Browsing Category

Ud af huset

En øjenåbner for hverdagen

Fordomme blev brudt, og en flok drenge af anden etnisk baggrund, gav et kæmpe smil på læben.

Nervøsiteten lægger en dæmper på alle 6 efterskoleelever, som er på vej til Østrup Børnecenter. Det er noget helt nyt, pludselig at skulle ud og møde nogle mennesker, som har flygtet fra enten krig eller katastrofer, i deres eget hjemland. Selv ville man nok aldrig rigtig kunne sætte sig helt ind i deres situation, og det er heller ikke alle, som synes de skal komme her.

Efter kort tid, ankommer efterskoleeleverne til destination. For at komme ind til børnecentrets fællesrum, skal de op ad en hvid trappe, en trappe som asylansøgerne er vant til at vandre op og ned ad flere gange om dagen, men for dem, er noget af det, som kan give mavepine. Efter kort tid kommer deres bus. En hvid bus, meget større end efterskolebussen, bakker ind i indkørslen, og ud kommer 15-20 drenge. Da de træder ind, flyver klangen fra high fives gennem rummet, og smil breder sig. De kigger hen mod efterskoleeleverne, og de hilser. Alt imens regnen siler i stænger, udenfor.

Aktiviteter
Lyden af pool-bolde der klirrer, jublen ved bordfodboldbordet og Joey Moe’s sang, Million, som blæser ud igennem en lille højtaler. De er nu rykket ud i aktivitetshuset,  hvor der spilles pool med Mulu Tombosa, Qutiba Hardan på 13 år og Yosef Sidiqi på 15 år. Her mærkes det, at det er en af drengenes yndlings aktiviteter, for de er skrappe til det. Den ene, efter den anden kugle, fyrer direkte ned i hullet. Ved siden af bliver der spillet bordfodbold for fuld drøn, og små sejrsråb kommer hist og pist.

Efter 10 omgange pool, trækker de tilbage i huset, hvor der bliver spillet kort med de ældre drenge. Her finder den yngre gruppe spillet klodsmajor, og hygger sig med det. Lyden af klodser som kollapser, og børn som ærgrer sig over at være klodsmajor, høres flere gange.

På gensyn
Pludselig ruller den hvide bus ind i indkørslen igen, og det er tiden hvor at efterskoleeleverne skal hjem, de får jakke på, og imellem de mange faste håndtryk, hører man også “vi ses”.

Indvandring og integration

Når en indvandrer eller en flygtninge kommer til Danmark for at bosætte sig, skal de tilpasse sig i det danske samfund. Så skal de nyankomne føle sig hjemme, sikres mulighed for deltagelse i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv. Men tit sker der konflikter pga. forskelligheder mellem os og udlændingene. Det kan for nogen være svært at acceptere andres religion, kultur og traditioner, når man er så vidt forskellige.

Det første skridt for udlændinge, er at kunne tilpasse sig i Danmark. De lærer at snakke dansk. I Danmark tilbydes gratis danskundervisning ca. 19 timer om ugen for alle voksne, både flygtninge og indvandrere. Hvis de ikke tager imod dette tilbud, hvordan vil de så kunne forstå danskernes kultur, traditioner osv.?

En forudsætning for, at de kommer til at tale dansk, er at de omgås med andre som snakker dansk. Det kan være i skoler, på arbejdspladser og der hvor de bor. Man kan uheldigvis møde flere udlændinge end danskere.

Der er mange som ikke respekterer den danske kultur og regler. Hvis man tegner Allah på et papir, får man en straf, men hvis de tegner Gud eller Jesus, så sker der intet, hvordan kan det være? Der er mange indvandrer som tror de styrer landet så snart de træder ind i det. Det er dem som man skal holde ekstra øje med. Der er selvfølgelig også mange som, respekterer vores land som det er og det er fedt at, selvom det danske sprog er svært, så er der stadig rigtig mange der forsøger at lære det. Bare det at forsøge. Det er også rart at flygtningene synes Danmark er et rart og trygt land.

