Browsing Category

Projekter på skolen

Skal vi være bange for medierne?

Af Agnes Elgaard Christiansen

 

Tilliden til vores medier er ikke den samme, som den har været. Folk ved efterhånden godt, at det, de fleste journalister er ude på, er, at skrive de bedste historier. For gode historier giver gode penge. Men hvordan får man en god historie? Man skal være hurtig og fortælle noget, ingen andre ved. Ved for eksempel en drabssag er det vigtigt, at man har de rigtige oplysninger, som kan komme fra politimænd, efterforskere og pårørende. Men de er ikke altid villige eller har lov til at fortælle tingene videre – deraf kommer emnet “betaling af kilder”, som de sidste par år har været dårligt omtalt. Nogle aviser betaler nemlig gerne politimænd, embedsmænd og så videre for at få oplysninger før andre.

Er privatlivskrænkelse en ting som offentlig person?

Men i sidste ende, så er det da også klart – hvem vil ikke gerne tjene penge? Sagen er, at vi ikke kan undvære vores kære medier. Hvem skal ellers fortælle os, hvad der sker i nær og fjern? Men hvor meget skal journalisterne og aviserne have lov til? Hvad for eksempel med Se&Hør-krisen, som jo er blevet hakket ned på overalt? Selvfølgelig skal alle folk have deres privatliv, men hvad så hvis der gennem hacking af mail kom oplysninger frem om, at staten for eksempel havde snydt os alle sammen for en masse penge? Hvem ville vi så være mest sure på? Ingen tvivl om at man, selvom man er en offentlig person, ikke skal frygte pressen, som chefredaktør på Berlingske mener, at vi allesammen gør.

Bøllen i skolegården

Der har været opdigtede sågar falske historier om folk som den tidligere TV2-vært, Line Baun Danielsen, og Naser Khader, Ny Alliances daværende formand, hvilket er scenarier de fleste frygter. Som den engelske journalist, Nick Davies, udtaler, så kan det sammenlignes lidt med en bølle i skolegården. Hvis han rammer blot ét barn hårdt, er det nok. Alle er bange for ham bagefter.

Hvorfor ikke tro det bedste om folk?

Men overordnet er det faktisk ikke noget, vi burde finde os i. Alle har ret til privatliv – offentlige personer som helt almindelig borgere. Ulovligheder forbliver ulovligheder, og selvom du har evnerne til at hacke dig ind på folk, har du ikke nødvendigvis pligten.

Vi bliver nødt tro på det bedste i folk og lade være med at snage. Og mon ikke folk fortæller os det, de skal, og holder det hemmeligt, som ikke er nødvendigt for andre at vide.

Er presseetiske regler nok?

Penge, penge og atter penge. Det heler handler om penge. Når medier betaler kilder for dokumentation, når medier stjæler oplysninger fra fortrolige kilder, eller når de ligefrem ansætter folk, der arbejder i forskellige firmaer.

Forskellige medier i dag, har svært ved ikke at tænke på de nemme penge, der ligger i at ødelægge folks liv. Vi ser Se og Hør gå forrest, men andre som Metroxpress, BT og Ekstrabladet, lunter efter. Og hvorfor egentlig ikke? Det er så simpelt at bare betale nogle tusind her og nogle tusind der, og så tjene millioner på store nyheder, såsom en eller anden sanger, der har taget to dages ekstra ferie til Bahamas. Meget spændende.

Se og Hør vil helst ikke udtale sig om sagen, men Ekstra Bladet er meget imødekommende, og chefredaktør Poul Madsen ser overhovedet ikke et problem i det.
– Vi betragter det som et ulejlighedshonorar, siger Poul Madsen. – Du kan få en plovmand her hos os for et godt tip, og ingen bliver fede af det. Vi betaler maksimalt 1.000 kroner, tilføjer han.

Det er selvfølgelig fint, men lige meget hvor meget medierne betaler, om de så får nyhederne gratis eller ej, er det stadig en overskridelse af folks personlige territorier. Problemet ligger bare i, at der er gratis og betale tips, både indenfor drama mht. kendte og tv-personligheder, men også inden for normale nyheder, som politik, skole, landbrug eller andre almindelige sektioner i statsejede medier. Jeg synes heller ikke det er i orden med betalte tips, når det er normale nyheder, fordi det kan så tvivl om nyhedens troværdighed. Hvem ved om kilden taler sandt, eller personen bare er blevet betalt til at sige det?

Derimod synes jeg ikke, at hverken betalte eller gratis tips er i orden, når vi snakker sladderblade.

