Projekter på skolen

Projekter på skolen

Den vigtigste nytårstale du kommer til at læse i år

0

Nu er 2016 jo ved at være ovre.

Der er ikke sket vanvittig mange begivenheder i dette år, men det skal nok sige at alle mulige elskede berømtheder er døde.

Nice!

Faktisk var det ikke meningen jeg skulle på efterskole, men jeg blev semi tvunget af mine forældre.

Min hverdag er okay, men håber fandme 2017 har noget mere at byde på end døde musikstjerner og terrorangreb.

Men det dumt at være optimistisk, ikk’, fordi så bliver bare bare endnu mere depri når der dør 47 mere på de første 2 måneder.

Men på efterskole lever man lidt i sin egen lille boble, hvor det sådan bare handler om en selv, og de 100 andre på skolen. Lige for tiden sker der ikk’ en skid, ud og at folk de knepper deres underliv i smadder.

Det eneste jeg glæder mig til nu, på efterskolen, er at tage til New York, så vi kan føle os bedre end alle dem der går på stx.

Fortiden er åbenbart nogen vi skal se bort fra, og kun kigge fremad, det er jo fedt, fordi vi har sådan en fucking lys fremtid med mindre SU, global opvarmning, flere gamle musikere der dør samt en masse lortefilm, fordi filmfirmaerne gerne ved lave en fucking 8’er af Fast N’ Furious. Stop jer selv, Universal.

Mht. til grønomstilling, synes jeg ikke der sker så meget indenfor politik. F.eks. kunne vi godt bruge en park istedet for en fucking parkeringskælder i Silkeborg Centrum, selvom der er 1500 frie pladser døgnet rundt i den allerede eksisterende parkeringskælder lige ved siden af.

Giv mig ét godt eksempel på en politiker, der har udrettet noget godt.

Mit budskab: Genovervej om det er worth at leve videre i 2017. 

Godt nytår Danmark!

Gud bevare Jacob Ditzel

Agnes’ Nytårstale 2016-2017

0

2016 har været et minderigt år. Det har været et år, hvor jeg har lært noget om mig selv. Jeg har fx lært, at jeg nok ikke er en efterskole-person, og at jeg mindst skal have 12 timers søvn i døgnet for at kunne leve ordentligt. Det har også været et år, hvor jeg har spist lidt for meget chokolade, hvilket har resulteret i at jeg på selfies ikke længere skal lave dobbelthage, men at den er der helt af sig selv.

2016 har samtidig været et sjovt år med en masse fest, druk og nye venskaber. Blandt andet har jeg fået et nyt squad, men mest fantastisk af alt har jeg mødt prinsen på den hvide hest. Og vi fandt hurtigt ud af, at vi passede sammen som sværd i skede. My one and only.

Men alle disse oplevelser har gjort mig træt. Træt, fattig og en smule sølle. Min energi er der ikke længere til at gøre noget ud af mig selv, og mit humør er aldrig helt i top. Hvis makeuppen er der, er den grim. Jeg er iklædt HU-hoodien og jeinerbukser, og ligner i ansigtet lidt en røv der er træt af at skide.

Derfor må mit nytårsfortsæt i 2017 være bl.a. at begynde at se bedre ud igen og at være gladere og mere åben. Men vigtigst af alt vil jeg holde på min prins, for han er kilden til alt min glæde <3333

Lad os alle få et fantastisk år med en masse søvn, mad og sammen med alle dem vi bedst kan lide.

Julias Nytårstale

0

2016 har ikke været det vildeste år for mig, jeg fik afsluttet 9 klasse ret godt, derefter startede jeg på en ny efterskole. Året har både budt på op- og nedture.  I 2016 formåede jeg også at være med til Color run for første gang. Ellers har året ikke været så spændende. Men 2017 skulle gerne blive året hvor jeg skal ud og opleve en masse spændende, Frankrig og USA er bare nogle af de ting som jeg skal se. Noget som jeg også ser meget frem til er Landsstævne, det tror jeg blir en kæmpe oplevelse. Men dsv er det også året hvor jeg skal træffe en svær beslutning omkring min fremtid, og jeg er helt i tvivl, men med alle de muligheder vi har i dagens Danmark, skal jeg nok finde noget.  GUD BEVARE DANMARK

 

Nytårstale 2016

0

Nu er 2016 snart ved at være ovre. Et år der har været fyldt med både mindeværdige, triste og gode begivenheder. Specielt som efterskoleelev kommer man ud for ting, som ikke alle oplever igennem et helt liv.

