Browsing Category

Projekter på skolen

Pusher street på Christiania lukker

Fredag kl 9, kommer alle christianitterne for at sørge for nedlukning af Pusher Street, målet er at få lukket ned og ryddet op på hele pladsen.

Torsdag aften blev brugt på et flere timers langt møde med alle Christianitterne, de skulle blive enige om, hvorvidt Pusher street skulle lukkes. Aftalen lød på at alle mødtes på pladsen, klar til at rydde det hele op, alle de mange plakater, boder og overtegnede vægge, det hele skulle væk.

Opfordring til at finde et andet sted
Christianitterne håber på at det her vil blive enden på det hele, men frygter at de kommer tilbage lidt efter lidt.

-Det er ligesom her alle ved de har kunne komme, hvis de har manglet siger Klaus Henriksen til TV2.

Vi har opfordret alle danskerne til at finde sig et andet sted at købe deres hash, det kan ikke passe at det hele skal være her. Det kan ikke passe at folk i byen, ikke kan gå rundt alene uden de skal være bange for at der kan være risiko for skud og andet, mente nogle af Christianitterne. Dog var det ikke alle, der havde haft den mening.

-Det er ikke fordi jeg rigtig har bemærket at de var her, altså jo selvfølgelig kan man se dem og de er der, men det er ikke fordi jeg har bemærket mig så megen uro, siger en af Christianitterne til TV2.

Til mødet torsdag aften, var alle enige i at det hele skulle lukkes.

Det bliver sværere for os, at holde styr på nu
Politiet udtaler, at det bliver sværere for dem at holde styr på hvor de forskellige handler nu kommer til at foregå, de er bange for at der vil komme for meget uro i gaderne. Men igen er det dejligt at der kan komme ro over Christiania, og folk nu kan føle sig mere trygge ved at færdes rundt. Politiet ved endnu ikke om de kommer tilbage.

-Vi tror desværre godt at det kan ske, at nogle af dem vælger at komme tilbage igen, hvis deres handel ikke går godt nok, eller der kommer andre problemer i vejen, siger politidirektør Erik Jørgensen til TV2

Få politifolk er mødt op på pladsen, for at sikre sig, at der er ro og orden over hele pladsen.

Politiofficer myrdet på Christiania – Pusher Street lukker

Mandag aften blev en ung hash-betjent slået ned og skudt på Christiania. Det skete i forbindelse med et hashsalg. Den tiltalte christianit er varetægtsfængslet, og skal i retten på torsdag.

Det var tidligt om morgenen, da der blev hørt skud i bunden af Pusher Street inde i Christiania. End ikke 5 minutter senere var stedet overdækket med politi og ambulancer. Ifølge flere øjenvidner var gerningsmanden på hash og desuden også alkoholiseret.

Tilsyneladende opstod der en slåskamp mellem gerningsmanden og en udenlandsk turist, der havde forsøgt at købe hash. Pusheren havde afvist ham, men turisten var meget insisterende Gerningsmandens, en christianit, temperament var hurtigt futtet af og havde skubbet til turisten, og det udviklede sig hurtigt.

En nærværende betjent havde grebet ind, og det er ikke helt klart, hvad der så skete. Turisten slap væk med mindre skrammer, men betjenten endte med at blive skudt og døde i ambulancen på vej til hospitalet. “Det var svært at komme til, der var hundredvis af mennesker stimlet op, da vi ankom,” sagde falckredder Banton Ach. “Desværre kunne den unge mand ikke reddes.”

Oprydning i Pusher Street

Normalt i et lignende tilfælde, ville politiet lave en ransagelse igennem Pusher Street og omegn, men allerede en times tid efter folkemængden var tyndet ud, begyndte der et vildt postyr på Christiania. Christianitterne begyndte at rive hashboder ned inde på Pusher Street og fjernede “forbudt for kamera” skiltene. Nu må man gerne filme og tage billeder på den infamøse gade. “De ved godt, at de er nødt til at tage sig sammen og gøre noget nu. Lige nu,” sagde Politikommissær Anton Bach. “De kan ikke trække den længere, ikke når der er så meget tale om at lukke hele Christiania,” tilføjede han. Det skal lige siges, at de fleste christianitter er glade for lukningen, fordi de kan stoppe de mange mennesker og slåskampe, så området kan blive mere roligt. Der er også tale om et navneskift til Pusher Street, som “Frihedsgade”.

