terrorangreb.

Men det dumt at være optimistisk, ikk’, fordi så bliver bare bare endnu mere depri når der dør 47 mere på de første 2 måneder.

Men på efterskole lever man lidt i sin egen lille boble, hvor det sådan bare handler om en selv, og de 100 andre på skolen. Lige for tiden sker der ikk’ en skid, ud og at folk de knepper deres underliv i smadder.

Det eneste jeg glæder mig til nu, på efterskolen, er at tage til New York, så vi kan føle os bedre end alle dem der går på stx.

Fortiden er åbenbart nogen vi skal se bort fra, og kun kigge fremad, det er jo fedt, fordi vi har sådan en bad wording lys fremtid med mindre SU, global opvarmning, flere gamle musikere der dør samt en masse lortefilm, fordi filmfirmaerne gerne ved lave en bad wording 8’er af Fast N’ Furious. Stop jer selv, Universal.

Mht. til grønomstilling, synes jeg ikke der sker så meget indenfor politik. F.eks. kunne vi godt bruge en park istedet for en bad wording parkeringskælder i Silkeborg Centrum, selvom der er 1500 frie pladser døgnet rundt i den allerede eksisterende parkeringskælder lige ved siden af.

Giv mig ét godt eksempel på en politiker, der har udrettet noget godt.

Mit budskab: Genovervej om det er worth at leve videre i 2017. 

Godt nytår Danmark!

Gud bevare Jacob Ditzel

Troværdig journalistik… eller hvad? – Thorvald

Hvad er verden blevet til, når man ikke kan kende forskel på en reklame og en artikel?

Det er et trick som amerikanske og andre udenlandske dagblade har brugt i årevis. Man laver en sektion på avisen, hvor et par journalister er ansat til at tage imod forespørgsler fra firmaer, som gerne vil have en anderledes reklame. Det er måske meget smart, at et firma som gerne vil udbringe nyheden om deres nye allergisikre bremsehåndtag, eller hvad det nu er, men altså en lidt tør nyhed, kan få lavet det om til en artikel, hvor det er nemmere at fange læserne, når det er noget man gider at læse.

Problemet op står når læserne slet ikke opdager, at det er en reklame de læser. Det er simpelthen for fejt. Jeg er ligeglad med, om de ændrer teksten svagt, eller bruger nogle lidt andre farver. Hvis man ikke med det samme se, at der står ANNONCE med stor fed skrift hele vejen rundt, så lad dog være med at lave dem. Det burde ikke være lovligt at ligefrem tvinge læserne mund åben, og begynde at presse reklamerne ned i dem. Hvis reklame ikke rigtig virker mere, så find dog på noget andet.

Normale artikler skulle også helst adskille sig fra disse reklameartikler ved måske at anskaffe sig et mærke. Tidligere journalist Pernille Tranberg fra Politiken har opfundet et såkaldt ’TrustMark for News’. Det er en ny ide, som måske er meget smart. Det kan gives til medier, der udleverer sande nyheder, og ikke til dem, der opdigter nyheder. Og ja, vi lever i en tid, hvor alle og enhver kan starte et trykkeri, og begynde at lege avis. Det kan faktisk medføre fatale oplevelser, hvor en falsk nyhed bliver lavet og delt på nettet, så det starter en shitstorm på f.eks. Facebook.

Alligevel synes jeg det er for meget, at artikler skal til at være mærket, for jeg synes faktisk sjældent at alle artikler er helt sande. Måske er der en forkert bid information i, og så kan mærket ikke gælder. Tænk hvis halvdelen af Politikens artikler, som jo er kendt for at være troværdige, ikke kunne få dette mærke. På grund af en lille fejl et sted?

Jeg tror også folk er ved at få nok af alle de her mærker. Man ved snart ikke, hvad der er tropetræ eller hvad der er økologi.