Der har vi dilemmaet, og det er ikke ligefrem skjult. Selvfølgelig er det enormt etisk ukorrekt, at træder ind over grænsen til menneskers privatliv. De presseetiske regler siger ”man bør anerkende hensynet til den enkelte borgers krav på respekt for den personlige integritet og privatlivets fred”. Det gælder alle. Som i politikere, kendte, kongelige, direktører, kriminelle og ganske almindelige arbejdere. Ja, det gælder alle. Ja, det burde vedtages ved lov, så vi kan få sat en stopper for det her.

Man skulle helst kunne stole på pressen. Hvis man ikke engang kan stole på, at de overholder loven, hvordan kan man så overhovedet stole på noget de siger?

Nogle mener, at man burde ligger sag an, hvis man føler sig krænket af pressen. For et par år siden, blev Se og Hør taget i at betale en bankmand for fortrolige oplysning, og folk er blevet fyret fra Se og Hør, fordi de ikke ville overtræde loven som følge af deres arbejde.

Det holder bare ikke i det lange løb. Man kan ikke bare blive ved med at lægge sag an til højre og venstre. Der må være en grænser. Vi har virkelig brug for en rigtig lov, der sætter nogen grænser vedrørende privatliv. En rigtig lov, der gør at vi altid kan stole på pressen og på medierne. Bedøvende ligeglad om Se og Hør går nedenom og hjem.

 

Betalte historier og øget kriminalitet

Flere og flere medier vælger at betale sig frem til gode historier. Nogle gør det med omtanke, mens andre kun tænker på historierne. Der er, og vil måske komme konsekvenser ved køb af historier.

Historier kommer ikke bare frem af sig selv, man er nødt til at kende nogen, som har hørt eller set noget. Rettere sagt så skal man have en kilde. En kilde der er villig til muligvis at fortælle andres dybe og gemte hemmeligheder. Hvad er prisen for en kilde så, og burde der være én?

Øget kriminalitet

I nutidens Danmark og verden, der handler alt om penge, og det gør det også for dem som risikerer en del, når de vælger at gå til pressen med fortrolige og måske ulovlige hændelser eller andet. En kilde er ikke gratis længere, og det kan have store konsekvenser for journalisters etik og ærlighed men ikke mindst også vores samfund. For i bund og grund så køber man en historie, og hvis folk mangler penge, kan vi risikere, at de går til ulovlige metoder for at få fat i en historie. Vi kan risikere at vores samfund bliver ramt af mere kriminalitet end nogensinde. For lige så snart det handler om penge, så er det ikke alle, der har en grænse for, hvor langt de vil gå for at få fat i dem. Sladderbladet Se og Hør betaler gerne for gode historier med tip-honorar, som også er blevet kaldt “stikkerlinjen.”

Ærlighed og etik

De betaler gerne under bordet med 10.000 kroner om måneden, hvis en kilde har personlige oplysninger om kendtes brug af kreditkort. Se og Hør køber deres historier, og det ser bladet Politiken skævt på >>Vi har en meget klar regel, som hedder, at Politiken ikke betaler for oplysninger fra kilder. Og Politikens journalister må ikke gøre noget, der giver dem nogen privatøkonomiske fordele. Ganske enkelt fordi vi ikke anser det for en troværdig og etisk måde at arbejde på,<< siger Politikens chefredaktør Anne Mette Svane.

Ved ikke at købe historier så vælger redaktører, journalister og andre ansatte at vedligeholde den etik og ærlighed der er ved bladet. Der kan dog også være få ulemper ved det. Nogle historier/artikler er ikke lige så bearbejdede og interessante som de historier vi for eksempel læser i Se og Hør. Se og Hør vælger jo at købe deres historier, og derfor kan deres artikler også være mere “saftige.” Ekstra Bladet har også valgt, at de køber deres historier.

Deres chefredaktør Poul Madsen udtaler dog >>Vi betaler heller aldrig mere end 1.000 kroner, for vi vil ikke ud i en form for checkhæfte-journalistik.<< Der er regler hos Ekstra Bladet, som bladet overholder, og de mener ikke at 1.000 kroner kan gå hen og øge kriminaliteten i Danmark. Derfor betyder det ikke, at de synes, at det er en god ide at betale 10.000 kroner for kontooplysninger hos kendte.

Vi er bare mennesker

Der er visse love, som skal overholdes, og det er desværre ikke alle medier, som gør dette. Derfor ender nogle journalister, fotografer, chefredaktører osv med at blive politianmeldt. Der er ingen grund til at snage i andres privatliv, men hvis ikke journalisterne gjorde, så var der jo ingen til, at give os de saftige historier. Vi holder os ikke til historier om færdselsuheld og oversvømmelser. Vi går op i historier om utroskab og penge.

