Projekter på skolen

Projekter på skolen

Flere og flere unge ryger i skoletiden

0
Foto: Sara Galbiati

 

Alt for mange unge er så småt begyndt at ryge i skoletiden, og op til hver anden ung ønsker røgfri skoletid. Står det til regeringen, skulle alle skoleinstitutioner være røgfri, eller i det mindste folkeskoler. I hvert fald for elever, men helt sikkert også lærere.

Men det er temmelig indviklet, for det ville kræve en ændring i rygeloven. Lige nu må alle unge over 16 ryge. Det er svært at stoppe unge med at ryge udenfor skoletiden. Det er også et etisk spørgsmål om man overhovedet at skal prøve at stoppe det udenfor skoletiden, fordi det også er ens eget valg, når det er derude.

“Jeg mener ikke man skal ryge på skolens grund,” siger direktør for Danmarks Vindmølleforening Asbjørn Bjerre. “I det hele taget ikke på offentlige steder, især i skolesammenhænge. Både for elever og lærer.” Han har selv forbudt sine medarbejdere at ryge på arbejdspladsen – så skal de forlade området for at ryge. Ud fra flere rapporter og statistikker er rygning og den mest skadelige og den faktor der dræber flest, langt flere end sygdomme som kræft, men også trafikulykker.

Faktisk dør der op mod 14.000 mennesker alt for tidligt. Det skader vigtige organer og medbringer fatale sygdomme. Man kan også tale om passiv rygning. Det er undersøgt, at det leder til 600.000 dødsfald – årligt. Og det er bare i Danmark. Fordi man indånder røg fra andre elever eller lærere, som ryger. Man mener at passiv rygning er skyld i 1% af alle dødsfald, og millioner af sygdomme. Nogle af dem dødelige.

På f.eks. gymnasiet er det tilladt at ryge uden for skolens grund, og der opføres et specielt rygeområde til fester. Dette er gjort af hensyn til eleverne, så de kan ryge, når de har brug for det. “Elever er ofte dårlige til at overholde det, og ryger andre steder, og det er selvfølgelig ikke i orden,” siger 3. års elev Anna Johansen, der går på Silkeborg Gymnasium. “Samtidig skal lærerne også respektere det, og lade være med at hakke på elever der ryger. Lærerne er ofte meget hårde ved elever, hvis de ryger andre steder, og hvis problemet skal løses, skal der være bedre kommunikation omkring det.”

“Jeg mener ikke, at rygning skal ikke forbydes fuldstændigt på ungdomsuddannelser, da det udelukkende vil medføre mere ‘ulovlig rygning’, men det er vigtigt, at man undgår så løse regler, at rygning bliver noget alle gør, og lærerne indirekte opfordrer til det,” tilføjer hun.

Det kunne godt være, at der bliver strammere regler. Rygning bliver højst sandsynligt stadig lovligt, fordi der er så mange, der stadig er for det. Men når man kigger på tallene og ser, at der er næsten 75% stemmer for, at rygning skal afskaffes på skoler,  kunne man helt sikkert overveje en stramning på, hvor og hvornår det må foregå.

En presset oplevelse

0

Nervøse smil, store kameraer og bordet fuld af grøntsager. Opgaven lød på at lave et nyhedsindslag, som skulle handle om juice.

Spotlightet var skiftet ud med sollys, da vi i går blev sat til at lave et udendørs nyhedsindslag. Den store juicemaskine stod klar på bordet, og bag bordet stod Julia og Anton, værterne, og Thorvald, den såkaldte Yooz Meister.

Med fingeren på record-knappen og blikket gennem linsen, hører jeg klappet. Det hele er skudt i gang, og de tre kameraer kører. I en glidende bevægelse følger jeg Anton med kameraet, og koncentrationen er stor, da jeg straks efter skal rykke hele stativet. I går var jeg kameramand, og selvom jeg var glad for at være bag kameraet, var opgaven sværere, end jeg havde regnet med. Det var om at holde øje med, hvor i billedet mit fokus skulle ligge, så vi ikke gik glip af en vigtig bevægelse eller et flot øjeblik. Zoom-knappen brugte jeg jævnligt, da close-ups efter min mening giver noget helt specielt. Mimik, små bevægelser og blikke, blev fanget, og det, at man kunne se hvordan frugten blev skåret i mindre dele og hvordan juicen blev hældt op, gav følelsen af, at det var dig selv, der gjorde det. Men zoom og panorering var ikke altid helt nemt, da mine bevægelser var lidt hakkede. Det hele var et stort puslespil, som vi sammen skulle have til at gå op, og den opgave klarede vi faktisk bedre end forventet. Det var også første gang, jeg nogensinde har filmet med rigtigt udstyr, så det var en stor og lidt svær oplevelse. Alligevel er det noget, jeg helt sikkert håber at komme til at gøre igen.