Indvandring og integration

“Flygtninge rejser gennem middelhavsområdet for et bedre liv i EU.” “Indvandrer er selv skyld i dårlig integration.” Sådanne vendinger dukker tit op på skærmen af vores computerer, mobiler, i TVét osv. Selvom det ikke er alle, der føler sig berørt af flygtninge situationen, så mener over 38 procent af EU at indvandring og integration er de problemer. Problemerne har ramt flere steder i verdenen, og EU skal nu tage stilling til om de har pligt til at vise solidaritet, og hvis de har, hvordan opnår vi så en vellykket integration af indvandrer?  

Flere og flere vælger at flygte fra deres hjemland i håb om et bedre liv i EU. Selve tanken om at tage et andet sted hen og bo, er med intet taget i betragtning en god ide. Hvis man så vælger at tage alt i betragtning, så skaber det flere internationale problemer.

Der er flere grunde til at folk flygter fra deres hjemland, og der er ikke meget at gøre, når det gælder indvandring. EU gør sit bedste for at fordele indvandrer i de forskellige EU-lande, så alle får mulighed for et liv, der er værd at leve. Rejsen for flygtninge er hård, og det er ikke alle, der overlever turen. Nogle mister livet på rejsen væk fra krig og ødelæggelse, og EU er nødt til at tage hånd om det voksende problem. EU skal vise solidaritet over for flygtninge, som kommer fra et land ramt af krig og/eller ødelæggelse. Dog ikke over for alle flygtninge skal have lov til at komme ind i nye lande.  

Det næste problem som kommer efter indvandring er integration. De fleste lande har svært ved at få integreret indvandrerne ordentligt ind i landet. I Danmark har vi lige så store problemer med integration som så mange andre lande. Som samfund gør vi en del til at få indvandrer ordentligt ind i landet, men det er ikke alle som vil ind i den danske kultur. Grunden til dårlig integration ligger hos indvandrerne selv. Hvis en 6-årig dreng fra Syrien kan lære flydende dansk på 10 måneder, så kan en teenager vel også lære sproget, den danske kultur og lære at være en del af det danske samfund. De  vælger selv om de vil være en del af samfundet eller om de vil være et udskud. Det er deres egen beslutning, og det burde vi ikke gøre noget ved.

Menneskerettigheder i EU

Den 10. december 1948 blev Verdenserklæringen om Menneskerettighederne vedtaget i FN, og medlemslandene i EU forpligter sig til at leve op til disse rettigheder. Rettighederne beskriver 30 forskellige artikler, om nogle af dem handler om sikkerhed. En af de mest omtalte rettigheder er artikel 19. som omhandler ytringsfrihed.

I et land som Danmark tænker vi måske ikke altid over hvor vigtigt denne rettighed er, men vi tager den nogle gange for givet, og bliver først opmærksom på den, når den bliver overtrådt.

Landene i EU tolker begrebet ytringsfrihed forskelligt, og derfor handler de også forskelligt, når grænserne bliver overtrådt.

Som individ i Danmark, har vi en ret stor sikkerhed for at blive behandlet retfærdigt, hvis nogen krænker vores ret til at tale frit, og det burde jo være det samme i alle EU lande, siden alle skriver under på at vil følge de samme regler. Jeg tror blandt andet det er derfor, et land som Tyrkiet har svært ved at blive optaget i EU

Efter min mening er menneskerettighederne en af de vigtigste dele af EU, det er et vigtigt fundament i det fællesskab, som EU bygger på. Derfor er det også vigtigt at de bliver overholdt, og at man som borger i et EU land, kan vide sig sikker på at man har disse rettigheder.

Hvis et af landene i EU ikke kan overholde denne aftale omkring menneskerettigheder, som de indgår når de indtræder i EU, synes jeg ikke de bør være medlemmer. Jeg betragter EU som et tilbud – en handelsaftale. Kan du ikke leve op til de krav der stilles, for at modtage tilbuddet, kan du ikke være en del af fællesskabet.. EU er et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, men det forpligter.

Globalt miljø, global politik

Så længe jeg stadig hører ’3 fodboldbaner regnskov i minuttet’, er jeg pænt ligeglad med, hvad EU siger om klimaaftaler og bæredygtigt udnyttelse af jorden. Milliarder af dyreliv forsvinder hvert minut. Er det virkelig det værd, at lade bønder fælde størstedelen af regnskoven?  Kan vi ikke gøre noget ved det? Er Jorden i forfald?