 

Anton Nytårstale

Året 2016 er snart ovre.

Det har været et godt år med gode stunder, men også med dårlige stunder, det hænger desværre sammen med livet.

I året 2016 har jeg lagt mit gamle liv på hylden og startet på et nyt. Jeg har sagt “Farvel” til folkeskolen og sagt “Hej” til efterskolelivet.

Vi har været på en rigtig god tur til Berlin, hvor vi har kigget på deres seværdigheder og har haft et kig på deres historie osv.

Det der tit hænger sammen med et efterskoleår, er at der er nogen der dropper ud eller bliver smidt ud. Det har vi haft en del af, her ved det halve år som er gået. Der har været hash episoder, men også druk episoder.

Selvom alle de her episoder har været her, så må vi bare leve i nuet og… kigge der, vi nu vil kigge hen. Ifølge Lars Løkke er det FREMTID! Og atter FREMTID!

I 2017 ser jeg frem til nogle nye og spændende ting. Vi skal eks. Til tre ture. Vi skal her i januar til Strassburg og se EU parlamentet, det bliver rigtig sjovt og spændende… jaa… (specielt når vi håner resten af skolen).
I februar ser jeg frem til en tur til København, hvor vi skal ind til rådhuspladsen osv, men det bliver sjovt lige meget hvad, så længe resten af skolen bliver hånet.

Jeg ser også rigtig meget frem til New York i maj måned, hvor vi også skal se en hel masse af deres seværdigheder, som jeg ikke magter at fortælle.

Gud bevare… ja, det ser vi på…

ZWIE SPEECH2k16

ZWIE SPEECH2k16

 

 

2016 var et meningsløst år. Jeg gik i 9. klasse, og vi skulle lige til at starte op med eksamensforberedelse, det var nu vi skulle tage os sammen hvis vi ville have gode karakter. Men lavede vi noget produktivt? Næ.  Lærte jeg noget? Næ. Men vi havde det fandme hyggeligt.

Jeg sluttede min 9. klasse godt af, med en hyggelig sidste skoledag og hyggede helt vildt med alle mine gamle venner, når vi nu snart skulle forlade hinanden, og starte på en ny, med nye venner.

Efter sommerferie startede jeg på efterskolen Himmerlands Ungdomsskole.

Det blev hurtigt sådan ret okay hyggeligt.

Men når HU først var gået ordentligt i gang, gik det hurtigt. Og lige pludselig var det efterårsferie.

I efterårsferie var jeg på en meget spændene rejse til Kina. Jeg var der i få dage, men jeg nåede at opleve en hel masse interessante ting, og få massere af indtryk

Efter ferien gik dagene på efterskolen hurtigt, før man fik set sig om var det jul, og så nytår

HU i 17 skal nok også blive hyggeligt, men efter sommerferien skal jeg til at tage mig sammen, og det gider jeg ikke

NU VIL JEG GERNE HAVE ET MINUTS STILHED FOR AT MINDES TRILLE

 

 

VICTORS DEEELL

EINE SPEECH2k16 var et decent år, der var 9 klasses afgangs prøver og tanken om ikke at skulle gå i skole med sine folkeskolekammerater længere, var hård. De afbrændte stole, Surströmmingen på toilet, de endeløse jagte og ikke mindst de dejlige folkeskolelærer som vågede over en som gribbe, der ventede på at få mad.

Alt dette ville blive savnet.

For ikke at glemme turene til netto, de alt for brutale og racistiske jokes og de usmagelige Best gore videoer der blev set i pauserne.

2016 var en endelig slutning på en træls avisrute, afløst af arbejde i kvickly, og en bedre indkomst.

Afgangsprøverne sluttede med decent karaktere, sidste skoledag og dimission var højdepunkterne på det daværende tidspunkt, dimissionsfesten var vild, og tog et par vans old skool med i faldet, men opfandt samtidig en drikke måde som mine kammerater og jeg kalder en gjessing.

Efter en sommerferie med en omvendt døgnrytme, og en uge med arbejde 13 timer om dagen, begyndte jeg på HU, Vi startede med prøver, trods tvivl gik det nu okay, jeg startede dog kort efter på journa 10.

Inden længe var der berlin tur, og turen fra HU til berlin var elendig, stolen kunne ikke lænes tilbage og sad fast i en foroverbøjet stilling, jeg endte med at sove på det kolde midtergang mellem ledninger og fødder.