Tænk nu hvis hele denne artikel, faktisk var en reklame. Eller hvis den var falsk. Eller hvis den var her for at tale et firma op. Hvis jeg nu var kendt for at være en, der tager penge fra firmaer for at holde taler til konferencer. Så vil jeg nok miste min troværdighed. Så når folk så går ind og tjekker, hvem der har lavet artiklen, og de så ser at det er mig. Bum, der røg den læser. Det er yderst vigtigt, at journalister, og især mere kendte journalister, ikke tager nogen form for bijob. Det er jo ikke fordi man mangler penge, når man er den mest berømte tv-vært. Hvis man ikke kan stole på de nyheder man hører i tv, hvad kan man så stole på? Og det handler også om, om man kan tro på dem. For selvom de måske aldrig har løjet, kan de miste deres troværdighed, bare fordi de har optrådt ved en konference for samme firma, som de kritiserer i et interview.

Berlingske er gået forrest i et initiativ om at skrive, hvor de har deres historier fra. Jens Grund fortæller at, man skal skrive hvem journalisterne har talt med, og hvilken dokumentation historien er baseret på. Jeg synes det er en rigtig god ide, fordi vi lever i en tid hvor spindoktorer og pr-folk rigtig gerne vil sælge en historie eller et budskab, så det er en let måde, at se hvor troværdige de forskellige historier er.

En problem kan være, hvis nu f.eks. alle aviser og medier kørte denne stil, og alle kilder eller personener med, der har en historie, kan måske være bange for at fortælle den til journalisterne, fordi de ved, deres navn vil komme til at stå under artiklen.  Det kan gå hen og blive et stort problem, at vi mister mange gode eller vigtige historier, fordi ingen vil have deres navn til at være med i artiklen.

Der er generelt rigtig mange problemer med troværdig journalistik, og det er nødt til at være helt clean. Mit budskab er: Forbyd ikke godkendte medier, glem de der mærker. Det skal være ulovligt at lave artikler, som i virkeligheden er annoncer. Det duer bare ikke.

Berømt for hendes… hvad?

Hun er måske den eneste kvinde i verden, der lever af sit navn. Kvinden, hvor det hele begyndte med en leaket sexvideo. Kim Kardashian.

Hun står og lægger makeup i sit baderum. Rummet ligner en million, ligesom det nok også har kostet. Og ligesom baderummet, ligner resten af huset et 6-stjernet hotel. Der er dyre møbler over det hele, og en fantastisk duft, der breder sig gennem huset. – Du siger simpelthen, at du har udgivet en bog. Med 365 selfies, en fra hver dag på året?

– Det er rigtigt, det er fordi alt skal handle om mig, svarer hun med sin sukkersøde stemme. Kimberly Nole Kardashian West blev født den 21. oktober 1980 i Los Angeles, Californien. Hendes mor hed Kris Jenner, hendes far hed Robert Kardashian, deraf navnet. Hun er den 2. ældste af 7 søskende. Hun startede Keeping Up With The Kardashians, som er en realityserie, hvor hende selv og tre af hendes søskende er med i.

Udover at være skuespiller, er hun forretningskvinde, model, og hun har deltaget som gæst mange film og serier.

– Der er faktisk også en dukke af mig på Madam Tussauds.

Hun er generelt set en meget succesfuld kvinde, men alligevel uden at have noget talenter overhovedet. – Hvordan kan du være blevet så berømt, når du intet talent har? – Det er fordi jeg har en enorm plastikrøv, den elsker folk at se på.

Med de ord, gik hun ud af huset, hun efter sigende skynde sig til et nyt photoshoot, hvor man skulle se på hendes kæmperøv.

Dansk triumf i nervepirrende opgør

Spillet var totalt kaos, indtil Danmarks anfører Stine Jørgensen hev det sidste mål i kassen på Montenegros mål, i de resterende 40 sekunder af kampen, der tog Danmark til 22-21.

I de første 20-25 minutter af kampen havde Danmark godt styr på Montenegro, og de førte også med ca 5 mål hele vejen igennem. Men Stine Jørgensen og Anne Mette Hansen ud på bænken, og modstandernes offensive forsvar slog virkelig hårdt.

