Browsing Category

Projekter på skolen

Killer clowns på de danske hospitaler

Mange hospitaler i Danmark har det, der er kendt som hospitalsklovne, men det vil snart ændre sig.

“Mange af de patienter, som jeg snakker med og underholder, er langsomt begyndt, at blive bange for mig,” siger Hospitalsklovn Maria Skov. 

USA har længe været præget af de såkaldte “Killer clowns” og det har taget blandt andet Youtube med storm. Noget af det, de unge søgte mest på i 2016 var nemlig, Killer clowns.

“Det er et alvorligt problem, at klovne bliver vist frem som psykopatiske mordere. For det er de ikke, i hvert fald ikke i Danmark. Børn bliver glade for, at få besøg på hospitalerne, og klovnene næsten endnu gladere for at få lov til at besøge dem,” udtaler Jens Larsen.

Mange af de berømte videoer, er også kendt som “pranks”, altså en slags snyde video, for at få flere seere og likes.

Forbier for klovne er blevet mere hyppige i de seneste år. De yngre generationer er blevet bedre til engelsk, og kan se youtube uden undertekster. Derfor, er de mere udsat overfor sådanne videoer.

“Mine to sønner kom hjem en dag, og fortalte hvor bange de havde været i skolen. De havde mødt nogle af de ældre børn, og de havde så vist dem, en video med “Dræber Klovne”. De kunne ikke sove alene i en uge, og de er stadig skrækslagne for at komme i cirkus,” udtaler Josefine Karstensen, hjemmegående husmor.

326.000.000 kr ny rekord til danmarksindsamling

Dette år har Danmarks indsamlingen sat rekord med 326.000.000 kr.

I år har Danmarks indsamlingen sat fokus på hospitalsklovnene og sat rekord.

326.000.000kr. blev i går aftes indsamlet til hospitalsklovene.

– Vi er så glade for at folk støtter lige præcis os i år og at der ligefrem blev sat rekord, siger Sara Hansen, som er hospitalsklovn på Viborg hospital.

– Jeg er glad for at det er hospitalsklovene alle de penge går til for det er den bedste følelse at komme ind til sit barn efter en lang dag på arbejde, og se sit barn sidde og hygge sig med en hospitalsklovn selv med alt det dårlige der sker med dem, siger patient Niels Larsen’s mor.

Pengene skal gå til lønforhøjelse og flere klovne.

Århus regionshospital skærer nu ned på hospitalsklovne

Regionshospitalet i Århus skærer nu ned på budgettet, og det går ud over de glade hospitalsklovne, som kommer gladeligt og vil gøre de syge børn glade.

Der har været meget snak om, at skære ned på budgettet på Århus regionshospital. Der har været enormt meget uenighed, om hvad der skulle skæres ned på. De har nu truffet en beslutning, og den går desværre ud over hospitalsklovnene.

Hospitalsklovnene har eksisteret siden 2003, det de arbejder på er, at gøre børnene glade, selvom de har det dårligt. Mange som vi har snakket med, har sagt at de syntes det en dårlig ide at skære ned på det, da de kun er der for at få et smil på læben ved de syge børn. Hvilket de også formår at gøre.

“Vores tilstedeværelse på hospitalerne lige nu, er afhængig af donationer fra både privatpersoner og sponsor. Efter det her der er sket nu, er vi noget mere afhængige af donationer” siger Hospitalsklovnen Birgit Jacobsen.

Det må være hårdt for hospitalsklovnene, der må være en løsning et sted derude i verden.

Uge 3: “Temauge” om økonomi.

Om mandagen i uge 3 havde vi besøg af to fra Jutlander Bank i Aars som kom for at fortælle os om privat økonomi og hvordan penge og lignende fungerer. De lærte os blandt andet hvordan man lægger et budget. Det brugte vi så til at lave en opgave som Niels gav os dagen efter. Opgaven lød på at vi skulle;

– Lave eget budget. Tage ting med som bil, forsikring, hus, osv.