Da vi endelig kom derned kunne man dog glæde sig over hvor gode Duner kebabs til utrolig gode priser

 

Den vigtigste nytårstale du kommer til at læse i år

Nu er 2016 jo ved at være ovre.

Der er ikke sket vanvittig mange begivenheder i dette år, men det skal nok sige at alle mulige elskede berømtheder er døde.

Nice!

Faktisk var det ikke meningen jeg skulle på efterskole, men jeg blev semi tvunget af mine forældre.

Min hverdag er okay, men håber fandme 2017 har noget mere at byde på end døde musikstjerner og terrorangreb.

Men det dumt at være optimistisk, ikk’, fordi så bliver bare bare endnu mere depri når der dør 47 mere på de første 2 måneder.

Men på efterskole lever man lidt i sin egen lille boble, hvor det sådan bare handler om en selv, og de 100 andre på skolen. Lige for tiden sker der ikk’ en skid, ud og at folk de knepper deres underliv i smadder.

Det eneste jeg glæder mig til nu, på efterskolen, er at tage til New York, så vi kan føle os bedre end alle dem der går på stx.

Fortiden er åbenbart nogen vi skal se bort fra, og kun kigge fremad, det er jo fedt, fordi vi har sådan en bad wording lys fremtid med mindre SU, global opvarmning, flere gamle musikere der dør samt en masse lortefilm, fordi filmfirmaerne gerne ved lave en bad wording 8’er af Fast N’ Furious. Stop jer selv, Universal.

Mht. til grønomstilling, synes jeg ikke der sker så meget indenfor politik. F.eks. kunne vi godt bruge en park istedet for en bad wording parkeringskælder i Silkeborg Centrum, selvom der er 1500 frie pladser døgnet rundt i den allerede eksisterende parkeringskælder lige ved siden af.

Giv mig ét godt eksempel på en politiker, der har udrettet noget godt.

Mit budskab: Genovervej om det er worth at leve videre i 2017. 

Godt nytår Danmark!

Gud bevare Jacob Ditzel

Agnes’ Nytårstale 2016-2017

2016 har været et minderigt år. Det har været et år, hvor jeg har lært noget om mig selv. Jeg har fx lært, at jeg nok ikke er en efterskole-person, og at jeg mindst skal have 12 timers søvn i døgnet for at kunne leve ordentligt. Det har også været et år, hvor jeg har spist lidt for meget chokolade, hvilket har resulteret i at jeg på selfies ikke længere skal lave dobbelthage, men at den er der helt af sig selv.

2016 har samtidig været et sjovt år med en masse fest, druk og nye venskaber. Blandt andet har jeg fået et nyt squad, men mest fantastisk af alt har jeg mødt prinsen på den hvide hest. Og vi fandt hurtigt ud af, at vi passede sammen som sværd i skede. My one and only.

Men alle disse oplevelser har gjort mig træt. Træt, fattig og en smule sølle. Min energi er der ikke længere til at gøre noget ud af mig selv, og mit humør er aldrig helt i top. Hvis makeuppen er der, er den grim. Jeg er iklædt HU-hoodien og jeinerbukser, og ligner i ansigtet lidt en røv der er træt af at skide.

Derfor må mit nytårsfortsæt i 2017 være bl.a. at begynde at se bedre ud igen og at være gladere og mere åben. Men vigtigst af alt vil jeg holde på min prins, for han er kilden til alt min glæde <3333

Lad os alle få et fantastisk år med en masse søvn, mad og sammen med alle dem vi bedst kan lide.

Julias Nytårstale

2016 har ikke været det vildeste år for mig, jeg fik afsluttet 9 klasse ret godt, derefter startede jeg på en ny efterskole. Året har både budt på op- og nedture.  I 2016 formåede jeg også at være med til Color run for første gang. Ellers har året ikke været så spændende. Men 2017 skulle gerne blive året hvor jeg skal ud og opleve en masse spændende, Frankrig og USA er bare nogle af de ting som jeg skal se. Noget som jeg også ser meget frem til er Landsstævne, det tror jeg blir en kæmpe oplevelse. Men dsv er det også året hvor jeg skal træffe en svær beslutning omkring min fremtid, og jeg er helt i tvivl, men med alle de muligheder vi har i dagens Danmark, skal jeg nok finde noget.  GUD BEVARE DANMARK

 

Nytårstale 2016

Nu er 2016 snart ved at være ovre. Et år der har været fyldt med både mindeværdige, triste og gode begivenheder. Specielt som efterskoleelev kommer man ud for ting, som ikke alle oplever igennem et helt liv.

