Browsing Category

Teateranmeldelse

Anmeldelse af teaterstykket ‘Intet’

Mikkel Reenberg og Ane Helene Hovby spiller alle 23 karaktere i Janne Tellers bog ‘Intet’. Pelle Koppel har lavet ‘Intet’ om til et teaterstykke

Der er to skuespillere, en dame og en mand til at spille 23 roller. Det er en lille scene med en del træ kasser på midten af scenen og langs historien, bliver de rokeret rundt. Handlingen lyder dyster, men bliver fortalt på en humoristisk og forstående måde.

Det er om nogle 7. klasse elever, der har en skæbnesvanger historie. Vi hører om en dreng som hedder Pierre Anthon, der sidder i et blommetræ og ikke gider at deltage i noget.

Pierre Anton kommer hurtigt ufrivilligt i centrum, da han stolt udråber, at der er intet, betyder noget her i livet. Da en af klassekammeraterne prøver at snakke ham ned af træet: “Heller sidde i ingenting, end noget der ikke er noget”.

Da resten af klassen skulle bevise over for Pierre Anthon, at der er betydning i livet bliver dramaet større og til sidst dødsens alvorlig.

De bestemmer sig for, hver klassekammerat skal ofre noget betydningsfuldt og samle det hele sammen.

Anmeldelse: INTET, Teater Nordkraft

Af Julia Gabrielsen

 

Når man tænker teater, tænker man nok i mange mennekser, en helt masse farverige rekvisitter osv. Men sådan er det ikke i forestillingen “INTET”, her spiller en mand og en kvinde, tilsammen 23 personer, og sammen med deres mange trækasser, ender det ud i en helt tankevækkende forestilling

Forestillingen er baseret på bogen “INTET” af Janne Teller. Hovedpersonen i stykket her Pierre Anthon, han har en kraftig mening om at Intet betyder noget. Pierre Anthon holder for det meste til i sit blommetræ, selvom han bor på samme vej med álle næsten alle fra hans klasse 7.A. Da Pierre Anthon en dag fortæller det til resten af hans klasse, bliver der skabt røre i andedammen.

For det er de bestemt ikke enige i, og de prøver standhaftigt at få ham til at forstå, at det er der. Det ender ud i, at klassen beslutter sig for at de skal ofre den ting som betyder mest for dem. Alt lige fra en neon cykel, til en piges uskyldighed, og også en afdød lillebror, bliver lagt på bunken.

Skuespillerne Mikkel Reenberg og Ane Helene Hovby, klarer det til top ti, de formår at få historien fortalt med deres krop bevægelser, humor og ikke mindst deres timing af hinanden, som er perfekt.

Baggrundsmusikken er der i få træk brug af, men placeret godt er det. Der kunne godt have været mere, bare for at gøre det lidt mere lækkert. Men det er helt sikkert en forestilling som er værd at se, hvis man er klar på at blive taget væk.

Alt eller intet

Mikkel Reenberg og Ane Helene Hovby har sat for sig at spille rollen som 23 vidt forskellige karakterer i teaterstykket ‘Intet’. Bogen, som oprindeligt blev skrevet af Janne Teller, er nu iscenesat som teaterstykke.

En bunke af betydning

Lyset tændes i de seks lygtepæle oppe på scenen, og stykket ruller ud foran os. Mørket tager stille og roligt over publikum, og man bliver langsomt slugt ind i de fantastiske omgivelser, der udspiller sig i fantasien. Stykket handler om Pierre Anthon, der en dag dropper ud af 7. fordi han mener at intet alligevel betyder noget. Resten af hans klasse prøver at overbevise ham om, at det ikke er sandt. Så begynder at lave en bunke af betydning, og samler derfor alle en ting af betydning. På bunken ser vi b.la. en fodbold, en cykel, en mødom og en død lillebror. Ved hjælp af en bunke kasser som kulisser, formår Mikkel og Ane at hjælpe publikum med at forestille sig næsten alle scenerne fra bogen.

Tankevækkende og tyndkørt

Selvom ‘Intet’ er et helt vildt eksperiment, som virkelig for ens hjerne til at arbejde på højtryk for at følge med, synes jeg stadig det er lidt for langtrukkent. Jeg elsker ideén om et liv uden betydning, og endnu mere at så mange mennesker bliver forarget og fortællingen. Det giver endnu mere betydning til den ide. Men konflikten i bogen er bare, og jeg mener ‘bare’, at “intet betyder noget”, og det virker underligt at flokken af børn ikke bare ignorerer Pierre Anthon, i stedet for at bruge så meget tid på at overbevise ham om noget andet. Personligt synes det er godt spillet af skuespillerne, men selve stykket virker meget udspændt og som om det er kørt rigtig tyndt.