– Jeg kunne godt have givet dem lidt mere, det kunne jeg virkelig. Jeg bebrejder mig selv, lød det fra Stine Jørgensen. Selvom hun scorede sammenlagt 9 mål igennem spillet.

Det var også ligesom om at Danmarks målvogter Sandra Toft, ikke havde lige så godt styr på modstandernes skytter i 2.halvleg, som i første.

– Jeg tror det var en blandet følelse af at miste modet til at vinde, og at faktisk tro man skulle tabe til nogle underdogs, pustede Sandra Toft efter kampen. Så var der den store venstreback Milena Raicevic, som voldte den danske defensiv gigantiske problemer. De danske spillere havde svært ved at stoppe hende og hendes angreb endte ofte med mål eller straffekast.

Men Danmark kom tilbage på det, og scorede de to afgørende point.

Global Opvarmning – En myte?

Global opvarmning – Vi hører det eller oplever udtrykket mange steder. I taler, i handlinger. Men hvad vil det egentlig sige? Hvad er Global opvarmning, og hvorfor er det så vigtigt at fokusere på det? Er det virkelig så stort et problem, som alle siger?

Hvis man deler udtrykket op i to, har man først ’global’, altså har vi med en verdensdækkende krise at gøre. ’Opvarmning’ ved alle nok hvad er, altså at kloden bliver varmere. Når man så hører at der er blevet par grader varmere i løbet af en årrække, tænker man måske ikke nærmere over det. Men det burde man.

De få graders forskel er nok til at smelte isen lige så stille, og hvis vi bliver ved som vi gør nu, er Nordpolen og alt udlandsisen på Grønland væk i 2040. Isen bliver til hav, som så skaber oversvømmelser overalt i verden. Også Danmark. Der kommer også ændringer i vejret, og pludselige vejrskifte rundt omkring. F.eks. nede i Indien, hvor en flok bønner har plantet løg på nogle enorme marker med deres bare næver, og har slidt deres ryg op igennem hele året. Og så vælter et halvt års regn ned over dem på kun fem timer. Som vores forrige statsminister i Danmark engang sagde; ”The ice is melting at the poles”.

Det slutter ikke her. Der er også andre problemer med havet. F.eks. olieudslip og forurening i havet. Rene have er enormt vigtigt for os, fordi havene optager 1/3 af carbondioxidet vi pumper ud i atmosfæren. Når koralrevene bliver ødelagt i havene på grund af forurening, er det virkelig skidt. Hvis man ser bort fra, at koralrevene er enormt smukke, de er som havets regnskov og de huser utallige fisk og sjove skabninger. Så har vi faktisk et økosystem, der bliver destrueret af forurening. Vi har brug for dette økosystem, så havene bliver holdt rene og balancen bliver opretholdt.

James ’Jim’ Inhofe er en amerikansk politikker, som taler imod Global opvarmning. Han mener at hele moletjavsen er en stor konspirationsteori. Siden 2003 har han været en af de største modstandere af Global opvarmning. Han er meget religiøs, og mener at vi ikke kan ændre, hvad Gud har bestemt. Han bruger også som argument, at f.eks. Grønland har været en sø af is før, og det ikke er noget problem nu. Men han siger også at, “aldrig har refereret til Skrifterne I en debat, fordi han ved det vil give ham meget kritik. Det er måske også svært at tro på noget han siger, når han sidste valg fik bl.a. tre millioner kroner af olie- og kulfirmaer. Desværre er han ikke den eneste modtaler. Han er kun en blandt rigtig mange, der ikke vil acceptere det. Dog er der nogen, der prøver at bekæmpe dem.

Michael Mann, er en amerikansk matematiker og fysiker. Han prøver at gøre folk opmærksom på disse lobbyister, der tager imod penge for at forfalske rapporter og sige ting, som faktisk ikke passer.

Udover vores eget liv, der i fremtiden bliver vasket væk af oversvømmelser, går det lige nu ud over millioner og atter millioner af mennesker, hvis liv bliver tværet ud af de ændringer, der foregår nu.