Vi startede året ud som generte men glade og spændte unge mennesker. Et helt år på efterskole uden forældre, søskende og trygge rammer. Vi startede året ud med en hashsag, som tog hårdt på de fleste af os. Selvom vi kun havde kendt hinanden i et par uger, så havde vi allerede fået et tæt bånd. Vi mistede venner, og fandt ret hurtigt ud af, at det ikke kun er sukker og søde sager, når man går på efterskole. Efter nogle elever blev smidt ud, var det som om, at alle fik et virkelighedstjek, og alle tog sig virkelig sammen. Nu stoler vi 100 % på hinanden, og der er ikke én på skolen, som jeg ikke har snakket med mindst to gange. Vi er som en stor familie, én stor familie med en del incest. Man må sige at i år 2016 har eleverne på HU værdsat at sex på skolen er helt fint, for ifølge lærerne er det jo helt naturligt. Vores skole er blevet knaldet godt igennem både med gode og hårde begivenheder, men også bogstaveligt talt knaldet igennem, for vi har over 23 kendte sexpartnere på den her skole.

Vores år 2017 bliver et år, vi aldrig vil glemme. Det er vores sidste halve år af efterskole går i gang nu, og vi skal snart tænke på vores fremtid. Vi går om 6 måneder ca. hver til sit, og uddannelser, afleveringer og privatliv bliver til vores hverdag. Vi skal nyde de oplevelser, vi har her og nu med hinanden, og vi skal sige tak til alle, der valgte den her skole, for uden jer var der ikke et HU og sikkert ikke ligeså meget incest.

Gud bevare HU

Er netmedierne i knibe? – Amalie Nærum

0

Hvad skal medierne handle om, om 20 år? Ender det med at vi bliver dræbt i annoncer, om ”køb din nye bil hos os og få 10 procent på dit næste køb”. Folk snakker om at mediebranchen er i krise og lige frem døende, det tror jeg så er lige en tand i overkanten, altså hvorfor skulle mediebranchen nogensinde dø, ja de snakker om at de ikke ved hvad medierne skal handle om, og at folk ikke længere vil læse dem pga. annoncer, men der vil jo altid være et eller andet at skrive om, det er jo ikke fordi vi lever i en verden, som bare er liv og glade dage hele tiden! Der vil altid ske et eller andet, derfor også noget at skrive om. Men spørgsmålet er så bare om folk har løst til at læse det. Så de skal altså skrive noget vi gider og læse og det syntes jeg da også tit de gør men, altså det er ikke alle der har løst til at sidde og læse den ene artikel efter den anden om at nu har Niklas Bendtner lige brændt en bil, malet på en væg eller kørt i den forkerte side af vejen, så måske man skulle droppe de der artikler der egentlig ikke gør noget eller nogen godt som bare er der, nogen tænker måske ej det var da meget sjovt at vide, så kan vi grine lidt over det, men så er det vidst heller ikke mere.

Men hvorfor er det er alle tror at medierne er ved at dø? Er det fordi at folk ikke længere vil læse artikler, fordi de er trætte af alle de unødvendige annoncer. Det er i hvert fald det de selv tror er problemet. Men er de annoncer virkelig så irriterende? Altså ja det er da irriterende at hvis man er i gang med at sidde og læse et eller andet at der lige pludselig popper en eller anden reklame op for billige flybilletter til Kina, altså det er da fint at vide, men det er nok ikke lige det jeg har mest brug for at vide når jeg sidder og læser en artikel om flygtninge. Men at de ligefrem er døende pga. det ved jeg ikke helt om jeg er enig i. Men er det sådan et stort problem som de siger det er?