– Designe vores drømme hus. Jeg valgte at bruge SketchUp Make.

– Og derefter ligge det op på Journa10.

CHALLENGE ACCEPTED! og så gik jeg ellers igang.

Jeg fik lavet et budget (se nedenstående billede) og det blev rimelig godt. Jeg fik også designet mig et hus jeg godt kunne tænke mig at bo i. Jeg fik dog ikke møbleret meget, da deadlinen hurtigt indhentede mig.

Mit budget. Det blev dog aldrig helt færdiggjort

Huset jeg lavede i SketchUp Make. Som sagt blev det aldrig møbleret færdigt. Undskylder for den ringe kvalitet. SketchUp Make understøtter åbenbart ikke ordentlig Anti-Aliasing

Alt i alt vil jeg dog sige at det har været en successfuld uge og jeg har lært en del om at lægge budget og generalt passe sit voksen liv og sine penge er hårdt.

 

Analyseopgave

Alle er bange for sladderpressen

Mange medier gør alt for at få fat i nogle informationer, specielt omkring kendte. Det er lige meget om det er store eller små informationer og lige meget, hvad det kræver. Men der må vel også være en grænse, ved at fx, hacke de kendtes mobiltelefoner, det er da langt over grænsen. Alle har brug for eller ret til lidt privatliv. Mange af medierne går efter de kendtes sexliv, men når de ”almindelige” personer ser på forsiderne i butikkerne, så bliver folk lidt bange for dette medie.

I Danmark har vi nogle få medier som betaler for historier og en af dem er Se og Hør.
Selv politikere og politiet, bliver bange, fordi de kan se, hvad der sker med folk. De bliver ydmyget og deres liv bliver ødelagt. Medierne gør det kun på grund af penge, men jeg tror også det er på grund af opmærksomhed.

Det med at gøre alt for at få informationer omkring de kendte osv. Der må være en grænse. Eks. Har Se og Hør, fået nogle kreditkortoplysninger, selvfølgelig omkring de kendte, men også de kongelige.

>> Jeg havde forstået, at der blandt nogle af vore nationale aviser var en vane og rutine med at begå kriminalitet for at sikre sig information, << siger den britiske journalist Nick Davies, som stod bag afsløringen af aflytningsskandalen på skandalebladet News of the World. Der må være en grænse på, hvor meget man må gøre ud af at få de informationer. Det er som om de private informationer, gælder liv eller død. Når journalisterne gør sådan nogle ting, ved man bare at det er for pengenes skyld.
Han siger også >> Adgang til fortrolig information er direkte kædet sammen med magten.<< Det er noget vi bør gøre noget ved, for hvis man får nogle bestemte informationer af vide om kendte, så ødelægger man personens liv og altid vil blive husket på den måde.

Der har for et stykke tid siden været en sag ude på de sociale medier om, at Helle Thorning- Schmidts mand fik betalt ferierejse af statskassen. Det var på Ekstra bladets chefredaktør kendte intet til sagen og blev derfor meget overrasket. Det er aldrig kommet frem, hvem artiklen blev lavet af. Det er vildt at tænke, hvor meget det udvikler sig med sådan nogle ting. Det kan også være at der er nogle ting i blade, som er falske. Man ved snart ikke om halvdelen af det man læser rent faktisk er sandt.

Slå tilbage mod Se og Hør

Tiltroen med Se og Hør er faldende. En af grundene til, det er gået sådan, er at de går alt for hårdt på de kendte.
Se og Hør lever af at se stort på respekten for andre mennesker, de lever at snage i andres folks private sager. Ekstra Bladet og BT, går i konkurrence mod Se og Hør.
De mennesker det går udover. Det bedste de vel kan gøre er at slå tilbage, for der er ingen der vil have deres privatliv blive udstillet.

Det med at medierne, også tager ud til deres huse og man ser kameraerne over deres hække eller lign. Det er da provokering og nogle af dem gør det sikkert også bare for at provokere dem.

