Projekter på skolen

Projekter på skolen

Analyseopgave

0

Alle er bange for sladderpressen

Mange medier gør alt for at få fat i nogle informationer, specielt omkring kendte. Det er lige meget om det er store eller små informationer og lige meget, hvad det kræver. Men der må vel også være en grænse, ved at fx, hacke de kendtes mobiltelefoner, det er da langt over grænsen. Alle har brug for eller ret til lidt privatliv. Mange af medierne går efter de kendtes sexliv, men når de ”almindelige” personer ser på forsiderne i butikkerne, så bliver folk lidt bange for dette medie.

I Danmark har vi nogle få medier som betaler for historier og en af dem er Se og Hør.
Selv politikere og politiet, bliver bange, fordi de kan se, hvad der sker med folk. De bliver ydmyget og deres liv bliver ødelagt. Medierne gør det kun på grund af penge, men jeg tror også det er på grund af opmærksomhed.

Det med at gøre alt for at få informationer omkring de kendte osv. Der må være en grænse. Eks. Har Se og Hør, fået nogle kreditkortoplysninger, selvfølgelig omkring de kendte, men også de kongelige.

>> Jeg havde forstået, at der blandt nogle af vore nationale aviser var en vane og rutine med at begå kriminalitet for at sikre sig information, << siger den britiske journalist Nick Davies, som stod bag afsløringen af aflytningsskandalen på skandalebladet News of the World. Der må være en grænse på, hvor meget man må gøre ud af at få de informationer. Det er som om de private informationer, gælder liv eller død. Når journalisterne gør sådan nogle ting, ved man bare at det er for pengenes skyld.
Han siger også >> Adgang til fortrolig information er direkte kædet sammen med magten.<< Det er noget vi bør gøre noget ved, for hvis man får nogle bestemte informationer af vide om kendte, så ødelægger man personens liv og altid vil blive husket på den måde.

Der har for et stykke tid siden været en sag ude på de sociale medier om, at Helle Thorning- Schmidts mand fik betalt ferierejse af statskassen. Det var på Ekstra bladets chefredaktør kendte intet til sagen og blev derfor meget overrasket. Det er aldrig kommet frem, hvem artiklen blev lavet af. Det er vildt at tænke, hvor meget det udvikler sig med sådan nogle ting. Det kan også være at der er nogle ting i blade, som er falske. Man ved snart ikke om halvdelen af det man læser rent faktisk er sandt.

Slå tilbage mod Se og Hør

Tiltroen med Se og Hør er faldende. En af grundene til, det er gået sådan, er at de går alt for hårdt på de kendte.
Se og Hør lever af at se stort på respekten for andre mennesker, de lever at snage i andres folks private sager. Ekstra Bladet og BT, går i konkurrence mod Se og Hør.
De mennesker det går udover. Det bedste de vel kan gøre er at slå tilbage, for der er ingen der vil have deres privatliv blive udstillet.

Det med at medierne, også tager ud til deres huse og man ser kameraerne over deres hække eller lign. Det er da provokering og nogle af dem gør det sikkert også bare for at provokere dem.

 

 

 

 

SVINDEL OG OVERVÅGNING SKABER UTRYGHED

0

Det er efterhånden blevet et fænomen, at ugebladene betaler kilder som tipper om forskellige sager. Hvis man har noget interessant at fortælle, som ugebladene kan bruge, betaler de gerne for det. Hos Ekstra Bladet er det normalt at kilderne får udbetalt 1.000kr. for den information de kan give. Det får Dansk Journalistforbund og Danske Medier til at rynke på brynene. De mener ikke at nogen informationer, bør blive økonomisk belønnet. Det kan skabe falske historier, hvis kilderne opspore falske oplysninger og informationer, for at blive økonomisk belønnet. Det frister folk til at begå kriminelle handlinger og fremskaffe oplysninger på ulovlig vis. Hvis kilderne bliver betalt, kan man begynde at tvivle på om artiklerne og informationerne man får fra ugebladene er etisk korrekt. Formand for Danske Medier Mogens Blicher Bjerrregård anerkender at der er særlige situationer, hvor betaling af kilder kan retfærdiggøres.