Ifølge EU har de nogle af verdens højeste miljøstandarder. EU’s medlemslande har et minimum mht. sundhed og trivsel blandt folk i EU.  Der er standarder for vores klode, fordi befolkningen vokser, flere flytter til byerne, og de globale miljøudfordringer bliver større og større. F.eks. at luften, havene skal være rene, og der skal helt generelt laves en standard for bæredygtighed.

Alligevel stiger temperaturen på jorden, og isen vil smelte, hvis det fortsætter. Når isen smelter, bliver der frigivet metan, der øger den globale opvarmning. Når isen smelter, bliver der plads til at bore efter olie, der øger den globale opvarmning. Og absorptionen af sollys forøges, og så vil temperaturen stige yderligere.
Det er en ond cirkel, som vi bliver nødt til at sætte en stopper for.

Den største problematik er faktisk landbrug. Landbruget står for 17% af alt udledning af gasser i atmosfæren. Køer der prutter… Og det er jo normalt, at man tænker, at vi bør støtte landbrug. Det synes jeg sådan set også, men måske kan man finde en mere bæredygtig form for landbrug? Det er bare en vanvittigt dilemma. Det er ikke sådan ligetil at afvende hele verdens befolkning fra kød. Der ville gå totalt anarki i den.

MEN… Der er også lige alt den der karbon dioxid, der rent faktisk udgør 65% af alt udledning af drivhusgasser. Altså biler, fabrikker, kul og olie til opvarmning, stort behov for billig energiforsyning i fattigere lande og ikke mindst rydning af regnskov. Alle de gasser der er fanget i træerne, bliver frigivet når træerne bliver fældet.

Det er som om, at alle løsninger er bundet sammen med en umulig opgave.

Naturen er forudsætningen for vores liv, så vi er nødt til at passe ekstra godt på den. Vi deler ressourcer som vand, luft og alle mulige forskellige dyrearter. EU har derfor oprettet et netværk der hedder Natura 2000, som dækker over 26.000 beskyttede naturområder. Det dækker faktisk 20% af EU’s landmasse.
Men det er ikke kun EU det her handler om. Vi bliver nødt til at tænke på f.eks. Amerika, Afrika og Asien. Især i Asien tror jeg der er mest og nemmest plads til forbedring. Størstedelen af udledningen af drivhusgasserne i Asien kommer fra storbyerne. Og når det er sådan et lille areal, tror jeg det ville være relativt nemt at indføre nogle forbedringer. Desværre er det jo ikke inden for EU’s rækkevidde.

Og det er Amerika og Asien eller ikke.

EU bliver ved med at sige, at vi får en bæredygtig fremtid i 2020 osv., men det er som om det hele tiden bliver udsat. Jeg kan kun slutte af med at svare på spørgsmålet med et andet spørgsmål: Kan Jordens befolkning få nye vaner, og vænne sig til nye tilværelser? Hvis det ikke er tilfældet, tvivler jeg stærkt på en positiv udvikling i forhold til regnskoven og globalopvarmning.

Sikkerhed og menneskerettigheder

Menneskerettigheder er det vigtig? Hvilke rettigheder har vi at opfylde? Sikkerhed er en vigtig ting og noget danskere sætter stor pris på at vi har.

Udtrykket Menneskerettighederne dækker over Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, som blev vedtaget af FN’s generalforsamling. Menneskerettigheder skal beskytte det enkelte individ mod overgreb fra staten.

Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder lige integration, lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner med udgangspunkt i kvinders og mænds ligestilling. Ligestillingsloven blev vedtaget i 2000 og er senest ændret i 2007.

Den skal sikre, at mænd og kvinder behandles lige både i det offentlige og i det private erhvervsliv. Loven forpligter også alle offentlige myndigheder til at arbejde for at fremme ligestilling.

Forskelsbehandling bliver taget meget seriøst, da kvinderne har gjort meget gennem tiden for at nå dertil, hvor de er i dag.

Du skal altid holde dine personlige oplysninger for dig selv. Nogle gode er at opbevare dem et sted, hvor ingen har adgang til dem. Aldrig skriv dine personlige oplysninger, som cpr. nummer på nogle former for internet side. Du skal altid lade advarselslamperne blinke, så virksomheder ikke får dig til at skrive dine personlige oplysninger.

