Browsing Category

Konkurrenceuge i Jyllands-Posten

Leder: Hjælp de lokale flygtninge – gør en forskel

Jeg mener at det vigtig vi som land hjælper flygtninge, fordi vi har ressourcerne og når man har ressourcerne, så bliver man også nødt til at hjælpe. Hvis vi kommer i problemer, så har vi EU til at støtte os. Når vi lever i en globaliseret verden, så bliver man nødt til også at tage hånd om mennesker i stedet for at skubbe dem væk.

Donald Trump

Donald Trump har gang på gang prøvet at få lavet et indrejseforbud. Det vil sige at personer fra Sudan, Libyen, Yemen, Iran, Somalia og Syrien ikke kan komme ind i landet, fordi han mener, at der er en risiko for at de er terrorister. Det lykkes ikke for ham, fordi dommerne i San Fransisco og Hawaii ikke kan acceptere det, da de mener det er en overtrædelse af konventionen. Det er ikke okay, at Trump prøver at lave indrejseforbud, fordi han er bange for terrorister, men det er jo overhovedet ikke alle der er terrorister. Der er nok også terrorister et sted i USA, men dem gør han ikke noget ved. Hvis Trump vil gøre sådan noget, så gider vi da ikke at forhandle med USA eller tage på ferie der hen. Alle de lande der har råd til at tage flygtninge, bliver nødt til at være synlige, i stedet for at skubbe dem væk.

Tyrkiet og Holland

Tyrkiets præsident Erdogan erklærede Holland for at stå bag folkedrabet i Sebranisian i Bosnien, hvor 8000 muslimske mænd og drenge mistede livet. Massakren i 1995 blev begået af bosniske serbere, men Erdogan mener tilsyneladende, at ansvaret skal placeres i Holland og det gør han, fordi en gruppe hollandske FN soldater i sin tid ikke greb ind og forhindrede folkedrabet. Udtalelsen kommer oven på den højspændte drama der udviklede sig i weekenden mellem Holland og Tyrkiet.

Hvorfor Beskylder han Holland for folkedrabet? “Han ønsker tilsyneladende at eskalere situationen mest muligt. Det er absolut skamløst, det hollandske FN kontinent havde, hverken mandatet eller magtmidler til at stoppe den massakre. Det er en meget sårende anklage, for Holland har taget den meget nær, fordi de ikke kunne gribe ind”. siger Niels Ivar Larsen, som er en dansk journalist hos Information.

Tyrkerne skal stemme om en forfatningsændring som vil give Erdogan mere magt. Forfatningsændring vil betyde, at Erdogan får mere magt over retssystemet og over domstolene og hvis tyrkerne stemmer på forfatningsændringen, kan Erdogan kalde sig for præsident helt frem til år 2029. Det er ikke kun tyrkerne i Tyrkiet, men også udlandstyrkere med tyrkisk statsborgerskab i Tyrkiet kan afgive deres stemme, ifølge Jyllandsposten var der 33000 danske tyrkere i Danmark som kan stemme.

Jeg synes det er alt for lang tid Erdogan får magt, hvis de stemmer på ham. I år 2007, kunne man maks være præsident i 10 år i Tyrkiet. Hvordan kan Erdogan så lige pludselig bare ignorere den regel?

Erdal Durmaz er en dansk tyrker, som mener det er udemokratisk, at Lars Løkke Rasmussen har udsat mødet med den tyrkiske premierminister, fordi det giver udtryk for, at man gerne vil tage afstand og de 33000 tusind danske tyrkere har pligt til at blive belyst om, hvad der foregår.

Lars Løkke Rasmussen har udsat mødet med den tyrkiske premierminister. Man kan vel godt tænke i starten, at det er for at afvise, men der kan også bare være en helt anden måske privat grund til, at han udsætter det. Det sætter ham også selvfølgelig i et lidt dårligt lys hos tyrkerne.
Selvfølgelig skal de danske tyrkere få belyst om, hvad der foregår i Tyrkiet, men det kan de jo også få gjort på nettet.

Asylcenteret

Inden besøget troede jeg, at et asylcenter var større og personerne var sådan nogle der ville slås. Da vi ankom havde jeg taget fuldstændig fejl. De var lidt generte i starten, men blev ret hurtige imødekommende og at de spiller meget kort, det havde jeg ikke set komme. De var rolige og opførte sig pænt.

Et asylcenter minder meget om en efterskole. De har deres eget værelse, et opholdsrum, spil, bordfodbold og meget mere. Hvis de eksempelvis ikke har været i skole, så kommer de heller ikke til fritidsinteresser som er boksning, fodbold og svømning. Sådan foregår det også på vores efterskole.
Der er også nogle ting som vi har og de ikke har har. Vi har alle aktiviteterne omkring os. De skal ud at køre, hvis de skal spille fodbold. Vi har selv valgt, at vi gerne vil være på efterskolen, mens de bliver nødt til at være på asylcentret, hvis de gerne vil have styr på tingene.