Danske Medier og Dansk Journalistforbund mener, at SE&HØR gik over grænsen, da de i tidsrummet 2008-2012 gjorde brug af den såkaldte “Kreditkortmand”. Insideren Ken B. Rasmussen står bag bogen “Livet, det forbandede”, I bogen fortæller Ken B. Rasmussen ærligt hvordan den nye chefredaktør pressede journalisterne ikke bare til at skulle gå til stregen, men de skulle ligefrem bryde loven. Han fortæller om “Kreditkortmanden” og andre mistænkelige sager på SE&HØR.

SE&HØR betalte manden i de pågældende år, for at give fortrolige oplysninger om kendte og royale. “Kreditkortmanden” var ansat hos NETS, men arbejdet foregik igennem underleverandøren IBM. “Kreditkortmanden” havde derfor adgang til samtlige danskeres Visa/Dankort-transaktioner. Han kunne derfor opgive oplysninger om kendte og royale og finde ud af, hvor de skulle hen, eller hvor de var på det pågældende tidspunkt. Det gjorde at journalisterne kunne finde dem, uanset om de selv havde annonceret det eller ej. “Kreditkortmanden” blev betalt 10.000kr. om måneden for den slags oplysninger. “Kreditkortmanden” havde bla. opsporet prins Joachim og prinsesse Marie på deres bryllupsrejse i Canada. Derudover har “Kreditkortmanden” opsporet kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, Remee, Casper Christensen, Iben Hjejle, Oliver Bjerrehuus, Cecilie Frøkjær, Sydney Lee, Line Baun Danielsen, Caroline Fleming, Lars Løkke og sådan fortsætter listen ellers.

Det er ved hjælp af de transaktioner “Kreditkortmanden” har opsporet at SE&HØR vidste, at Line Baun Danielsen opholdte sig på et privathospital i 2009.

Det er set fra mit perspektiv et forfærdeligt svineri. Man begynder at tvivle på sikkerheden ved at gøre brug af sit Dankort, da man ikke ved, om man kan stole på indehaverne af sine personlige oplysninger. Man undrer sig over, hvad de ellers kan finde på. Jeg begynder også at tvivle på troværdigheden, i det ugebladene udgiver, om det egentlig passer og hvor oplysningerne kommer fra.

Der ligger en stor straf i enden af denne sag. Chefredaktørerne på de forskellige ugeblade kan blive idømt op til 6 års fængsel for svindel med fortrolige oplysninger. Der bliver muligvis også afskediget en del journalister, der havde kendskab til samarbejdet med “Kreditkortmanden”.

Den daværende chefredaktør på SE&HØR Henrik Qvorstrup svindlede på alle tænkelige møder og intet skulle sætte en stopper for en god historie. Han blev idømt 1 år og 3 måneders betinget fængsel, og dermed den hårdeste straf af de skyldige medarbejdere på SE&HØR. Derudover blev han idømt 3 måneders ubetinget fængsel og 200 timers samfundstjeneste.  Henrik Qvorstrup ankede hans sag og den er dermed stadig under behandling.

Peter Bo Henriksen “Kreditkortmanden” fik den hårdeste straf af alle de dømte. Han fik 1 ½ års ubetinget fængsel og en beslaglæggelse på 365.000kr.

5 andre tidligere medarbejdere på SE&HØR fik omkring ½ års fængsel og op til 200 timers samfundstjeneste. Til sidst fik udgiver firmaet Aller Media A/S en bøde på 10 mio. kr.

Jeg synes det er på sin plads at de skyldige fik en fængselsstraf for deltagelsen af forbrydelsen, fordi det er vigtigt at der ikke er andre der får den samme idé. Vi er nødt til at kunne stole på det vi læser, så ugeblade og aviser ikke fylder os med løgn og latin.

Kendte mennesker lækket for gode historier

0

Kan det være rigtigt, at man som journalist, har behov for at skulle gå og lure i andre folks bankkonto, hvor at se hvad de fx lavede mandag aften, for at få en god historie ud til læserne?