Overstreg altid dine oplysninger, hvis du smider papir ud i skraldespanden. Klip dine gamle kort i stykker og brand gamle pas eller lignende. Du skal huske hyppigt at tjekke din konti og oplys aldrig dit kort nummer.   

Sikkerhed? Hvordan kan vi mærke sikkerheden?

Politiet gør et godt stykke arbejde i deres hverdag. Vi har en god overvågning og gode sikkerheds forhold. Det bliver der sat stor pris på. Jeg vil sige at politiet er vores helte hver evig eneste dag.  

Ytringsfrihed er retten til frit at udtrykke sin mening i skrift og tale uden andres godkendelse. Ytringsfriheden har haft afgørende indflydelse på hvordan vi, som samfund har udviklede os. Det handler om at kunne stå op imod andre og fortælle hvad de mener, fra hjertet. Efter ytringsfriheden er demokratiet opstået, så alle i samfundet har en stemme.

FLUGT FRA KRIG OG ØDELÆGGELSE

EU står overfor en del problemstillinger, som de skal løse i fællesskab. En af de store problemstillinger er den voldsomme flygtningestrøm der har stået på de sidste 5 år og som fortsat står på. EU har en aftale om at alle lande har pligt til at modtage et hvis antal flygtninge og give dem asyl. Den ordning gør at der ikke er nogen lande der bliver bombarderet med flygtninge, så landet stadig kan fungere.

Da flygtningestrømmen var værst i sommeren 2015, blev Grækenland bombarderet med 25.000 flygtninge på samme tid. Det kom oveni voldsomme finansielle problemer og landet var gået bankerot uden hjælp fra EU. Det var en hård kamp for Grækenland og de kom langt ud før de fik hjælp fra EU, fordi Grækenland havde spildt deres penge på unødvendige ting.

Herhjemme i Danmark er vi humane over for asylansøgerne, men vi er også nødt til at være realistiske og derfor kan vi kun tage imod et begrænset antal asylansøgere, fordi vi bruger enormt mange penge og tid på asylansøgerne og danskerne ønsker ikke et land fyldt med flygtninge og migranter. Et eksempel på hvad vi bruger på et ægtepar med 2 børn er således. Ægteparret får hver måned kontanthjælp på 15.300kr. + integrationsydelse, og det beløb afhænger af, hvor lang opholdstilladelse de får. Hvis de fx har fået opholdstilladelse i et år, får de 10.300kr. I mange andre lande har flygtninge ikke de privilegier, og derfor er Danmark et langt mere attraktivt land at flytte til.

Pga. den store flygtningestrøm til Danmark i 2015, lavede den nye regering en skræmmeannonce for at mindske flygtningenes lyst til at komme til Danmark. Inger Støjberg har skrevet annoncen.

I annoncen står der at:

–    Regeringen reducerer de sociale fordele for ny ankomne flygtninge.

–    Flygtninge der har asyl kan ikke få familiesammenføring, før efter et års ophold i Danmark.

–    Flygtninge kan først få permanent opholdstilladelse i Danmark efter 5 år.

–    Flygtninge skal kunne tale og forstå dansk for at kunne få dansk statsborgerskab.

–    En asylansøger der ikke har en god grund til at få asyl sendes tilbage.

–    Alle afviste asylansøgere skal hurtigst muligt sendes tilbage til deres hjemland.

   Der er et specielt hjemsendingscenter, som sørger for at alle afviste asylansøgere hurtigt kommer tilbage til deres hjemland.

Inger Støjberg skrev denne skræmmeannonce, for at fortælle at flygtningene ikke kan forvente, at få alle deres krav opfyldt. Man kan sige at ud fra denne annonce, gør hun dem en ”tjeneste”, så de ikke rejser forgæves uden at have opfyldt kravene.

Jeg mener derfor at det er vores opgave at hjælpe flygtninge og migranter, men kun i det omfang vi har plads til. Jeg mener at vi skal tage hånd om flygtningene først, da det er dem der har været nødsaget til at flygte, i frygt om at blive slået ihjel. Men jeg synes også at vi skal favne migranterne, fordi de kommer her i ønske om at arbejde, hvorimod mange flygtninge ikke har tanke på at arbejde og at de derfor hurtigt vil blive kontanthjælpsmodtagere. Migranterne kommer tit med en høj faglig uddannelse, som vi kan bruge til noget herhjemme i Danmark.