Løsningen

Vi skal være bedre til at tage imod flygtninge, at give lidt mere af os selv. Hvis man har et problem med flygtninge, så skal man eksempelvis tage ud til et asylcenter, så prøv at snak med dem og bare være sammen med dem, så får man i hvert fald et helt andet perspektiv for flygtninge, end det man havde før. Selvom de har oplevet nogle ting som vi nok aldrig kommer til at opleve, så er de alligevel mennesker ligesom os.

Hvorfor får nogle flygtninge afslag fra at blive i Danmark? Da vi besøgte asylcentret, der var der en der fik tilladelse til at blive i Danmark. Den glæde han fik, det er ikke en glæde man bare lige kan få ud af en, når man har oplevet det han har. Jeg ved godt, at vi selvfølgelig ikke kan tage alle flygtninge, men det betyder da ikke, at dem der kommer til Danmark skal få afslag, for hvis der er mange som får afslag, så bliver det da ikke en bedre verden.

Faktaboks

Den 15. marts 2011 åbnede sikkerhedsstyrker ild mod demonstranter i Syriens hovedstad Damaskus. Det var startskuddet på den krig, det var i dag – seks år senere – et mareridt. En borgerkrig der havde efterladt mange civile i nød.
6,5 millioner syrere var på flugt i deres eget land.
Cirka 4 millioner syrere var ifølge FN flygtet til nabolandene Jordan, Libanon, Irak, Egypten, Tyrkiet, og andre nordafrikanske landet. Nogen prøver også at få asyl i Europa.

Over 200.000 afghanere havde sat kursen mod Europa på flugt fra militser, fattigdom og falmende fremtidshåb.

En øjenåbner for hverdagen

Fordomme blev brudt, og en flok drenge af anden etnisk baggrund, gav et kæmpe smil på læben.

Nervøsiteten lægger en dæmper på alle 6 efterskoleelever, som er på vej til Østrup Børnecenter. Det er noget helt nyt, pludselig at skulle ud og møde nogle mennesker, som har flygtet fra enten krig eller katastrofer, i deres eget hjemland. Selv ville man nok aldrig rigtig kunne sætte sig helt ind i deres situation, og det er heller ikke alle, som synes de skal komme her.

Efter kort tid, ankommer efterskoleeleverne til destination. For at komme ind til børnecentrets fællesrum, skal de op ad en hvid trappe, en trappe som asylansøgerne er vant til at vandre op og ned ad flere gange om dagen, men for dem, er noget af det, som kan give mavepine. Efter kort tid kommer deres bus. En hvid bus, meget større end efterskolebussen, bakker ind i indkørslen, og ud kommer 15-20 drenge. Da de træder ind, flyver klangen fra high fives gennem rummet, og smil breder sig. De kigger hen mod efterskoleeleverne, og de hilser. Alt imens regnen siler i stænger, udenfor.

Aktiviteter
Lyden af pool-bolde der klirrer, jublen ved bordfodboldbordet og Joey Moe’s sang, Million, som blæser ud igennem en lille højtaler. De er nu rykket ud i aktivitetshuset,  hvor der spilles pool med Mulu Tombosa, Qutiba Hardan på 13 år og Yosef Sidiqi på 15 år. Her mærkes det, at det er en af drengenes yndlings aktiviteter, for de er skrappe til det. Den ene, efter den anden kugle, fyrer direkte ned i hullet. Ved siden af bliver der spillet bordfodbold for fuld drøn, og små sejrsråb kommer hist og pist.

Efter 10 omgange pool, trækker de tilbage i huset, hvor der bliver spillet kort med de ældre drenge. Her finder den yngre gruppe spillet klodsmajor, og hygger sig med det. Lyden af klodser som kollapser, og børn som ærgrer sig over at være klodsmajor, høres flere gange.

På gensyn
Pludselig ruller den hvide bus ind i indkørslen igen, og det er tiden hvor at efterskoleeleverne skal hjem, de får jakke på, og imellem de mange faste håndtryk, hører man også “vi ses”.

Asylansøgerne vender om

Grunden til de mange asylansøgere rejser hjem, er blandt andet kriser i hjemlandet, og falske forventninger til Europa.

2015 var rekordåret for asylansøgere i Danmark. Men nu forlader rekordmange fra især mellemøsten landet igen. 532 rejste sidste år tilbage til deres hjemland, og det er mere end en fordobling af frivillige hjemrejser i 2015.