Burde det ikke straffes noget hårdere, vi mennesker har jo vores beskyttelse af personlige oplysninger, som fx er det her med at når skriver sine oplysninger på nettet, så bliver de på ingen måde givet videre. Men det kan man jo ikke helt stole på. Men jeg tror at det allermest går ud over de personer som folk ved hvem er, nogle som sportsstjerner, realitystjerner osv. fordi at det går vi danskere mere op i.
Ligesom den sag med Line Baun Danielsen, som havde været på et privathospital, det ønskede hun jo nok kun at det var hendes nærmeste som skulle vide, men pga. at man går ind og lækker i andre folks oplysninger, så kan noget så privat som dette, komme ud til resten af verden. Historien blev til gengæld aldrig trykt, men det kunne jo godt være sket. Bare fordi at man er journalist, så har man jo ikke rettigheder til, at snage i andre folks private informationer. Og det er ligegyldigt om det er igennem en anden det sker, eller det er en selv som gør det.

Tys-tys-kilden
Er bare et bevis på, at man kan være så lavt et menneske, selvom man er godt stillet, at man så godt vil udbringe oplysninger om andres privatliv, mod betaling. Manden som udleverede de private oplysninger, modtog hver måned 10.000kr helt sort.
Når jeg læser artiklen, “Medier siger blankt nej til at betale kilder”, så tænker jeg lidt, at EB prøver at føle sig hellige, fordi at de kun vil bruge 1000 kr på at betale for en god historie, men de har stadig gjort det samme, bare med lidt mere omtanke og flere begrænsninger.

Uvidende læsere
Alt det her får mig til at tænke på, ja, det er selvfølgelig vigtigt at have noget interessant til læserne, men jeg tror ikke der er særlig mange, som faktisk er obs på, det her med at de roder sådan i folks private ting. Jeg ved ikke, om det bare ikke er fordi det har interesseret mig så meget, eller der bare ikke har været særlig meget om det, for jeg har ikke selv lagt mærke til det, så jeg har ikke tænkt over det.

Der er heldigvis også nogle aviser, som er fuldstændig imod at betale penge for en god historie, det er bl.a DR, Politiken og Fyns Amts Avis.
– Vi har ikke noget tip-honorar, vi har heller ingen planer om at indføre det. Jeg synes ikke, man skal betale kilder- det er vigtigt, at læserne ved, at vi ikke køber oplysningerne, siger Troels Mylenberg fra Fyns Amt avis

Det ville jeg håbe at fx. Se og Hør ville tænke mere over, for jeg ville da i hvert fald ikke ønske at der blev snaget i mine ting.

Betalte kilder og mangel på respekt? – Victor

0

Er det okay at journalister bruger informationer der er skaffet på ulovlig vis?

og er det egentligt okay at give større summer for at få disse informationer?

Det mener RUC Mark Ørsten bestemt ikke det er, han mener at man bør ændre de presseetiske regler, og gøre det ulovligt at give honorar til kilderne. Et mindre honorar til kilden skader ikke, men når summen bliver større, kan det friste til at gøre en forbrydelse, for at skaffe de nyttige og godt betalte informationer som blandt andet kunne være kreditkortoplysninger.

Se og Hørs skandale med de overvågede kreditkort tager er et nyt niveau af stalking.

At diverse kendisser allerede skal døje med at blive overvåget konstant må være generende, men at deres kontooversigt også bliver overvåget skrider over alle grænser, der er selvfølgelig også en grund til at det er ulovligt at have sådanne informationer.

Kreditkort manden eller Tys tys kilden er blevet brugt i en længere årrække den nuværende chefredaktør  Niels Pinborg nægter dog at have kendskab til denne mand, og har sendt syv ansatte hjem som er beskyldte for at have brugt denne information.

Operationen startede angiveligt ved Prins Joachim og prinsesse Maries bryllup, det var en stor ting at vide hvor de befandt sig så man kunne følge efter dem og dække deres bryllupsrejse, informationer de fik fra tys tys kilden.

Personligt synes jeg selv at man godt kan give honorar til de personer som kommer med vigtig information, men ikke større summer.

Jeg synes ikke at Se og hør blev hængt nok, en ting som dette skulle have været enden på et blad som Se og hør.