Hvis man sidder og kigger på sin facebook eg ser en nyhed om at der er kommet en dødelig virus til Danmark der dræber alt og alle, og man vælger og gå ind på den og tro på det, så er man måske heller ikke lige den smarteste. Kildekritik er altid en god ting især når man læser ting på facebook, så hvis man ser det på den måde kan jeg da godt se at det er irriterende, og at folk lidt mister troen på medierne. Men at de ligefrem skal have et mærke så man kan se om de er troværdige eller ej, er måske lige i overkanten. Selvfølgelig hvis man skal se det fra mediernes side er det måske en meget god ide så alle ikke bare tror at medierne fylder os med lort og at de ikke er troværdige. Så måske er det ”trustmark” de snakker om måske en meget god ide, men hvis man sammenligner det med de mærker der er på kaffe f.eks. så er det de færreste mennesker som kigger efter det mærke når de skal ned og købe kaffe. Så er det unødvendigt? Kommer vi overhovedet til at kigge efter de nå vi læser på ting på nettet

Bastian Hyldahl…

0

Tekst 1: Jeg synes at Pernille har nogle gode pointere i det hun siger. Journalisme (og mange andre ting) er langsomt ved at blive til “bare reklamer” og uafhængig journalistik er blevet svært at finde nu til dags.
Jeg synes at der burde være et mærke (som Pernille siger) så man ved, at denne her journalist har skrevet denne artikel og har ikke været i samarbejde med et reklame firma for at promoverer alt muligt. aviserne og medierne skal ikke være fyldt med alt muligt ikke relevant materiale som for mange, alligevel ikke er interressant.

94 ord. Nice.

Mister vi vores troværdighed til medierne?

0

Adventorials er ved at blive meget udbredt, så udbredt at det nok i den nærmeste fremtid, kan gå hen og blive et problem.

Jeg synes ikke at advertorials burde eksisterer i aviser, eller lignede medie, fordi det snyder folk til at tro, at en reklame er objektiv, hvor reklamen bare er noget, som annoncøren har digtet.

Jeg forstår godt at man bliver snydt af disse advertorial, da de er placeret i en avis, noget som vi normalt vil tænke som fortroligt viden.

Jeg synes ikke at advertorials burde at være lovlige, men på den anden side kan jeg godt se at det er svært at forbyde, fordi det egentligt bare er en reklame, med en anden opsætning. Og man kan jo ikke bare forbyde reklame genneralt.

Hvis der kommer for mange af de har advertorial, kan det få os til at miste vores tillid til artikler. Det kan gå hen og blive så man skal være meget kritisk hver gang man læser en artikel. Og ende med at vi ikke tænker artikler som troværdige kilder mere.

Bijob skader troværdigheden

Denne artikel handler også om troværdighed til medierne. Her er det journalisterne man mister troværdighed til, når de tager deres bijob, og ikke længere er nyhedsværdi, men er i en ny rolle, som ikke nødvendigvis prøver at snyde dig, men i hvert fald sælge dig noget.

Hvis jeg var journalist, ville jeg hade at miste mit job, på grund af et bijob. Hvor jeg så bagefter, ikke kunne få et nyt job, fordi alle havde mistet deres troværdighed til mig. Så ville jeg hellere bare nøjes med den løn jeg tjener på mit job som journalist, frem for at sætte mit job på spil.

Vi har brug for et trustmark ligesom på kaffe, ellers drukner vi.

“Advertorials er ligesom at tisse i bukserne” synes jeg er et meget godt citat. Det beskriver meget godt reklame situationen lige nu.

Hvis vi bliver ved med at lave Advertorials, mister vi bare helt vores troværdighed til journalister i det hele taget.

Jeanett – Utroværdige aviser tjener kassen, mens de troværdige må gå nedenom og hjem

0

Utroværdige aviser tjener kassen, mens de troværdige må gå nedenom og hjem

Færre og færre læsere vælger at læse aviserne, fordi de ikke stoler på det, de skriver. Advertorials overtager aviserne, og aviserne er begyndt at gå mere op i reklamer og sponsorer end i deres journalistiske indhold, og det er et kæmpe problem.

Pernille Tranberg er bekymret for journalistikkens fremtid og frygter, at aviserne om få år er aviserne og bladene ikke andet end reklamer. Udover det er en af de store problemer, at aviser som Ekstra bladet og SE & HØR, skriver en masse opdigtede nyheder. Det bliver kun skrevet, fordi det lyder interesseret, og at mange mennesker derfor klikker ind på artiklen, når den popper op på deres Facebook. Derfor foreslår hun, at aviserne skal have et trustmark, som viser at man kan stole på dem, og at det de skriver, rent faktisk er sandt. Hun foreslår faktisk, at hver journalist laver hver deres bio, hvor man kan læse, om de er troværdige eller ej. Der skal hver enkelt læser så gå ind, og vurdere om man stoler på den enkelte journalist.