Det var næsten ikke til at kende hverken værterne eller juicemesteren, men bag de selvopfundne roller, gemte sig mine søde klassekammerater, som lidt efter kunne både grine af og rose hinanden efter en sjov og udfordrende dag.

Regeringen foreslår ændringer i rygeloven

0

Regeringens nye forslag om at forbyde elever på ungdomsuddannelser at ryge i skoletiden bliver modtaget med blandede følelser.

Regeringen mener, at det skal være helt slut med rygning i skoletiden på de danske ungdomsuddannelser, hvilket kan føre til ændringer i rygeloven. Dilemmaet ligger i, at der både kan være elever på 15 år samt elever i start 20’erne, og kan man tillade sig at bestemme om en på 20 skal ryge eller ej?

–  Det svarer til at sige, man ikke må spise slik eller bruge sin telefon, indtil man har fri. Det er uheldigt at kriminalisere forskellige laster. Man siger i øvrigt, at ”summen af laster er konstant”, udtaler den 42-årige ryger, Steffen.

Det, han mener, er, at det at spise slik eller bide negle kan være ligeså slemt som at ryge. Han forklarer også, at når man først har droppet en last, som for eksempel rygning, får man bare en ny.

Den begrundelse, som taler for at rygning bør droppes på skoler er, at rygning ikke kun kan skade dig selv, men også folk omkring dig.

Både gymnasielærere og -elever studser over, at eleverne vil bruge deres pauser på at ryge, i stedet for alt mulig andet.

–  Skolen er ikke et sted, hvor en af kerneværdierne for elever er den traditionelle rygepause. Fokusset bør blive rettet mod mere fornuftige, vigtige og lærerige interesser, mener den 16-årige gymnasieelev, Mathias.

Men vandene er delt, siger en undersøgelse blandt 16-25-årige – faktisk er 49% for den nye rygelovsændring, mens resten er imod.

Bag om juiceshow

0

Journa10 elever der laver en tv-udsendelse om juice, mens friskole elever kigger på. Det var det dagen gik med, da journa10 eleverne skulle lave deres eget tv-indslag.

Lyden af grøntsager og frugter, der bliver presset gennem juicepresseren, samt kameraer og børn i baggrund er en oplevelse, de fleste ikke får. Juicen, der løber ud på det fint pyntede bord, og latteren blandt kameramænd og værter var stor.

Tirsdag gik dagen med at filme et tv-indslag om juice, som journa10 eleverne selv havde lavet manuskript og roller til. Dagen gik med opstilling af kameraer, øvning af replikker og få filmet to tv-indslag. Dagen bød på få udfordringer, som eleverne fik kæmpet sig igennem med hjælp af samarbejde. Midt under optagelserne af første tv-indslag glemmer eksperten i udsendelsen at sætte et glas ved juicemaskinen, hvilket betød at juicen flød ud på bordet, og dækkede frugter og knive med juice. Der blev grinet, men kort tid efter hjalp de hinanden med at fjerne juicen fra bordet, og optagelserne begyndte igen. Lidt problemer var der også med lyset, men eleverne klarede sig godt, selvom lyset gjorde det lidt svært.

Oplevelsen som kameramand

At opleve en udsendelse som seer er ikke det samme som at opleve den som kameramand. Man ser tingene udefra, men som kameramand skal du være fokuseret 24/7, hvilket gør det til et hårdt job for din koncentration. Man skal være fokuseret på, om kameravinklen er god, om man skal zoome eller om lyden er god. Der er flere ting, som man skal tænke på. Starten er den sværeste. Kameravinklen er måske perfekt, lyden er god, og kvaliteten i billedet er super godt, og så begynder I at filme. Dem du filmer bevæger sig måske ikke som planlagt, og man må flytte lidt rundt på kameraet, så optagelserne bliver gode. Selvom det er hårdt at være kameramand, så er der bestemt også fordele. Det er dig, der skal afgøre, hvor de skal stå, og hvordan de skal bevæge sig, også selvom de ikke altid hører efter.  