Se og hør er skyld i noget større end bare at overvåge kendisserne, tvivlen om sikkerheden omkring ens fortrolige oplysninger bliver svækket, for hvis Se og hør kan skaffe informationer om nogle kendte hvorfor skulle de så ikke kunne skaffe informationer om dig. Medierne bør anerkende de presseetiske regler som fx kravet på privatlivets fred.
Medierne skal holde igen med de halv usande historier, og kende sine grænser for hvornår det stikker for dybt, eller bliver for krænkende for de eller den pågældende person de skriver om.

Alle skræmt af sladderpressen

0

Sladderblade, som Se og Hør betaler kilder for fortrolig information. Hvorfor vil de ødelægge folks liv med dårlig presse?

Er sladderbladet gået for vidt? At betale almindelige mennesker for at ødelægge de kendte mennesker liv fx ægteskaber, ved at afsløre deres private sexliv i pressen. Personligt synes jeg, ikke at det er i orden. Sladder er spændende at læse, men er det, det hver, når man tænker over, hvor mange mennesker det går udover?

Folk frygter sladder mediet, fordi det har for vane at udstille kendte og kongeliges privatliv. Det er ligesom, når du ser et barn blive mobbet på en af skolens gange. Ham der mobber rammer ikke kun det barn, han råber af, alle omkring vil også blive bange for ham. Sådan er det også med disse medier. Politiet tør ikke gribe ind, fordi de ikke vil på kanten med disse sladder medier, for at blive ydmyget og deres liv bliver ødelagt.

Der har været oplysninger om overvågning af kendte og de kongelige. Den nuværende chefredaktør på Se og Hør, Niels Pinborg, afviser dog at kende noget til overvågningen. En række anonyme kilder med fortid på Se og Hør bekræfter dog påstandene om overvågningen.

En konsekvens for dette var en opsigelse fra Henrik Qvortrup, som politisk kommentator på tv2. Mandag, afviste han sit kendskab til en af de anonyme kilder, men tirsdag forklarer han at han har haft møde med den anonyme kilde. Han kan derudfra ikke udelukke, at der er foregået ulovligheder.

Der bliver onsdag fortalt at den anonyme kilde stadig er tæt med en nuværende ansat hos Se og Hør. Der bliver derfor sendt syv medarbejder hjem.. Det viser sig så at mere end 14 medarbejder har kendskab til denne anonyme kildes eksistens.

Se og Hør er nu blevet advaret om at overvåge kendte og kongelige.      

Så dette skal være en opfordring til at Se og Hør tager sig sammen og ikke kører deres blad med ulovlige metoder.

 

Skal vi være bange for medierne?

0

Af Agnes Elgaard Christiansen

 

Tilliden til vores medier er ikke den samme, som den har været. Folk ved efterhånden godt, at det, de fleste journalister er ude på, er, at skrive de bedste historier. For gode historier giver gode penge. Men hvordan får man en god historie? Man skal være hurtig og fortælle noget, ingen andre ved. Ved for eksempel en drabssag er det vigtigt, at man har de rigtige oplysninger, som kan komme fra politimænd, efterforskere og pårørende. Men de er ikke altid villige eller har lov til at fortælle tingene videre – deraf kommer emnet “betaling af kilder”, som de sidste par år har været dårligt omtalt. Nogle aviser betaler nemlig gerne politimænd, embedsmænd og så videre for at få oplysninger før andre.

Er privatlivskrænkelse en ting som offentlig person?

Men i sidste ende, så er det da også klart – hvem vil ikke gerne tjene penge? Sagen er, at vi ikke kan undvære vores kære medier. Hvem skal ellers fortælle os, hvad der sker i nær og fjern? Men hvor meget skal journalisterne og aviserne have lov til? Hvad for eksempel med Se&Hør-krisen, som jo er blevet hakket ned på overalt? Selvfølgelig skal alle folk have deres privatliv, men hvad så hvis der gennem hacking af mail kom oplysninger frem om, at staten for eksempel havde snydt os alle sammen for en masse penge? Hvem ville vi så være mest sure på? Ingen tvivl om at man, selvom man er en offentlig person, ikke skal frygte pressen, som chefredaktør på Berlingske mener, at vi allesammen gør.