Danmark sammen med EU har pligt til at vise solidaritet over for asylansøgerne, fordi selvom EU landene er velfungerende og selvoptagede, er vi nødt til at tænke på de mennesker i verden, der er dårligt stillet.  

I fremtiden mener jeg at alle lande må hjælpe til og modtage flygtninge og migranter, men vi er også nødt til at sætte en grænse for hvor mange vi kan have i vores land. Vi er nødt til at gøre noget, hvor konflikten opstår. Hvis vi kan mener jeg at IS og alle andre terrorgrupper skal udryddes, så der ikke længere er en grund til at de flygter. Jeg synes også at fx flygtninge og migranter vi modtager, skal lære hvordan man lever i det danske samfund. Mange indvandrere tager opholdet her i Danmark for givet og opfører sig flabet og utaknemmeligt. Hvis indvandrerne opfører sig bedre, får vi også mere lyst til at modtage flere.

Indvandring og integration

I det senmoderne samfund, hvor alle efterhånden har lært, at det er det rigtige at hjælpe hinanden, bliver vi simpelthen nødt til at udvide vores horisonter. Ja, vi har problemer i Danmark, men det betyder ikke, vi kan lukke øjnene for problemer udefra, som for det meste er større vores egne.

Fra lande med krig, hvor der næsten er garanti for at miste livet på den ene eller anden måde, flygter der selvfølgelig folk op til lande som Danmark. Mange af de flygtninge ønsker at starte deres liv et mere sikkert sted, og vil gøre alt for at få job, mad og tag over hovedet. ”Der er ingen grund til, de kommer til vores land,” mener mange danskere. Men Jorden er trods alt noget, vi alle deles om – vi kan vel ikke bare nedlægge veto for et stykke af den og sige, at her bestemmer vi, hvem der må opholde sig?

I Danmark kan mange have problemer med at finde job og bliver nødt at modtage kontanthjælp eller dagpenge. Et af problemerne ved at finde et job kan være, at der simpelthen ikke er brug for så mange arbejdere, som vi har arbejdsløse. Et andet problem kan være, at vi som borgere sætter for høje krav til vores arbejdsplads. Men noget, der langt fra er problemet i denne sag, er social dumping. I hvert fald er der mange, der ikke har forstået det virkelige problem ved social dumping. ”De tager vores jobs,” er en sætning jeg har hørt lidt for mange gange. Og hvorfor skulle en arbejdsgiver, som gerne selv vil have forretningen til at køre rundt ikke vælge den arbejder, der kræver mindst i løn? Det kan jeg selvfølgelig godt se, der er noget forkert i. Men problemet er altså ikke, at indvandrerne er her, og at de kommer i job, men derimod at de ikke får det samme i løn som os andre, selvom de muligvis kan udføre jobbet ligeså godt. Hvis vi alle får den samme løn for det samme stykke arbejde, så er det jo bare den bedste mand, der får stillingen.

På den måde er jeg klart for idéen om integration. Selvfølgelig skal dem ude fra være en del af vores fællesskab, regler og på samme måde bidrage til det samfund, vi har opbygget. Men hvem har sagt, de ikke vil det? Jo, det har du muligvis. Efterhånden bliver næsten alle af anden etnisk herkomst stemplet som kriminelle på den ene eller anden måde. Og med det ry og en masse modstand i rygsækken, er det altså ikke altid nemt at blive ved med at være åbensindet.

Vi kan ikke gå og bilde os selv og hinanden ind, at der er en lille opskrift på, hvordan man er dansker. Vi kan ikke begrænse antallet af folk, der gerne vil være en del af det gode samfund, vi har fået opbygget. Og vi kan mest af alt ikke lave en test med en masse umulige spørgsmål om Danmarks historie, som skal afgøre, hvorvidt man må befinde sig i Danmark eller ej.