Dagen var fyldt med smil og latter men også seriøsitet.  Det at prøve noget nyt, er altid spændende og udfordrende, og det samme var juice opgaven.

 

Røgfri generation

0
Foto: Sara Galbiati

Regeringen vil skabe Danmarks første røgfri generation i 2030, hvor ingen børn og unge ryger

Gymnasie og folkeskoleelever må vente med at ryge til de får fri fra skole, hvis de er skoleelever i år 2030 og fremover. Regeringen ønsker at nå et mål i år 2030, der går ud på at fra skoledagen starter til den slutter, må ingen elever ryge, også selvom de ikke er på skolens område. Dog kræver dette en ændring i rygeloven.

Hvis man spørger de unge, så mener 73 procent på grundskolerne, at det er et positivt forslag som eleverne står inde for. Spørger man dem fra ungdomsuddannelserne mener 49 procent at det er et godt forslag. Tallene er fra en ny undersøgelse lavet af kræftens bekæmpelse, hvor de har snakket med 627 unge mellem 16 og 25 år.

De voksnes syn

Ikke alle voksne er forstående over for forslaget, mens andre ser kun det gode i ideen.

>>Det er en god ide. Der er mange risici med rygning, og hvis det her forslag bliver til lov, kan vi måske ændre på antallet af rygere i landet<< Udtaler tidligere storryger Svend Harald Nielsen. Der er en del ting der skal ændres, hvis forslaget skal blive til lov. Forældre har også noget at sige i sagen. >>Jeg ser kun noget positivt med ideen, men man kan ikke frarøve de unges frihed. Der vil altid være nogle der er ligeglade med reglerne, og der vil også være nogen der finder en smutvej. Man burde ikke lave det til en lov at de ikke må ryge i skoletiden, man burde gøre alt for at de kender til risiciene<< Fortæller tidligere festryger og mor til en 16 årig, Pia Simone Grünewald.  

De unges valg

Flere unge vil selv styre hvad de gør i deres fritid, og ikke alle mener at det er en god ide med en lov, der afgør om de må ryge i skoletiden eller ej. Som set på kræftens bekæmpelses undersøgelse, så er det langt fra alle, der ønsker at det nye forslag bliver til lov. Forslaget bliver stadig diskuteret i regeringen, og man endnu ikke hvornår forslaget bliver nedlagt eller vedtaget.  

 

Når to køn ikke er nok

0

Der er ikke længere bare 2 køn, men en masse forskellige. Det er noget helt nyt, man skal til at forholde sig til og det er svært for mange. Vi er vant til at enten er man mand eller kvinde, men nu kan man være begge dele og ingen af delene. I dokumentarserien “Når 2 køn ikke er nok” stilles der spørgsmålstegn ved at der kun er 2 accepterede køn i Danmark og at der faktisk er en del mennesker der ikke føler sig tilpas i deres krop og hellere ville være født som en mand frem for en kvinde. Dokumentaren omhandler mennesker der har skiftet køn og derfor er blevet til tranvistiter. Nogle af dem har følt sig utilpas i deres krop i mange år og for nogen er det helt nyt. Der er også nogen som klæder sig ud som kvinder og der findes specielle saloner for den slags. De synes det er sjovt at eksperimentere med de 2 køn og vise sig frem for omverdenen. I dokumentaren møder vi skolelæren og musikeren Ray som overvejer at få fjernet hendes bryster, fordi hun føler det som en begrænsning og belastning for hende, at hun ikke har de samme muligheder som mændene. Hun bestiller tid i USA, men da hun kommer tæt på operationsdatoen hopper hun fra, fordi hun alligevel holder for meget af den ting af sig selv. Hun er overbevist om at det kommer til at ske på et tidspunkt, men hun var ikke klar endnu. Der er også mennesker der først i en alder af 40-50 ikke længere føler sig tilpas i deres egen krop og derfor vælger at skifte køn. Det kan være meget overvældende for både familie og venner og nogen vælger helt at afslutte kontakten med transvistiten. I dokumentaren fortæller en ældre mand som tidligere havde været soldat, at efter at han havde skiftet køn accepterede hans nærmeste ham stadig og selvom hans børn lige så gerne ville have haft en mandlig far, accepterer de ham for den han er. Og som han selv siger i interviewet, siger hans yngste søn – Min far går i dametøj, imens hans søn griner og smiler. Det er en meget svær situation, fordi det for mange er svært at forholde sig til. Det er ikke normalt i Danmark at være transkønnet, så der er mange transkønnede der brænder inde med følelsen af at være forkert.  