Der har før været mange episoder med politi indblandet, men det er første gang en betjent er blevet slået ihjel. De fleste gange bliver politiet nedgjort, bare fordi de bliver nødt til at slå hårdt ned på reglerne, ellers er det rigtig svært at få dem overholdt i områder med så meget hash i omløb.
Vi venter stadig en kommentar fra betjentens familie og venner.

PusherStreet: Hashhandel lukket ned

PusherStreet lukkede ned af Christianitterne, efter skyderi på en to betjente og civil person. Hashhandel bliver fortsat længere nede af gaden.

Onsdag aften den 31 August, foregik vold og skyderi på PusherStreet i København. To betjente og en civil person, blev slået ned og skudt. Det var et rutinetjek på Christiania, da gerningsmanden på PusherStreet valgte at trække sit våben og affyre skud. En af betjentene blev ramt i hovedet og hans tilstand er nu fortsat kritisk.

Gerningsmanden nåede at stikke af, men blev den efterfølgende dag anholdt af politiet. Den 25 årig gerningsmand, var kommet slemt tilskade og døde efterfølgende af sine slemme kvæstelser.

»Altid hjælp at hente om hjørnet« Udtaler politi Morten Petersen, fra Københavns politi. Politiet vil nu patruljere alle hverdage rundt i området ved Christiania, for at bevare sikkerheden i området omkring Christiania.

Christianitterne valgte fredag eftermiddag af rydde alle Hashboderne, efter onsdagens hændelser. De fortsætter dog alligevel handlen, den befinder sig bare rundt på alle gadehjørner. »Flere områder, større salg« Udtaler Søren Jespersen, som er beboer på Christiania.

Politiet har i de seneste døgn holdt øje med hashhandlen og set efterfølgende salg af hash lige rundt om hjørnet ved PusherStreet og på Christianshavns torv.

»Politiet vil fra nu af observere og holde overblik over det øgede salg af hash i Københavns gader« Bliver der sagt fra det Københavnske politi.   

 

Strøget: pushernes nye arbejdsplads?

Pusherne må ikke længere drive deres handel på Pusherstreet, og både Københavns Politi og folk omkring frygter, at handlen vil spredes til langt mere befolkede steder.

Pusherne blev i fredags smidt væk fra Pusherstreet efter en traumatisk skudepisode onsdagen inden. Det har skabt både forvirring og frygt for de omkringværende københavnere. De tror ikke på, at handlen med stoffer kan stoppes så brat, og tanken om at møde påvirkede og voldelige pushere midt på strøget skræmmer dem.

–  Man kan jo ikke holde dem helt væk, hvilket også har ført til vores beslutning om at patruljere en del mere omkring området, udtaler direktør for Københavns Politi, Thorkild Fogde.

Politi og myndigheder har længe set halvt igennem fingre med den ulovlige handel, selvom de udmærket godt vidste, at det fandt sted. Det har skabt stor debat i forhold til, om salget vil vokse, da pusherne nu er spredt i alle vinde.

–  Jamen, vi frygter da klart at salget vokser, men vi håber selvfølgelig på det bedste, lyder det fra Københavns Politi.

De forklarer også, at på trods af det nu større område, er der desværre ikke er blevet tilført en ekstrabevilling til narkobekæmpelse.

–  Jeg ved da ikke, om jeg længere tør at gå alene rundt, udtaler anonym kvinde på gaden i frygt for endnu en skudepisode.

Men det er slet ikke noget vi bør være bange for, mener tidligere sælger på Pusherstreet, Johnny Jessen:

–  Nej nej, folk må endelig ikke være bange for os. Vi går ikke til vold, medmindre det bliver højst nødvendigt.