 

 

 

 

SVINDEL OG OVERVÅGNING SKABER UTRYGHED

Det er efterhånden blevet et fænomen, at ugebladene betaler kilder som tipper om forskellige sager. Hvis man har noget interessant at fortælle, som ugebladene kan bruge, betaler de gerne for det. Hos Ekstra Bladet er det normalt at kilderne får udbetalt 1.000kr. for den information de kan give. Det får Dansk Journalistforbund og Danske Medier til at rynke på brynene. De mener ikke at nogen informationer, bør blive økonomisk belønnet. Det kan skabe falske historier, hvis kilderne opspore falske oplysninger og informationer, for at blive økonomisk belønnet. Det frister folk til at begå kriminelle handlinger og fremskaffe oplysninger på ulovlig vis. Hvis kilderne bliver betalt, kan man begynde at tvivle på om artiklerne og informationerne man får fra ugebladene er etisk korrekt. Formand for Danske Medier Mogens Blicher Bjerrregård anerkender at der er særlige situationer, hvor betaling af kilder kan retfærdiggøres.

Danske Medier og Dansk Journalistforbund mener, at SE&HØR gik over grænsen, da de i tidsrummet 2008-2012 gjorde brug af den såkaldte “Kreditkortmand”. Insideren Ken B. Rasmussen står bag bogen “Livet, det forbandede”, I bogen fortæller Ken B. Rasmussen ærligt hvordan den nye chefredaktør pressede journalisterne ikke bare til at skulle gå til stregen, men de skulle ligefrem bryde loven. Han fortæller om “Kreditkortmanden” og andre mistænkelige sager på SE&HØR.

SE&HØR betalte manden i de pågældende år, for at give fortrolige oplysninger om kendte og royale. “Kreditkortmanden” var ansat hos NETS, men arbejdet foregik igennem underleverandøren IBM. “Kreditkortmanden” havde derfor adgang til samtlige danskeres Visa/Dankort-transaktioner. Han kunne derfor opgive oplysninger om kendte og royale og finde ud af, hvor de skulle hen, eller hvor de var på det pågældende tidspunkt. Det gjorde at journalisterne kunne finde dem, uanset om de selv havde annonceret det eller ej. “Kreditkortmanden” blev betalt 10.000kr. om måneden for den slags oplysninger. “Kreditkortmanden” havde bla. opsporet prins Joachim og prinsesse Marie på deres bryllupsrejse i Canada. Derudover har “Kreditkortmanden” opsporet kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, Remee, Casper Christensen, Iben Hjejle, Oliver Bjerrehuus, Cecilie Frøkjær, Sydney Lee, Line Baun Danielsen, Caroline Fleming, Lars Løkke og sådan fortsætter listen ellers.

Det er ved hjælp af de transaktioner “Kreditkortmanden” har opsporet at SE&HØR vidste, at Line Baun Danielsen opholdte sig på et privathospital i 2009.

Det er set fra mit perspektiv et forfærdeligt svineri. Man begynder at tvivle på sikkerheden ved at gøre brug af sit Dankort, da man ikke ved, om man kan stole på indehaverne af sine personlige oplysninger. Man undrer sig over, hvad de ellers kan finde på. Jeg begynder også at tvivle på troværdigheden, i det ugebladene udgiver, om det egentlig passer og hvor oplysningerne kommer fra.

Der ligger en stor straf i enden af denne sag. Chefredaktørerne på de forskellige ugeblade kan blive idømt op til 6 års fængsel for svindel med fortrolige oplysninger. Der bliver muligvis også afskediget en del journalister, der havde kendskab til samarbejdet med “Kreditkortmanden”.

Den daværende chefredaktør på SE&HØR Henrik Qvorstrup svindlede på alle tænkelige møder og intet skulle sætte en stopper for en god historie. Han blev idømt 1 år og 3 måneders betinget fængsel, og dermed den hårdeste straf af de skyldige medarbejdere på SE&HØR. Derudover blev han idømt 3 måneders ubetinget fængsel og 200 timers samfundstjeneste.  Henrik Qvorstrup ankede hans sag og den er dermed stadig under behandling.