Bøllen i skolegården

Der har været opdigtede sågar falske historier om folk som den tidligere TV2-vært, Line Baun Danielsen, og Naser Khader, Ny Alliances daværende formand, hvilket er scenarier de fleste frygter. Som den engelske journalist, Nick Davies, udtaler, så kan det sammenlignes lidt med en bølle i skolegården. Hvis han rammer blot ét barn hårdt, er det nok. Alle er bange for ham bagefter.

Hvorfor ikke tro det bedste om folk?

Men overordnet er det faktisk ikke noget, vi burde finde os i. Alle har ret til privatliv – offentlige personer som helt almindelig borgere. Ulovligheder forbliver ulovligheder, og selvom du har evnerne til at hacke dig ind på folk, har du ikke nødvendigvis pligten.

Vi bliver nødt tro på det bedste i folk og lade være med at snage. Og mon ikke folk fortæller os det, de skal, og holder det hemmeligt, som ikke er nødvendigt for andre at vide.

Er presseetiske regler nok?

0

Penge, penge og atter penge. Det heler handler om penge. Når medier betaler kilder for dokumentation, når medier stjæler oplysninger fra fortrolige kilder, eller når de ligefrem ansætter folk, der arbejder i forskellige firmaer.

Forskellige medier i dag, har svært ved ikke at tænke på de nemme penge, der ligger i at ødelægge folks liv. Vi ser Se og Hør gå forrest, men andre som Metroxpress, BT og Ekstrabladet, lunter efter. Og hvorfor egentlig ikke? Det er så simpelt at bare betale nogle tusind her og nogle tusind der, og så tjene millioner på store nyheder, såsom en eller anden sanger, der har taget to dages ekstra ferie til Bahamas. Meget spændende.

Se og Hør vil helst ikke udtale sig om sagen, men Ekstra Bladet er meget imødekommende, og chefredaktør Poul Madsen ser overhovedet ikke et problem i det.
– Vi betragter det som et ulejlighedshonorar, siger Poul Madsen. – Du kan få en plovmand her hos os for et godt tip, og ingen bliver fede af det. Vi betaler maksimalt 1.000 kroner, tilføjer han.

Det er selvfølgelig fint, men lige meget hvor meget medierne betaler, om de så får nyhederne gratis eller ej, er det stadig en overskridelse af folks personlige territorier. Problemet ligger bare i, at der er gratis og betale tips, både indenfor drama mht. kendte og tv-personligheder, men også inden for normale nyheder, som politik, skole, landbrug eller andre almindelige sektioner i statsejede medier. Jeg synes heller ikke det er i orden med betalte tips, når det er normale nyheder, fordi det kan så tvivl om nyhedens troværdighed. Hvem ved om kilden taler sandt, eller personen bare er blevet betalt til at sige det?

Derimod synes jeg ikke, at hverken betalte eller gratis tips er i orden, når vi snakker sladderblade.

Der har vi dilemmaet, og det er ikke ligefrem skjult. Selvfølgelig er det enormt etisk ukorrekt, at træder ind over grænsen til menneskers privatliv. De presseetiske regler siger ”man bør anerkende hensynet til den enkelte borgers krav på respekt for den personlige integritet og privatlivets fred”. Det gælder alle. Som i politikere, kendte, kongelige, direktører, kriminelle og ganske almindelige arbejdere. Ja, det gælder alle. Ja, det burde vedtages ved lov, så vi kan få sat en stopper for det her.

Man skulle helst kunne stole på pressen. Hvis man ikke engang kan stole på, at de overholder loven, hvordan kan man så overhovedet stole på noget de siger?

Nogle mener, at man burde ligger sag an, hvis man føler sig krænket af pressen. For et par år siden, blev Se og Hør taget i at betale en bankmand for fortrolige oplysning, og folk er blevet fyret fra Se og Hør, fordi de ikke ville overtræde loven som følge af deres arbejde.