Begrebet overbefolkning har også været nævnt nogle gange, men vi skal sgu til at slappe af. Så mange flygtninge er det altså heller ikke, vi taler om. En stor del af folk i krigsramte lande bliver altså i den tredje verden, mens en mindre del flygter. Mange af dem flygter så til andre dele af deres eget land og andre til Europa, hvor så kun en lille procentdel af dem kommer Danmark. Men desværre prøver de fremmedfjendtlige kræfter at bilde folk ind, at alle flygtninge har sat kursen mod Danmark.

Og det, jeg mener, er, at vi burde tage lidt løsere på det hele. Være mere åbne overfor nye ansigter –  ikke kun i forhold til flygtninge, men generelt over for alle, vi møder.

Sikkerhed og menneskerettigheder

En del af at være Dansk, er at vi har ytringsfrihed. Det synes jeg er noget som man bestemt skal udnytte, for hvis man tænker på et land som Nordkorea, hvor de er under voldsom diktatur, hvor de ikke engang må tænke en tanke anderledes, så er det noget som vi skal værdsætte højt, for et liv uden at må mene og sige hvad man vil, ville på ingen måde være det samme.
At vi har ytringsfrihed, gør også at vi har demokrati, og at vi har retten til at stemme på lige hvad vi vil.

Men noget som man også skal tænke på, er at man ikke skal udfordre ytringsfriheden, altså ment som at overskride de enkelte regler som:

»§ 140. Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.«  
§ 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Men generelt så er det jo ikke kun ytringsfriheden som vi har, vi har jo en masse forskellige grundlæggende rettigheder som er vigtige.
Ligestilling mellem kvinder og mænd, som begyndte stille og roligt fra 1814 tallet, er en vigtig del, det betyder at vi i dag har de samme rettigheder, om du er mand eller kvinde, når det kommer til arbejde, uddannelse, personlige interesser osv. Det ville være en mærkelig tanke, hvis nu jeg blev født til et sted hvor kvinder jo nærmest var undertrykt, hvor at det var forskelligheden på et køn, som skulle bestemme hvilke muligheder som man havde.

Hvis de her principper skulle risikere at blive brudt i et af medlemslandene, så ville jeg synes at man skulle lade vær med at puste mere til ilden, og så først se om landet ville kunne klare problemet selv, men hvis ikke det er sådan, så ville jeg mene at der skulle et møde til, hvor at man så må sætte nogle principper op for hinanden, for først af alt, så har man jo sagt ja til at være med i EU. Derfra kan alle medlemslande så komme med råd og så kan de jo tage en endelig beslutning.

En farvet oplevelse

 

Masser af farveglade motionister i alle aldre på Travbanen i Aalborg.

Den. 27. august 2016 var Journa10 til Color Run. Vi blev uddelt i nogle opgaver, som var at 3 skulle interviewe nogen, 5 skulle tage billeder og 2 skulle løbe.

Da vi ankom, havde vi et lille møde om, hvordan det hele lige skulle foregå. I starten gik vi lidt rundt for at få et overblik over pladsen. Vi gik samtidig også rundt for at se, hvem vi lige skulle interviewe, men det var lidt svært, fordi det var lidt grænseoverskridende og gå hen, og spørge om de ville interviewes. Vi fandt dog én som frisk til et interview, og det gik meget godt. Kort tid inden løbet gik i gang, gik vi over til startlinjen for at gøre klar til at tage nogle billeder.

Derefter gik vi over til en anden “post,” hvor der bliver kastet med farver. Det var fedt at se så mange mennesker gå helt amok med de forskellige farver, og at gå helt tæt på de mange mennesker der løb. Der var også mange af dem dør løb som gik helt tæt på vores kameraer for at vi kunne få et godt billede. Vi havde også en drone oppe med et kamera, sådan vi kunne få et par billeder oppe fra.
Efter vi havde taget masser af billeder, tog vi tilbage til scenen og gik op på scenen for at få billeder med farvepulveret kastet op i luften og ramme de hundredvis af mennesker. Til sidst gik vi ned, og festede sammen med resten af publikum, men der tog vi også et par billeder.

Den følelse man får, når man står med et kamera midt i en kæmpe flok, den opmærksomhed man får og prikkende på skuldrene, fordi de gerne ville have taget et billede af dem. Det var en hel anden oplevelse end at være “normal” til en koncert, fordi man får den opmærksomhed på en hel anden måde.