Pjerrot, klovnen med det hvide ansigt

0

Jeg tog i tivoli, for at snakke med klovnen Pjerrot. Pjerrot er 52 år gammel, han er en 1,92 cm høj og bruger størrelse 37 i sko. Tivoli friheden er hans hjem, alt hans arbejde og fritid foregår i tivoli, hvor han leger og optræder for børn og voksne.

Tivoli friheden er en forlystelsespark med massere af besøgende hver dag, så Pjerrot har en travl hverdag, men nyder sit job i fulde drag. At optræde er noget af det bedste Pjerrot ved, han elsker smilende børn og han har mange sjove oplevelser med sine optrædener.

– Jeg optrådte en dag for flere 100 mennesker, på den stor scene midt i tivoli. Alle var glade og vejret var godt. Alle numrene var færdige og jeg var kommet ud bagved, da en stor flok børn kom løbende, da ville alle have en krammer. Der stod jeg med 30 børn, som krammede mig fra alle sider.

Pjerrot har mange interessere, men udover hans kærlighed til at optrædende, elsker han at male sig i ansigtet. Ansigtsmaling er lige sagen for en klovn, den hvide maling bruger pjerrot flere gange dagligt, hver gang der er pause, bliver der lagt ny maling så han hele tiden er klar til at få taget billeder med børnene.

Pjerrot allerstørste fan

 

Pjerrot har en kæreste ved navn Ib Svendsen Jørgensen, som han elsker overalt på jorden. Ib er inde i hr. frø, det vil sige han også arbejder i tivoli, som kæmpe krammebamse. Ib og Pjerrot har været sammen i to år nu og regner med mange flere i hinandens selskab.      

– Jeg elsker min dejlige klovn, afslutter Ib Svendesen Jørgensen samtalen 

Deling af nøgenbilleder

0

I dagens Danmark kan man ikke længere sende et privat billede til ens kæreste, ven eller en bekendt, uden at det har en risiko for at flyve ud til flere mennesker eller ende i en mappe med et tilfældigt navn, sammen med mindst 10 andre. Bare i de første 4 måneder af 2016, er der blevet anmeldt 49 tilfælde, som næsten er halvdelen af tallet i 2015, som ligger på 101 tilfælde.

Med udgangspunkt i ‘Spørg Mig om Alt’ afsnit 8, med Emma Holten, nævner hun flere gange at man ikke skal være flov over at have sendt billeder, da det er blevet alt for stort, at hvis man ser en nøgen kvinde, at det så med det samme skal ses på som seksuelt. Der er altså intet galt i at være nøgen, men man skal vælge selv. Derfor burde nøgenbilleder slet ikke have så stort et flashlight. Altså om du er nøgen eller ej, burde man havde den samme respekt.

Det din egen skyld
Men man skal alligevel tænke sig om når man så gør det, for det er ikke alle som tænker sådan, nogle bruger billeder som krænkelse, hvis man kun tænkte de skulle ud til ens kæreste, skal man tænke på at der findes nogle mennesker, som får en eller anden gejst, ved at dele private billeder af andre, og få spredt dem alle steder, og gerne til dem du har kær.
Og når billederne først er endt ude på nettet, kan du ikke få dem væk, nogle ville sige at det er ens egen skyld, for du sendte dem, selvom du, i det du sendte dem, ikke bede om at dine billeder skulle ende ude ved folk, du ikke have anelse om eksisterede.
Men hvorfor, hvorfor er der et behov om at sende billederne ud til hele verden, jeg forstår ikke hvorfor nogle mennesker har så ondt i røven, og vil ødelægge folks liv med nogle billeder, som ikke engang burde være et problem.

§264 D.
Hvorfor er der lavet en lov, om at man ikke må sende nøgenbilleder rundt, når politiet alligevel ikke gider at gøre noget ved det, som Emma Holten blev bedt om, bare at lukke sin computer, hvorfor så ikke bare få slettet den paragraf, så politiet ikke bare skal bruge 2 sek af deres tid, på at få anmeldelsen ind.