Jeg synes idéen om et trustmark, hvor man kan se om avisen er troværdig eller ej, lyder som en udmærket idé, som kan få flere til at læse de troværdige aviser og vælge de utroværdige fra. Pernille Tranbergs forslag om, at hver enkelt journalist skal lave en bio hvor de fortæller om dem selv, er helt ude i hampen. For mig at se, rager det ikke omverdenen hvad den enkelte journalist render rundt og laver. Det er chefens opgave at ansætte troværdige journalister og man må tro på at hvis avisen får et såkaldt trustmark, så er journalisterne dermed troværdige.

Modsat Pernille Tranberg ser Bjarne Schilling reklameforbruget som en fordel. Som han så rigtigt siger, må de kvalitetsbevidste læsere søge hen til aviser, der ikke har tonsvis af reklamer og aviser som rent faktisk levere nyheder, der er sande. Han mener at det gør det nemmere for læserne at sortere i de troværdige og utroværdige aviser og netaviser.

Bjarne Schilling nævner dog også at Politiken konstant må minde sig selv om, at det er vigtigst at have relevante og troværdige artikler, frem for at udgive en masse, hvor oplysningerne ikke er ordentlig undersøgt. I det lange løb, er det aviser som Politiken, Jyllands-Posten og Nordjyske, som kan få det til at løbe rundt, fordi de er troværdige.

Bladet Euroman og Eurowoman er et rigtig godt blad for unge stilbevidste mennesker, men de seneste år, er mængden af reklamer i deres blade steget gevaldigt. Omkring hver anden side er en reklame, og man kører hurtigt træt i, at et blad man har betalt for 80kr. for, er fyldt med ligegyldige reklamer. Man køber det, fordi man bliver fanget af forsidens indhold. De har mange relevante artikler, som er interessante at læse, men når man skal igennem ti reklamer før man kommer til en reel artikel, kører man træt i det.

Morten Hjortshøj kommenterer på den stigende mængde af reklamer i både blade og aviser. Han synes at det er et problem, at det ikke er alle aviser og blade, der tydeligt angiver om reklamen, er en annonce eller en artikel. Derudover er Morten Hjortshøj også skeptisk overfor chefredaktørernes nye idé om at ansætte journalister til at lave firmaernes reklamer. Det kaldes advertorials når en journalist laver reklamer for firmaer. Nogle aviser mener at det er godt at de selv laver reklamerne, fordi de på den måde passer bedre ind i resten af avisens eller bladets layout.

Det burde ikke være journalisternes opgave at lave reklamer for firmaer og der skal være en nedskæring på mængden af reklamer.

Victor – Skal Nyhedsmedier E-Mærkes?

0

nyheds-avisSkal Nyhedsmedier E-Mærkes?

Forskellen mellem Journalistik og reklame.

Hvad er en nyhed og hvad er en reklame, hvordan skal læseren kunne skelne de to fra hinanden ? Det mener Pernille Tranberg hun har fundet en løsning på. Hun mener troværdigheden af diverse medier ryger ned, imens mængden af reklamer stiger. Hendes ide går ud på at der skal indføres et label lidt ligesom det “røde øko-mærke” så læserne, nemt kan skelne mellem indhold der er lavet af en journalist, og et firma som prøver at reklamere for sig selv.

Advertorials er som at tisse i bukserne, det er varmt nu men bliver hurtigt koldt igen, alle gør det, så det kommer ikke til at kunne betale sig, man sætter sin troværdighed på spil, mener Pernille Tranberg.