Peter Bo Henriksen “Kreditkortmanden” fik den hårdeste straf af alle de dømte. Han fik 1 ½ års ubetinget fængsel og en beslaglæggelse på 365.000kr.

5 andre tidligere medarbejdere på SE&HØR fik omkring ½ års fængsel og op til 200 timers samfundstjeneste. Til sidst fik udgiver firmaet Aller Media A/S en bøde på 10 mio. kr.

Jeg synes det er på sin plads at de skyldige fik en fængselsstraf for deltagelsen af forbrydelsen, fordi det er vigtigt at der ikke er andre der får den samme idé. Vi er nødt til at kunne stole på det vi læser, så ugeblade og aviser ikke fylder os med løgn og latin.

Kendte mennesker lækket for gode historier

Kan det være rigtigt, at man som journalist, har behov for at skulle gå og lure i andre folks bankkonto, hvor at se hvad de fx lavede mandag aften, for at få en god historie ud til læserne?

Burde det ikke straffes noget hårdere, vi mennesker har jo vores beskyttelse af personlige oplysninger, som fx er det her med at når skriver sine oplysninger på nettet, så bliver de på ingen måde givet videre. Men det kan man jo ikke helt stole på. Men jeg tror at det allermest går ud over de personer som folk ved hvem er, nogle som sportsstjerner, realitystjerner osv. fordi at det går vi danskere mere op i.
Ligesom den sag med Line Baun Danielsen, som havde været på et privathospital, det ønskede hun jo nok kun at det var hendes nærmeste som skulle vide, men pga. at man går ind og lækker i andre folks oplysninger, så kan noget så privat som dette, komme ud til resten af verden. Historien blev til gengæld aldrig trykt, men det kunne jo godt være sket. Bare fordi at man er journalist, så har man jo ikke rettigheder til, at snage i andre folks private informationer. Og det er ligegyldigt om det er igennem en anden det sker, eller det er en selv som gør det.

Tys-tys-kilden
Er bare et bevis på, at man kan være så lavt et menneske, selvom man er godt stillet, at man så godt vil udbringe oplysninger om andres privatliv, mod betaling. Manden som udleverede de private oplysninger, modtog hver måned 10.000kr helt sort.
Når jeg læser artiklen, “Medier siger blankt nej til at betale kilder”, så tænker jeg lidt, at EB prøver at føle sig hellige, fordi at de kun vil bruge 1000 kr på at betale for en god historie, men de har stadig gjort det samme, bare med lidt mere omtanke og flere begrænsninger.

Uvidende læsere
Alt det her får mig til at tænke på, ja, det er selvfølgelig vigtigt at have noget interessant til læserne, men jeg tror ikke der er særlig mange, som faktisk er obs på, det her med at de roder sådan i folks private ting. Jeg ved ikke, om det bare ikke er fordi det har interesseret mig så meget, eller der bare ikke har været særlig meget om det, for jeg har ikke selv lagt mærke til det, så jeg har ikke tænkt over det.

Der er heldigvis også nogle aviser, som er fuldstændig imod at betale penge for en god historie, det er bl.a DR, Politiken og Fyns Amts Avis.
– Vi har ikke noget tip-honorar, vi har heller ingen planer om at indføre det. Jeg synes ikke, man skal betale kilder- det er vigtigt, at læserne ved, at vi ikke køber oplysningerne, siger Troels Mylenberg fra Fyns Amt avis

Det ville jeg håbe at fx. Se og Hør ville tænke mere over, for jeg ville da i hvert fald ikke ønske at der blev snaget i mine ting.

Betalte kilder og mangel på respekt? – Victor

Er det okay at journalister bruger informationer der er skaffet på ulovlig vis?

og er det egentligt okay at give større summer for at få disse informationer?