Det holder bare ikke i det lange løb. Man kan ikke bare blive ved med at lægge sag an til højre og venstre. Der må være en grænser. Vi har virkelig brug for en rigtig lov, der sætter nogen grænser vedrørende privatliv. En rigtig lov, der gør at vi altid kan stole på pressen og på medierne. Bedøvende ligeglad om Se og Hør går nedenom og hjem.

 

Betalte historier og øget kriminalitet

0

Flere og flere medier vælger at betale sig frem til gode historier. Nogle gør det med omtanke, mens andre kun tænker på historierne. Der er, og vil måske komme konsekvenser ved køb af historier.

Historier kommer ikke bare frem af sig selv, man er nødt til at kende nogen, som har hørt eller set noget. Rettere sagt så skal man have en kilde. En kilde der er villig til muligvis at fortælle andres dybe og gemte hemmeligheder. Hvad er prisen for en kilde så, og burde der være én?

Øget kriminalitet

I nutidens Danmark og verden, der handler alt om penge, og det gør det også for dem som risikerer en del, når de vælger at gå til pressen med fortrolige og måske ulovlige hændelser eller andet. En kilde er ikke gratis længere, og det kan have store konsekvenser for journalisters etik og ærlighed men ikke mindst også vores samfund. For i bund og grund så køber man en historie, og hvis folk mangler penge, kan vi risikere, at de går til ulovlige metoder for at få fat i en historie. Vi kan risikere at vores samfund bliver ramt af mere kriminalitet end nogensinde. For lige så snart det handler om penge, så er det ikke alle, der har en grænse for, hvor langt de vil gå for at få fat i dem. Sladderbladet Se og Hør betaler gerne for gode historier med tip-honorar, som også er blevet kaldt “stikkerlinjen.”

Ærlighed og etik

De betaler gerne under bordet med 10.000 kroner om måneden, hvis en kilde har personlige oplysninger om kendtes brug af kreditkort. Se og Hør køber deres historier, og det ser bladet Politiken skævt på >>Vi har en meget klar regel, som hedder, at Politiken ikke betaler for oplysninger fra kilder. Og Politikens journalister må ikke gøre noget, der giver dem nogen privatøkonomiske fordele. Ganske enkelt fordi vi ikke anser det for en troværdig og etisk måde at arbejde på,<< siger Politikens chefredaktør Anne Mette Svane.

Ved ikke at købe historier så vælger redaktører, journalister og andre ansatte at vedligeholde den etik og ærlighed der er ved bladet. Der kan dog også være få ulemper ved det. Nogle historier/artikler er ikke lige så bearbejdede og interessante som de historier vi for eksempel læser i Se og Hør. Se og Hør vælger jo at købe deres historier, og derfor kan deres artikler også være mere “saftige.” Ekstra Bladet har også valgt, at de køber deres historier.

Deres chefredaktør Poul Madsen udtaler dog >>Vi betaler heller aldrig mere end 1.000 kroner, for vi vil ikke ud i en form for checkhæfte-journalistik.<< Der er regler hos Ekstra Bladet, som bladet overholder, og de mener ikke at 1.000 kroner kan gå hen og øge kriminaliteten i Danmark. Derfor betyder det ikke, at de synes, at det er en god ide at betale 10.000 kroner for kontooplysninger hos kendte.

Vi er bare mennesker

Der er visse love, som skal overholdes, og det er desværre ikke alle medier, som gør dette. Derfor ender nogle journalister, fotografer, chefredaktører osv med at blive politianmeldt. Der er ingen grund til at snage i andres privatliv, men hvis ikke journalisterne gjorde, så var der jo ingen til, at give os de saftige historier. Vi holder os ikke til historier om færdselsuheld og oversvømmelser. Vi går op i historier om utroskab og penge.

 

Anton Nytårstale

0

Året 2016 er snart ovre.

Det har været et godt år med gode stunder, men også med dårlige stunder, det hænger desværre sammen med livet.

I året 2016 har jeg lagt mit gamle liv på hylden og startet på et nyt. Jeg har sagt “Farvel” til folkeskolen og sagt “Hej” til efterskolelivet.