Men hvis man lige trækker vejret, og tænker sig om, hvad skal politiet så også gøre, når et nøgenbillede er oppe i en gruppe med måske 20.000 personer, så er billedet ikke kun et sted længere, så hvad kan politiet også gøre, hvis en hjemmeside bliver lukket ned, bliver der på bare et minut, åbnet en ny. De kan heller ikke bruge alt deres tid på at få lukket alt ned, da det er så umuligt, der sker også så meget andet i verden, at der ikke er tid til det.   

Strøget: pushernes nye arbejdsplads?

0

Pusherne må ikke længere drive deres handel på Pusherstreet, og både Københavns Politi og folk omkring frygter, at handlen vil spredes til langt mere befolkede steder.

Pusherne blev i fredags smidt væk fra Pusherstreet efter en traumatisk skudepisode onsdagen inden. Det har skabt både forvirring og frygt for de omkringværende københavnere. De tror ikke på, at handlen med stoffer kan stoppes så brat, og tanken om at møde påvirkede og voldelige pushere midt på strøget skræmmer dem.

–  Man kan jo ikke holde dem helt væk, hvilket også har ført til vores beslutning om at patruljere en del mere omkring området, udtaler direktør for Københavns Politi, Thorkild Fogde.

Politi og myndigheder har længe set halvt igennem fingre med den ulovlige handel, selvom de udmærket godt vidste, at det fandt sted. Det har skabt stor debat i forhold til, om salget vil vokse, da pusherne nu er spredt i alle vinde.

–  Jamen, vi frygter da klart at salget vokser, men vi håber selvfølgelig på det bedste, lyder det fra Københavns Politi.

De forklarer også, at på trods af det nu større område, er der desværre ikke er blevet tilført en ekstrabevilling til narkobekæmpelse.

–  Jeg ved da ikke, om jeg længere tør at gå alene rundt, udtaler anonym kvinde på gaden i frygt for endnu en skudepisode.

Men det er slet ikke noget vi bør være bange for, mener tidligere sælger på Pusherstreet, Johnny Jessen:

–  Nej nej, folk må endelig ikke være bange for os. Vi går ikke til vold, medmindre det bliver højst nødvendigt.

Samme side hælder Københavns Politi til, da de mener, de har helt styr på det.

–  Vi kan ikke gøre mere ved den her sag på nuværende tidspunkt, udover selvfølgelig at håbe og samtidig opfordre alle til at holde sig langt fra det miljø, bliver politidirektør for Københavns politi, Thorkild Fogdes, sidste kommentar.

Mere end to køn

0

Et spørgsmål som nogle mennesker kommer forbi, er spørgsmålet om hvilket køn man er. Som lille vokser man op med, at der er to køn – en mand og en kvinde. En kvinde er feminin, mens en mand er mere robust. Det er de typiske stereotyper for mand og kvinde. Som lille kender man ikke til andet, da man har meget andet at tænke på i hverdagen. Hvad nogle mennesker så senere hen finder ud af, er at der ikke kun er to køn, der er lidt flere. Det er typisk dem der er åbne overfor forskelligheder, der opdager at der findes andet end mand og kvinde. Nogle finder måske ud af at der også er transkønnet, mens andre kan stort set alle de forskellige køn. Så er der dem der kun ser verden i sort og hvid, som man kalder det. De ser det som om, at der kun er to køn i verdenen. Der er ikke noget der hedder intetkøn eller transkønnet. Der er faktisk kun mand og kvinde.

Der er i alt 58 køn, som man kan identificere sig med. Køn som ciskønnet eller pankønnet er nye ord for nogle. I 2014 blev der på facebook i USA ændret på hvilket køn man kan være. I Danmark kan man kun vælge mellem kvinde eller mand, og sådan var det også i USA lige indtil år 2014. USA har nemlig valgt at inddrage 58 forskellige køn ind i valgmuligheder af køn. Det samme søger mange danskere. Det at kunne vælge det køn man i virkeligheden er, betyder en del. Man kan også sætte det lidt i perspektiv. Det er egentlig det samme som at sige, at en mand kun kan vælge mellem kønnene – transkønnet og kvinde. Det passer ikke sammen. Hvis der er tale om en mand der føler sig som en mand, så skal personen ikke vælge kvinde, fordi der ikke er flere valgmuligheder. Der er nogen der har det sådan, og prøv og forestil dig, at du føler dig som noget alle andre siger du ikke er.    

Måske er der kun to køn hvis man virkelig går i dybden, og tager det helt konkret, men det kan også være at der er flere. Det er op til hver enkelt individ.