Det mener RUC Mark Ørsten bestemt ikke det er, han mener at man bør ændre de presseetiske regler, og gøre det ulovligt at give honorar til kilderne. Et mindre honorar til kilden skader ikke, men når summen bliver større, kan det friste til at gøre en forbrydelse, for at skaffe de nyttige og godt betalte informationer som blandt andet kunne være kreditkortoplysninger.

Se og Hørs skandale med de overvågede kreditkort tager er et nyt niveau af stalking.

At diverse kendisser allerede skal døje med at blive overvåget konstant må være generende, men at deres kontooversigt også bliver overvåget skrider over alle grænser, der er selvfølgelig også en grund til at det er ulovligt at have sådanne informationer.

Kreditkort manden eller Tys tys kilden er blevet brugt i en længere årrække den nuværende chefredaktør  Niels Pinborg nægter dog at have kendskab til denne mand, og har sendt syv ansatte hjem som er beskyldte for at have brugt denne information.

Operationen startede angiveligt ved Prins Joachim og prinsesse Maries bryllup, det var en stor ting at vide hvor de befandt sig så man kunne følge efter dem og dække deres bryllupsrejse, informationer de fik fra tys tys kilden.

Personligt synes jeg selv at man godt kan give honorar til de personer som kommer med vigtig information, men ikke større summer.

Jeg synes ikke at Se og hør blev hængt nok, en ting som dette skulle have været enden på et blad som Se og hør.

Se og hør er skyld i noget større end bare at overvåge kendisserne, tvivlen om sikkerheden omkring ens fortrolige oplysninger bliver svækket, for hvis Se og hør kan skaffe informationer om nogle kendte hvorfor skulle de så ikke kunne skaffe informationer om dig. Medierne bør anerkende de presseetiske regler som fx kravet på privatlivets fred.
Medierne skal holde igen med de halv usande historier, og kende sine grænser for hvornår det stikker for dybt, eller bliver for krænkende for de eller den pågældende person de skriver om.

Alle skræmt af sladderpressen

Sladderblade, som Se og Hør betaler kilder for fortrolig information. Hvorfor vil de ødelægge folks liv med dårlig presse?

Er sladderbladet gået for vidt? At betale almindelige mennesker for at ødelægge de kendte mennesker liv fx ægteskaber, ved at afsløre deres private sexliv i pressen. Personligt synes jeg, ikke at det er i orden. Sladder er spændende at læse, men er det, det hver, når man tænker over, hvor mange mennesker det går udover?

Folk frygter sladder mediet, fordi det har for vane at udstille kendte og kongeliges privatliv. Det er ligesom, når du ser et barn blive mobbet på en af skolens gange. Ham der mobber rammer ikke kun det barn, han råber af, alle omkring vil også blive bange for ham. Sådan er det også med disse medier. Politiet tør ikke gribe ind, fordi de ikke vil på kanten med disse sladder medier, for at blive ydmyget og deres liv bliver ødelagt.

Der har været oplysninger om overvågning af kendte og de kongelige. Den nuværende chefredaktør på Se og Hør, Niels Pinborg, afviser dog at kende noget til overvågningen. En række anonyme kilder med fortid på Se og Hør bekræfter dog påstandene om overvågningen.

En konsekvens for dette var en opsigelse fra Henrik Qvortrup, som politisk kommentator på tv2. Mandag, afviste han sit kendskab til en af de anonyme kilder, men tirsdag forklarer han at han har haft møde med den anonyme kilde. Han kan derudfra ikke udelukke, at der er foregået ulovligheder.

Der bliver onsdag fortalt at den anonyme kilde stadig er tæt med en nuværende ansat hos Se og Hør. Der bliver derfor sendt syv medarbejder hjem.. Det viser sig så at mere end 14 medarbejder har kendskab til denne anonyme kildes eksistens.

Se og Hør er nu blevet advaret om at overvåge kendte og kongelige.      

Så dette skal være en opfordring til at Se og Hør tager sig sammen og ikke kører deres blad med ulovlige metoder.