Vi startede året ud som generte men glade og spændte unge mennesker. Et helt år på efterskole uden forældre, søskende og trygge rammer. Vi startede året ud med en hashsag, som tog hårdt på de fleste af os. Selvom vi kun havde kendt hinanden i et par uger, så havde vi allerede fået et tæt bånd. Vi mistede venner, og fandt ret hurtigt ud af, at det ikke kun er sukker og søde sager, når man går på efterskole. Efter nogle elever blev smidt ud, var det som om, at alle fik et virkelighedstjek, og alle tog sig virkelig sammen. Nu stoler vi 100 % på hinanden, og der er ikke én på skolen, som jeg ikke har snakket med mindst to gange. Vi er som en stor familie, én stor familie med en del incest. Man må sige at i år 2016 har eleverne på HU værdsat at sex på skolen er helt fint, for ifølge lærerne er det jo helt naturligt. Vores skole er blevet knaldet godt igennem både med gode og hårde begivenheder, men også bogstaveligt talt knaldet igennem, for vi har over 23 kendte sexpartnere på den her skole.

Vores år 2017 bliver et år, vi aldrig vil glemme. Det er vores sidste halve år af efterskole går i gang nu, og vi skal snart tænke på vores fremtid. Vi går om 6 måneder ca. hver til sit, og uddannelser, afleveringer og privatliv bliver til vores hverdag. Vi skal nyde de oplevelser, vi har her og nu med hinanden, og vi skal sige tak til alle, der valgte den her skole, for uden jer var der ikke et HU og sikkert ikke ligeså meget incest.

Gud bevare HU

Er netmedierne i knibe? – Amalie Nærum

Hvad skal medierne handle om, om 20 år? Ender det med at vi bliver dræbt i annoncer, om ”køb din nye bil hos os og få 10 procent på dit næste køb”. Folk snakker om at mediebranchen er i krise og lige frem døende, det tror jeg så er lige en tand i overkanten, altså hvorfor skulle mediebranchen nogensinde dø, ja de snakker om at de ikke ved hvad medierne skal handle om, og at folk ikke længere vil læse dem pga. annoncer, men der vil jo altid være et eller andet at skrive om, det er jo ikke fordi vi lever i en verden, som bare er liv og glade dage hele tiden! Der vil altid ske et eller andet, derfor også noget at skrive om. Men spørgsmålet er så bare om folk har løst til at læse det. Så de skal altså skrive noget vi gider og læse og det syntes jeg da også tit de gør men, altså det er ikke alle der har løst til at sidde og læse den ene artikel efter den anden om at nu har Niklas Bendtner lige brændt en bil, malet på en væg eller kørt i den forkerte side af vejen, så måske man skulle droppe de der artikler der egentlig ikke gør noget eller nogen godt som bare er der, nogen tænker måske ej det var da meget sjovt at vide, så kan vi grine lidt over det, men så er det vidst heller ikke mere.

Men hvorfor er det er alle tror at medierne er ved at dø? Er det fordi at folk ikke længere vil læse artikler, fordi de er trætte af alle de unødvendige annoncer. Det er i hvert fald det de selv tror er problemet. Men er de annoncer virkelig så irriterende? Altså ja det er da irriterende at hvis man er i gang med at sidde og læse et eller andet at der lige pludselig popper en eller anden reklame op for billige flybilletter til Kina, altså det er da fint at vide, men det er nok ikke lige det jeg har mest brug for at vide når jeg sidder og læser en artikel om flygtninge. Men at de ligefrem er døende pga. det ved jeg ikke helt om jeg er enig i. Men er det sådan et stort problem som de siger det er?

Hvis man sidder og kigger på sin facebook eg ser en nyhed om at der er kommet en dødelig virus til Danmark der dræber alt og alle, og man vælger og gå ind på den og tro på det, så er man måske heller ikke lige den smarteste. Kildekritik er altid en god ting især når man læser ting på facebook, så hvis man ser det på den måde kan jeg da godt se at det er irriterende, og at folk lidt mister troen på medierne. Men at de ligefrem skal have et mærke så man kan se om de er troværdige eller ej, er måske lige i overkanten. Selvfølgelig hvis man skal se det fra mediernes side er det måske en meget god ide så alle ikke bare tror at medierne fylder os med lort og at de ikke er troværdige. Så måske er det ”trustmark” de snakker om måske en meget god ide, men hvis man sammenligner det med de mærker der er på kaffe f.eks. så er det de færreste mennesker som kigger efter det mærke når de skal ned og købe kaffe. Så er det unødvendigt? Kommer vi overhovedet til at kigge efter de nå vi læser på ting på nettet