Browsing Category

Nyhedsøvelse 3

Røgfri generation

Regeringen vil skabe Danmarks første røgfri generation i 2030, hvor ingen børn og unge ryger

Gymnasie og folkeskoleelever må vente med at ryge til de får fri fra skole, hvis de er skoleelever i år 2030 og fremover. Regeringen ønsker at nå et mål i år 2030, der går ud på at fra skoledagen starter til den slutter, må ingen elever ryge, også selvom de ikke er på skolens område. Dog kræver dette en ændring i rygeloven.

Hvis man spørger de unge, så mener 73 procent på grundskolerne, at det er et positivt forslag som eleverne står inde for. Spørger man dem fra ungdomsuddannelserne mener 49 procent at det er et godt forslag. Tallene er fra en ny undersøgelse lavet af kræftens bekæmpelse, hvor de har snakket med 627 unge mellem 16 og 25 år.

De voksnes syn

Ikke alle voksne er forstående over for forslaget, mens andre ser kun det gode i ideen.

>>Det er en god ide. Der er mange risici med rygning, og hvis det her forslag bliver til lov, kan vi måske ændre på antallet af rygere i landet<< Udtaler tidligere storryger Svend Harald Nielsen. Der er en del ting der skal ændres, hvis forslaget skal blive til lov. Forældre har også noget at sige i sagen. >>Jeg ser kun noget positivt med ideen, men man kan ikke frarøve de unges frihed. Der vil altid være nogle der er ligeglade med reglerne, og der vil også være nogen der finder en smutvej. Man burde ikke lave det til en lov at de ikke må ryge i skoletiden, man burde gøre alt for at de kender til risiciene<< Fortæller tidligere festryger og mor til en 16 årig, Pia Simone Grünewald.  

De unges valg

Flere unge vil selv styre hvad de gør i deres fritid, og ikke alle mener at det er en god ide med en lov, der afgør om de må ryge i skoletiden eller ej. Som set på kræftens bekæmpelses undersøgelse, så er det langt fra alle, der ønsker at det nye forslag bliver til lov. Forslaget bliver stadig diskuteret i regeringen, og man endnu ikke hvornår forslaget bliver nedlagt eller vedtaget.  

 

Bliver den nye rygelov en fiasko?

Fordelingen imellem hvem der vil have den nye rygelov, og hvem der ser den fra, er meget blandet. Flere mener heller ikke, at der skal bestemmes over, om de må ryge eller ej.

Regeringen vil gerne have indført en rygelov, om at det skal være forbudt at ryge helt i skoletiden, uanset om du er på skolens grund eller ikke. Og i år 2030 vil de gerne have skabt den første røgfrie generation, hvor hverken børn eller voksne ryger. Men det troes at blive lidt af en udfordring. Folk over 18 mener nemlig heller ikke, at det kan være rigtigt, at nu hvor nogle af dem er fløjet fra reden, at de så ikke også selv, kan få lov til at bestemme, om hvorvidt de vil ryge, eller ej.

En undersøgelse viser at 73% af elever fra grundskoler, ser positivt på indføring af loven, mens kun 49% ser positivt på at indføre røgfri skoletid på ungdomsuddannelsen. Undersøgelsen har været af unge i mellem 16-25 år.

Konsekvenser ved rygeloven
Hvis loven kom i kraft, og folk nu ikke måtte ryge på skolen eller på deres uddannelsessted, så kunne det tænkes at der i starten kom en masse konsekvenser ud af det, fordi folk ikke ville holde det, og så kunne det måske ende med at folk skulle smides ud eller have en konsekvens. Og det kan godt skabe hele det her problem med rygning, til noget meget større, som kan ødelægge skolegangen. Så fordi de ikke vil have at man ryger, vil folk nok ikke holde det hvis de nu er faste rygere.

Samtidig var der nogle som startede på at ryge, fordi at det var sejt overfor ens klassekammerater, og sådan kunne det også tænkes at det var i dag, at man begyndte fordi at så var men en af de “seje”.

– Jeg begyndte at ryge da jeg var 14, dengang var det smart overfor ens klassekammerater, siger Hanne Klausen til BT

Men nogle ryger også, fordi de synes det er rart, og at der er en frihed ved det.

– Jeg begyndte at fest ryge, da en af mine venner kom med en smøg, men jeg kan sagtens holde igen, siger Simon Olesen til BT

 

Rygning på gadehjørnet splitter efterskoleeleverne

Flere og flere elever på landets efterskoler ryger end tidligere. Det er blevet normalt at gå ned på gadehjørnet og ryge med kammeraterne.

Det er blevet normalt at se flere og flere elever slæbe cigaretter og hash med på efterskolen, og lokke flere med på vognen. Det er et effektivt lokkemiddel og det splitter eleverne og nogle ender med at føle sig tvunget til at ryge.

Frustrerede efterskoleelever

Den 16 årige efterskoleelev Maria Kjær Schmidt fortæller, at hun synes at rygning er både klamt, dumt og at det lugter. Dog har hun selv prøvet både vandpibe, cigaret og e cigaret.

– Jeg røg vandpibe med min familie i Egypten for et par år siden, derudover røg jeg en cigaret til nytårsaften for 2 år siden og jeg må indrømme at jeg har dappet lidt på min fars e cigaret et par gange, fortæller Maria Kjær Schmidt.

Maria giver også udtryk for at der er et enormt antal rygere på hendes efterskole og at det er frustrerende at så mange af hendes venner ryger. Maria mener at ingen burde gøre det og hun fortæller af erfaring, at det hverken er fedt eller sjovt at ryge. Hun fortæller at skolens ledelse er klar over situationen, men at der ikke bliver taget hånd i hanke og gjort noget skelsættende ved det.