Samme side hælder Københavns Politi til, da de mener, de har helt styr på det.

–  Vi kan ikke gøre mere ved den her sag på nuværende tidspunkt, udover selvfølgelig at håbe og samtidig opfordre alle til at holde sig langt fra det miljø, bliver politidirektør for Københavns politi, Thorkild Fogdes, sidste kommentar.

Cykelrytter på farten / photoshoot

Journa10 eleverne mødte mandag morgen op i fine udklædningerne, fordi de hver især skulle repræsenterer et erhverv. Jeg havde personligt selv valgt at være cykelrytter, så jeg var udstyret med Victors cykeltrøje, cykelshorts, Color run pandebånd, en fin rød cykelhjelm og min mormors cykel fra 50’erne med dynamolygte og det hele. Outfittet fejlede ingenting og det gjorde mine klassekammeraters ihvertfald heller ikke.

Mine holdkammerater Camilla og Julia var udklædt som styrketræner og badmintonspiller. Vi tog både billeder indendørs og udendørs og vi erfarede at det var væsentlig lettere at få god belysning indendørs, fordi der havde vi en blitz og en lampe og solen var der ikke til at drille os.

Dog erfarede vi også at solen kan være en genial lyskilde når man har en reflektor. Da vi var i gymnastiksalen formåede vi at bruge reflektoren til at få solens stråler til at skinne på Julia, der var igang med sine udfoldelser som badmintonspiller.

I styrketræningslokalet formåede vi ikke at få reflektoren til at opfange solens lys, så vi måtte bruge det naturlige lys der kom ind igennem vinduerne til at få nogle gode skud af Camilla.

Da vi kom udenfor for at fotografere den eksotiske cykelrytter brugte vi udelukkende lyset fra den store gule efterårssol og det gav en god effekt og man fik en dejlig fornemmelse af naturen udenfor.

Bag om juiceshow

Journa10 elever der laver en tv-udsendelse om juice, mens friskole elever kigger på. Det var det dagen gik med, da journa10 eleverne skulle lave deres eget tv-indslag.

Lyden af grøntsager og frugter, der bliver presset gennem juicepresseren, samt kameraer og børn i baggrund er en oplevelse, de fleste ikke får. Juicen, der løber ud på det fint pyntede bord, og latteren blandt kameramænd og værter var stor.

Tirsdag gik dagen med at filme et tv-indslag om juice, som journa10 eleverne selv havde lavet manuskript og roller til. Dagen gik med opstilling af kameraer, øvning af replikker og få filmet to tv-indslag. Dagen bød på få udfordringer, som eleverne fik kæmpet sig igennem med hjælp af samarbejde. Midt under optagelserne af første tv-indslag glemmer eksperten i udsendelsen at sætte et glas ved juicemaskinen, hvilket betød at juicen flød ud på bordet, og dækkede frugter og knive med juice. Der blev grinet, men kort tid efter hjalp de hinanden med at fjerne juicen fra bordet, og optagelserne begyndte igen. Lidt problemer var der også med lyset, men eleverne klarede sig godt, selvom lyset gjorde det lidt svært.

Oplevelsen som kameramand

At opleve en udsendelse som seer er ikke det samme som at opleve den som kameramand. Man ser tingene udefra, men som kameramand skal du være fokuseret 24/7, hvilket gør det til et hårdt job for din koncentration. Man skal være fokuseret på, om kameravinklen er god, om man skal zoome eller om lyden er god. Der er flere ting, som man skal tænke på. Starten er den sværeste. Kameravinklen er måske perfekt, lyden er god, og kvaliteten i billedet er super godt, og så begynder I at filme. Dem du filmer bevæger sig måske ikke som planlagt, og man må flytte lidt rundt på kameraet, så optagelserne bliver gode. Selvom det er hårdt at være kameramand, så er der bestemt også fordele. Det er dig, der skal afgøre, hvor de skal stå, og hvordan de skal bevæge sig, også selvom de ikke altid hører efter.  