Advertorials er overalt på nettet og på sociale medier, de findes i alle former og kan klemmes ind næsten overalt, aviser som fx. metroxpress har en del bannere, og reklamer på deres webside, men det er også en gratis avis. Aviserne lever af reklamer, nyhedsmedierne i sig selv lever af reklamer, eftersom at faldet af abonnenter falder, kræver det at medierne laver flere reklamer for at nå de samme pengesummer, men det bider dem selv i røven, for hvem gider læse en artikel på en side fyldt med reklamer. Et banner i toppen og måske et i siden er okay, men når vi bruger vores computer eller smartphone og læser vores medier derpå, er strømmen af reklamer straks meget kraftigere, pop op vinduer man skal lukke, eller små reklame firkanter, som går ind foran teksten og først forsvinder når du har trykket på krydset.

Men falder troværdigheden virkelig? eller er det bare læselysten?

I en rapport siger fairtrade at det må være meget nemmere at mærke publicistisk indhold, i forhold til kaffe. Og det er sandt, det eneste det kræver af nyhedsmedierne er at de fortæller hvordan deres medier er blevet lavet og hvem de har samarbejdet med for at lave det, på den måde kan læserne, læse sig til om et firma, har betalt penge for at den artikel er i avisen, eller om det er en nyhed, skrevet uden indflydelse af tredjeparter. Og med tiden ville der så opstå et varemærke.

Varemærket, ville også kunne hjælpe med at sikre at læseren, kan være sikker på at det, de læser er sandt. Et eksempel kunne fx. være nyheden omkring den 13 årige dreng som døde i en drukleg, nyheden blev delt over 18000 gange på facebook, men det eneste problem var bare at nyheden var opdigtet, skriver indehaveren af mediet den blev publiceret på.

De mange mærker kan også skabe forvirring, har flere undersøgelser vist, og hvorfor skulle der så komme et til? Jeg synes selv det er en god ide, men så skal det være det samme mærke alle medier og aviser bruger, så det bliver let og nemt at forstå. Mærket skal være en tilpas størrelse og helst være i toppen af hver artikel.

For at få mærket skal der være visse krav, alle skulle kunne få det, men ikke bare uden videre. Der skal oprettes en officiel side, hvor man kan søge om at få det, hvor ens medie så bliver gennemgået, og måske godkendt til at være troværdigt.

Anton – Troværdig journalistik

0

Bijob er et arbejde ved siden af sit normale arbejde, hvor man får nogle ekstra penge som man får privat. De jobs man tager som et bijob, er nogle jobs går ud på, at man at man er moderator ved nogle møder og den slags.  

Er bijob farligt?

Kan man blive afhængig af det?

Hvad er troværdig journalistik?

Hvis ingen ved, at man tager et bijob, synes jeg der bliver skabt et ret stort problem. Men hvis man gør ligesom på DR eller TV2, hvor man først bliver godkendt af sin chef om at man gerne må tage et bijob, for at det skaber tvivl omkring journalisten og at det skal blive godkendt af chefen. Hvis man gør det på den måde så, synes jeg ikke det bliver et stort problem. Som Ulrik Haagerup sagde: “Det eneste journalisterne kan miste, ved at tage et bijob er deres troværdighed”. 

Der jeg synes at bijobs alligevel godt kan komme til at være et problem, er at hvis journalisterne bliver for en form af afhængig af bijobs, hvis de havde tjent mange penge ved det andet bijob, hvorfor så ikke tage det næste og blive ved? Men man mister bare troværdigheden, som er noget af det dyrebareste ved en journalist. Jeg tror også at de journalister som tager bijob er professionelle nok til at stoppe op og tænke om det er det rigtige valg, de har taget.

Jeg synes ikke det er et stort problem, for det er ikke noget man sådan lige hører om ude i de sociale medier, det er ikke noget jeg lige hører om. Men det kan alligevel godt være et stort problem, uden vi alligevel hører så meget om det.

Troværdighed

Når der bliver snakket om at miste ens troværdighed i journalistikken, så betyder det at man ligesom Se og Hør, som har haft nogle problemer om at man kunne stole på, hvad de skrev om, hvad de berømte går og laver. Det er sådan det man har en mulighed for at miste, hvis man tager et bijob, at man miste troen på, hvad der bliver skrevet eller sagt. Som Jørgen Poulsen siger: “I forhold til deres troværdighed, så er det jo et problem idet tanken om, at det har betydning, opstår hos seerne”. Han siger også at det er et frit land vi lever i. Når vi nu bor i et frit land, synes jeg godt man må tage et bijob.