Vi har været på en rigtig god tur til Berlin, hvor vi har kigget på deres seværdigheder og har haft et kig på deres historie osv.

Det der tit hænger sammen med et efterskoleår, er at der er nogen der dropper ud eller bliver smidt ud. Det har vi haft en del af, her ved det halve år som er gået. Der har været hash episoder, men også druk episoder.

Selvom alle de her episoder har været her, så må vi bare leve i nuet og… kigge der, vi nu vil kigge hen. Ifølge Lars Løkke er det FREMTID! Og atter FREMTID!

I 2017 ser jeg frem til nogle nye og spændende ting. Vi skal eks. Til tre ture. Vi skal her i januar til Strassburg og se EU parlamentet, det bliver rigtig sjovt og spændende… jaa… (specielt når vi håner resten af skolen).
I februar ser jeg frem til en tur til København, hvor vi skal ind til rådhuspladsen osv, men det bliver sjovt lige meget hvad, så længe resten af skolen bliver hånet.

Jeg ser også rigtig meget frem til New York i maj måned, hvor vi også skal se en hel masse af deres seværdigheder, som jeg ikke magter at fortælle.

Gud bevare… ja, det ser vi på…

ZWIE SPEECH2k16

0

ZWIE SPEECH2k16

 

 

2016 var et meningsløst år. Jeg gik i 9. klasse, og vi skulle lige til at starte op med eksamensforberedelse, det var nu vi skulle tage os sammen hvis vi ville have gode karakter. Men lavede vi noget produktivt? Næ.  Lærte jeg noget? Næ. Men vi havde det fandme hyggeligt.

Jeg sluttede min 9. klasse godt af, med en hyggelig sidste skoledag og hyggede helt vildt med alle mine gamle venner, når vi nu snart skulle forlade hinanden, og starte på en ny, med nye venner.

Efter sommerferie startede jeg på efterskolen Himmerlands Ungdomsskole.

Det blev hurtigt sådan ret okay hyggeligt.

Men når HU først var gået ordentligt i gang, gik det hurtigt. Og lige pludselig var det efterårsferie.

I efterårsferie var jeg på en meget spændene rejse til Kina. Jeg var der i få dage, men jeg nåede at opleve en hel masse interessante ting, og få massere af indtryk

Efter ferien gik dagene på efterskolen hurtigt, før man fik set sig om var det jul, og så nytår

HU i 17 skal nok også blive hyggeligt, men efter sommerferien skal jeg til at tage mig sammen, og det gider jeg ikke

NU VIL JEG GERNE HAVE ET MINUTS STILHED FOR AT MINDES TRILLE

 

 

VICTORS DEEELL

EINE SPEECH2k16 var et decent år, der var 9 klasses afgangs prøver og tanken om ikke at skulle gå i skole med sine folkeskolekammerater længere, var hård. De afbrændte stole, Surströmmingen på toilet, de endeløse jagte og ikke mindst de dejlige folkeskolelærer som vågede over en som gribbe, der ventede på at få mad.

Alt dette ville blive savnet.

For ikke at glemme turene til netto, de alt for brutale og racistiske jokes og de usmagelige Best gore videoer der blev set i pauserne.

2016 var en endelig slutning på en træls avisrute, afløst af arbejde i kvickly, og en bedre indkomst.

Afgangsprøverne sluttede med decent karaktere, sidste skoledag og dimission var højdepunkterne på det daværende tidspunkt, dimissionsfesten var vild, og tog et par vans old skool med i faldet, men opfandt samtidig en drikke måde som mine kammerater og jeg kalder en gjessing.

Efter en sommerferie med en omvendt døgnrytme, og en uge med arbejde 13 timer om dagen, begyndte jeg på HU, Vi startede med prøver, trods tvivl gik det nu okay, jeg startede dog kort efter på journa 10.

Inden længe var der berlin tur, og turen fra HU til berlin var elendig, stolen kunne ikke lænes tilbage og sad fast i en foroverbøjet stilling, jeg endte med at sove på det kolde midtergang mellem ledninger og fødder.

Da vi endelig kom derned kunne man dog glæde sig over hvor gode Duner kebabs til utrolig gode priser