Nogle elever vælger simpelthen efterskole fra, fordi de ikke ønsker at rygning skal være en del af deres hverdag og heller ikke ønsker hverken at blive fristet eller tvunget til at ryge.

Utryghed blandt børn og forældre

– Ledelserne på efterskolerne er nødt til at gribe kraftigt ind og smide elever med disse uvaner hjem, fortæller 48 årige Allan Jørgensen.

Allan Jørgensen er bekymret for det stigende antal rygere på efterskolerne. Dog har han selv festrøget engang, men fraråder kraftigt at begynde på rygning og fortæller at han ville blive skuffet hvis hans datter begyndte at ryge. Han fortæller at han begyndte at ryge, fordi han havde lyst til at prøve det og fordi kammeraterne gjorde det, men at han stille og rolig, blev småafhængig af det. Han fortæller, at man slet ikke havde den samme viden om hvor farligt det var, dengang han startede og at han derfor mener at de unge burde være kloge nok til at lade være. 

Regeringen foreslår ændringer i rygeloven

Regeringens nye forslag om at forbyde elever på ungdomsuddannelser at ryge i skoletiden bliver modtaget med blandede følelser.

Regeringen mener, at det skal være helt slut med rygning i skoletiden på de danske ungdomsuddannelser, hvilket kan føre til ændringer i rygeloven. Dilemmaet ligger i, at der både kan være elever på 15 år samt elever i start 20’erne, og kan man tillade sig at bestemme om en på 20 skal ryge eller ej?

–  Det svarer til at sige, man ikke må spise slik eller bruge sin telefon, indtil man har fri. Det er uheldigt at kriminalisere forskellige laster. Man siger i øvrigt, at ”summen af laster er konstant”, udtaler den 42-årige ryger, Steffen.

Det, han mener, er, at det at spise slik eller bide negle kan være ligeså slemt som at ryge. Han forklarer også, at når man først har droppet en last, som for eksempel rygning, får man bare en ny.

Den begrundelse, som taler for at rygning bør droppes på skoler er, at rygning ikke kun kan skade dig selv, men også folk omkring dig.

Både gymnasielærere og -elever studser over, at eleverne vil bruge deres pauser på at ryge, i stedet for alt mulig andet.

–  Skolen er ikke et sted, hvor en af kerneværdierne for elever er den traditionelle rygepause. Fokusset bør blive rettet mod mere fornuftige, vigtige og lærerige interesser, mener den 16-årige gymnasieelev, Mathias.

Men vandene er delt, siger en undersøgelse blandt 16-25-årige – faktisk er 49% for den nye rygelovsændring, mens resten er imod.

Flere og flere unge ryger i skoletiden

 

Alt for mange unge er så småt begyndt at ryge i skoletiden, og op til hver anden ung ønsker røgfri skoletid. Står det til regeringen, skulle alle skoleinstitutioner være røgfri, eller i det mindste folkeskoler. I hvert fald for elever, men helt sikkert også lærere.

Men det er temmelig indviklet, for det ville kræve en ændring i rygeloven. Lige nu må alle unge over 16 ryge. Det er svært at stoppe unge med at ryge udenfor skoletiden. Det er også et etisk spørgsmål om man overhovedet at skal prøve at stoppe det udenfor skoletiden, fordi det også er ens eget valg, når det er derude.

“Jeg mener ikke man skal ryge på skolens grund,” siger direktør for Danmarks Vindmølleforening Asbjørn Bjerre. “I det hele taget ikke på offentlige steder, især i skolesammenhænge. Både for elever og lærer.” Han har selv forbudt sine medarbejdere at ryge på arbejdspladsen – så skal de forlade området for at ryge. Ud fra flere rapporter og statistikker er rygning og den mest skadelige og den faktor der dræber flest, langt flere end sygdomme som kræft, men også trafikulykker.

Faktisk dør der op mod 14.000 mennesker alt for tidligt. Det skader vigtige organer og medbringer fatale sygdomme. Man kan også tale om passiv rygning. Det er undersøgt, at det leder til 600.000 dødsfald – årligt. Og det er bare i Danmark. Fordi man indånder røg fra andre elever eller lærere, som ryger. Man mener at passiv rygning er skyld i 1% af alle dødsfald, og millioner af sygdomme. Nogle af dem dødelige.

På f.eks. gymnasiet er det tilladt at ryge uden for skolens grund, og der opføres et specielt rygeområde til fester. Dette er gjort af hensyn til eleverne, så de kan ryge, når de har brug for det. “Elever er ofte dårlige til at overholde det, og ryger andre steder, og det er selvfølgelig ikke i orden,” siger 3. års elev Anna Johansen, der går på Silkeborg Gymnasium. “Samtidig skal lærerne også respektere det, og lade være med at hakke på elever der ryger. Lærerne er ofte meget hårde ved elever, hvis de ryger andre steder, og hvis problemet skal løses, skal der være bedre kommunikation omkring det.”

“Jeg mener ikke, at rygning skal ikke forbydes fuldstændigt på ungdomsuddannelser, da det udelukkende vil medføre mere ‘ulovlig rygning’, men det er vigtigt, at man undgår så løse regler, at rygning bliver noget alle gør, og lærerne indirekte opfordrer til det,” tilføjer hun.

Det kunne godt være, at der bliver strammere regler. Rygning bliver højst sandsynligt stadig lovligt, fordi der er så mange, der stadig er for det. Men når man kigger på tallene og ser, at der er næsten 75% stemmer for, at rygning skal afskaffes på skoler,  kunne man helt sikkert overveje en stramning på, hvor og hvornår det må foregå.