Dagen var fyldt med smil og latter men også seriøsitet.  Det at prøve noget nyt, er altid spændende og udfordrende, og det samme var juice opgaven.

 

Juice Show med publikum

Da Journa10 var færdig med at filme, var der fede smagsprøver med en masse forskellige juice og bag om kameraet – læs med her:

Vi havde inviteret nogle 5. klasse elever, som kommer fra friskolen i Haubro, som publikum.

I starten var jeg ikke særligt nervøs og havde også rimelig høj selvtillid, men da jeg så alle kameraerne og publikum blev jeg nervøs.
Da de sagde at kameraerne var tændte og klar, vidste jeg at nu er det alvor, men 2 sekunder inden sagde jeg til mig selv. “Hey, det er ikke live og man må gerne lave fejl”.

Vi har lavet et juice show, hvor der var 2 grupper på 5. I hver gruppe lavede vi et Storyboard, så vi kunne fortælle hvordan vi havde opbygget vores show. Derefter uddelte vi roller. I min gruppe var vi 2 bag kameraet, 2 værter, 1 juice ekspert og jeg var én af værterne og det blev vi ret hurtigt enige om. Efter det skrev vi et manuskript, det var lidt en udfordring, fordi vi ikke helt vidste hvad vi skulle sige, men efter et par minutter røg der med idéer og der blev det rimeligt nemt.

Hold hovedet koldt
Jeg var vært og de udfordringer jeg havde var at holde hovedet koldt. I starten der var jeg lidt fortabt med hvad man skulle spørge om og tidspunktet man skulle stille spørgsmålet, sådan man ikke bare lige pludselig skifter emne. Den måde jeg bevægede mig på, fordi jeg viftede ikke meget armene, da jeg stillede spørgsmål. Jeg skulle også være sig selv, stole mere på mig selv og på en måde forestille sig at kameraerne ikke var der.

Efter vi var færdig var jeg virkelig lettet og havde det godt med mig selv, at jeg gjorde det.
Det jeg nok personligt vil vælge næste gang er vært igen omkring sport og kommentere sport. Men jeg vil også gerne prøve at stå bag kameraet.

En presset oplevelse

Nervøse smil, store kameraer og bordet fuld af grøntsager. Opgaven lød på at lave et nyhedsindslag, som skulle handle om juice.

Spotlightet var skiftet ud med sollys, da vi i går blev sat til at lave et udendørs nyhedsindslag. Den store juicemaskine stod klar på bordet, og bag bordet stod Julia og Anton, værterne, og Thorvald, den såkaldte Yooz Meister.

Med fingeren på record-knappen og blikket gennem linsen, hører jeg klappet. Det hele er skudt i gang, og de tre kameraer kører. I en glidende bevægelse følger jeg Anton med kameraet, og koncentrationen er stor, da jeg straks efter skal rykke hele stativet. I går var jeg kameramand, og selvom jeg var glad for at være bag kameraet, var opgaven sværere, end jeg havde regnet med. Det var om at holde øje med, hvor i billedet mit fokus skulle ligge, så vi ikke gik glip af en vigtig bevægelse eller et flot øjeblik. Zoom-knappen brugte jeg jævnligt, da close-ups efter min mening giver noget helt specielt. Mimik, små bevægelser og blikke, blev fanget, og det, at man kunne se hvordan frugten blev skåret i mindre dele og hvordan juicen blev hældt op, gav følelsen af, at det var dig selv, der gjorde det. Men zoom og panorering var ikke altid helt nemt, da mine bevægelser var lidt hakkede. Det hele var et stort puslespil, som vi sammen skulle have til at gå op, og den opgave klarede vi faktisk bedre end forventet. Det var også første gang, jeg nogensinde har filmet med rigtigt udstyr, så det var en stor og lidt svær oplevelse. Alligevel er det noget, jeg helt sikkert håber at komme til at gøre igen.

Det var næsten ikke til at kende hverken værterne eller juicemesteren, men bag de selvopfundne roller, gemte sig mine søde klassekammerater, som lidt efter kunne både grine af og rose hinanden efter en sjov og udfordrende dag.