Det viser tal fra FN’s danske kontor for migration, IOM, det er også dem som kan tilbyde at betale flybilletter, og ordne praktiske ting for asylansøgere, som enten frafalder deres asyl, eller er blevet afvist i asyl, i Danmark.

Krise i hjemlandet
Ca. 3 ud af 4 af de hjemrejste asylansøgere, tog tilbage inden den endelige beslutning, for, om de kunne få asyl i Danmark, var afklaret.

-Det er ofte ting som, at et familiemedlem i hjemlandet er blevet sygt, eller at et barn er indlagt på hospitalet, eller en der ligger for døden, siger Jacob Jørgensen, program- og forbindelsesofficer ved IOM i København.

Tallene ligger faktisk på at 73% er frafaldne asylansøgere, 26% er afviste asylansøgere og 1% er hvor status er uafklaret

Ikke så nemt som forventet
Familiekriser er ikke den eneste grund til hjemrejse, en af de frivilligt hjemrejsende havde fået falske forventninger til Europa.

– Her var det menneskesmugleren, eller en anden, som havde en historie om Danmark, som havde vist sig at være usand. For eksempel var det ikke så nemt at få ophold, som man havde håbet på. Og så ville man hellere rejse hjem, fordi at var bedre at rejse hjem, end at sidde og falde hen i et asylcenter, siger Jacob Jørgensen

Skuffelsen har man også stødt på i Dansk Flygtningehjælps rådgivning.

– Vi oplever frustrationen over at sidde og vente, og ikke vide hvor lang tid der går. Mange oplever ventetiden som vanskelig, siger Eva Singer

Ikke behov for hjælp
Når sådanne situationer opstår, kan man godt vælge at se på problemet som, havde de overhovedet brug for hjælp?

Men det findes der ikke noget sikkert svar på, det kunne godt være de havde brug for hjælp, men opgav pga. andre grunde. Nogle kan være rejst tilbage for at søge asyl et andet sted.

Ikke kun i Danmark, men hele Europa
DR har fået nogle tal fra IOM, som viser at flere end 1.600 asylansøgere frivilligt forlod Norge i 2016, og fra Finland rejste flere end 2.100 frivillige til deres hjemland.

En ny rapport viser også, at alene antallet af irakiske asylansøgere i Europa, som frivilligt rejste hjem i første halve år, var 7.000 personer.

Hjælp dine medmennesker

Uanset hvad, vil flygtninge altid være mennesker ligesom os, de har lige så meget ret til at få måltider, skolegang sociale kompetencer osv. Herunder vil der komme gode råd til hvordan du selv kan hjælpe

Hjælp flygtninge i Danmark
MELD DIG SOM FRIVILLIG VEN ELLER FAMILIE

  • Mødet i mellem flygtninge og frivillige kan have en afgørende forskel for integration. Som ny i Danmark har man brug for støtte til at lærer landet at kende, danne sig et socialt netværk.

MELD DIG SOM VÆRGE FOR ET FLYGTNINGEBARN

  • Som værge får man ansvaret,for at være med til at sikre at barnet trives, og man skal deltage i møder sammen med barnet, og være der socialt for barnet.

Hjælp på asylcentre

MELD DIG SOM FRIVILLIG

  • Hvad du kommer til at lave, er forskelligt, for det kommer an på beboernes behov. Men du kan fx. træne et hold drenge eller piger i fodbold, eller hjælpe til i lektiecafeen.

DONERE TIL RØDE KORS

  • Hvis man har lyst, kan man også donere tøj, legetøj og andet man tænker de kan bruge. Ellers kan man også donere sådan som cykelundervisning.

Støt hvor nøden er størst

  • Man kan også bidrage med et valgfrit beløb, som går til de krigs- og katastrofe ramte steder.

Hvis du kunne være mere interesseret, i et eller flere af de her punkter, kan du smutte ind på hjemmesiden RØDE KORS og få mere information.

 

Indførelse af ny integrationsydelse sætter kommuner i gang.

1 sep 2015, kom der en ny integrationsydelse, som sammen med den nye refusionsreform, gjorde sådan at kommunerne selv skulle betale en større udgift til flygtninge, som ikke kom i arbejde inden for et år.

I Frederiksberg Kommune tog man fat om problemet, og ville fokusere på at hjælpe flygtninge med at komme i arbejde. Det skulle ske ved at give dem færdigheder og danskkundskaber, der passer de brancher i hovedstadsområdet, hvor det er nemmest at finde arbejde.

“Vores mål er at, 80 pct. af flygtninge skal igennem et såkaldt branche pakkeforløb, hvor de lærer sprog, er i praktik og bliver uddannet med henblik på at få arbejde inden for en række brancher”- siger Tina Nielsen, afdelingsleder for integrationsindsatsen hos Frederiksberg Kommune.

Ikke bare Branchepakker
Endnu en mulighed var, at de flygtninge som kom til Frederiksberg Kommune, som kom med en længerevarende uddannelse, ville blive tilbudt hjælp ved kommunens akademikercenter. De unge ville komme til kommunens Unge Afdeling, samtidig med at de deltager i et branche pakkeforløb.

Tina Nielsen lægger heller ikke skjul på at at en af grundene til at de ændre strategi  for at få flygtninge i arbejde, er, at folketinget har strammet reglerne, både med hensyn til flygtninge og kommunen

For det betyder nemlig, at en nytilkommen flygtning, får 5000 kr. om måneden, som ikke engang er nok til at betale egen bolig.
Hvor de derimod rykker i den enkelte flygtning, når de hører at med et arbejde kan de tjene 18.000 kr, og så ville de få en bolig, og du vil blive uafhængig af hjælp fra systemet.

Samtidig har Frederiksberg kommune også en aftale om sprogpraktikforløb med Bilka i Fields, og er ved at underskrive en med tivoli.

De er som os

Madlavning, skole og fritidsaktiviteter, det lyder som en helt almindelig skoledag for et barn, men ikke hun for et Dansk barn

Mange har sine fordomme omkring asylansøgerne, “de er her kun for ballade, de laver ikke noget, og de ødelægger faktisk bare vores hverdag”. Efter et besøg hos et af Danmarks asylcentre, Børnecentret Østrup, kan vi melde ud, at de børn som bor der, har en hverdag ligesom alle andre Danske børn. Forskellen er, at de drenge og en ene pige som bor på centeret, er uledsaget, de er flygtet fra krig eller katastrofer uden forældre.

Hverdagen
Ligesom de fleste danske børn går i skole, så gør asylansøgerne det også. De har samme antal timer, som de danske børn på deres alder. De går på en særlig skole, for uledsaget mindreårige.

– Ingen fritidsaktiviteter, hvis der ingen skole er, fortæller en af pædagogerne fra Børnecenteret Østrup.

Det er nok helt sikkert noget, som man enten har fået fortalt, eller sagt til sit barn. Lige akkurat er det også på børnecentret, mange af børnene har nemlig en fritidsaktivitet, som enten kan være svømning, boksning eller fodbold.

Når de er hjemvendt, har de mulighed for at bare gå på værelset, eller være sammen med de andre.

På børnecentret står de selv for at lave mad, vaske tøj osv. Og ugentligt får de udbetalt en kontant ydelse.

Den danske musik der buldrer
Børnene på stedet gør sig også stor brug af det danske musik, det er ikke utilregneligt at der lige kommer noget velkendt, som Gulddreng eller Joey Moe. Det kan godt være at de ikke er helt skrappe til dansk, men når det gælder sange, så er der ikke noget at komme efter.

Og hvis man sammenligner alt det her med et dansk barn, så tror jeg at man vil få et utroligt ens resultat.

Flugten til Danmark er dyr

At blive smuglet op i gennem landenes grænser, få falsk pas og flybillet, er ikke billigt, og flere betaler i mellem 35.000kr til 112.000kr, for få have muligheden for at komme til Danmark.

Selvom det er dyrt at komme til Danmark, betyder det ikke, at det kun er de rige som man får at se. Der er nemlig mange som har en stor gæld på bagen, når de kommer, og i forvejen har de også solgt alt hvad de ejer, og flere har også fået deres forældre til at hjælpe.

Ciwan Mahmoud, fik hjælp af sin far til rejsen, til Danmark. Han solgte sine ting, lånte penge af familie og venner, for at få råd til rejsen. Familien endte med at betale 110.000kr for at få Ciwan til Danmark, det hele forløb sådan, at han blev smuglet til Tyrkiet, hvor han opholdte sig i en måned, indtil at de havde fået skaffet ham falsk pas, og en flybillet fra Istanbul til København.

Turen er ikke bare lige til
Grunden til at det hele bliver så dyrt, er de mange stop som følger med. Men alligevel er der stor forskel på hvor man kommer fra. For turen fra Eritrea til Danmark koster mellem 35.000 og 49.000 kr, hvor at turen til Danmark, er langt dyrere.

En anonym ung mand fra Afghanistan, fortæller at han brugte 35.000 danske kroner på turen fra Afghanistan til Tyrkiet. Efter det gav han 18.000 kr. for at komme til Grækenland, og fra Grækenland til Italien kostede det ham 42.000kr. Da han så var i Danmark, var det eneste han havde tilbage 30 euro, som i danske kroner er 223 kr.

Og han er langtfra den eneste som betaler så meget for sådan en tur, derfor kræver det også en stor indsats fra familien, for det kræver mere, end bare lige at sælge sine ejendele.