Browsing Category

Color Run Aalborg

En farvet oplevelse

 

Masser af farveglade motionister i alle aldre på Travbanen i Aalborg.

Den. 27. august 2016 var Journa10 til Color Run. Vi blev uddelt i nogle opgaver, som var at 3 skulle interviewe nogen, 5 skulle tage billeder og 2 skulle løbe.

Da vi ankom, havde vi et lille møde om, hvordan det hele lige skulle foregå. I starten gik vi lidt rundt for at få et overblik over pladsen. Vi gik samtidig også rundt for at se, hvem vi lige skulle interviewe, men det var lidt svært, fordi det var lidt grænseoverskridende og gå hen, og spørge om de ville interviewes. Vi fandt dog én som frisk til et interview, og det gik meget godt. Kort tid inden løbet gik i gang, gik vi over til startlinjen for at gøre klar til at tage nogle billeder.

Derefter gik vi over til en anden “post,” hvor der bliver kastet med farver. Det var fedt at se så mange mennesker gå helt amok med de forskellige farver, og at gå helt tæt på de mange mennesker der løb. Der var også mange af dem dør løb som gik helt tæt på vores kameraer for at vi kunne få et godt billede. Vi havde også en drone oppe med et kamera, sådan vi kunne få et par billeder oppe fra.
Efter vi havde taget masser af billeder, tog vi tilbage til scenen og gik op på scenen for at få billeder med farvepulveret kastet op i luften og ramme de hundredvis af mennesker. Til sidst gik vi ned, og festede sammen med resten af publikum, men der tog vi også et par billeder.

Den følelse man får, når man står med et kamera midt i en kæmpe flok, den opmærksomhed man får og prikkende på skuldrene, fordi de gerne ville have taget et billede af dem. Det var en hel anden oplevelse end at være “normal” til en koncert, fordi man får den opmærksomhed på en hel anden måde.

Farveløb bringer glæde

Den 27. august var der Color Run i Aalborg. Som årene før, er der fest og farver på NKI Racing Arena i midten af Aalborg

– TRE… TO… EN… NU!, lyder det oppe fra scenen, og hundredvis af pulverposer bliver åbnet og farverne kastet i luften. Der er Color Run i Aalborg, og hestene er blevet skubbet til side for de tusindvis af deltagere, der har løbet de 5 kilometer, som er et krav til løberne. For nogle er det i sig selv en udfordring, men for de fleste er det bare en leg, hvor den eneste regel er at være så dækket i farver som muligt.

Journa10 på arbejde

Journa10 er blevet sendt ud for at følge denne begivenhed, og to af eleverne er trukket i det hvide tøj for at løbe med rundt. Med 7 fotografer, er der blevet taget rigtigt mange gode billeder. Med en drone i rygsækken, kunne man både få højde og overblik over de mange løbere. Men det bedste er næsten ved de fem forskellige poster, hvor folk poser til sjove billeder og hvor der generelt bare er godt humør.

Fra morgen til aften

Afsted klokken 10 om morgenen fra Himmerlands Ungdomsskole og hjemme klokken 20 om aftenen. Selvom det var en lang dag, var der glade ansigter hele vejen rundt. Især når man slutter dagen af med pizza på en tagterrasse i central Aalborg. Det var et solidt, varieret program igennem dagen, altså der var ikke noget, der blev for langtrukkent. Først lidt opstilling og koordinering, så skulle løbet ellers i gang, og så var det bare frem og tilbage og tage så mange billeder som muligt. Der var også mulighed for at flyve med vores drone, og lave nogle flotte optagelser.

Høj musik og højt humør

Efter løbet kan man komme op foran scenen, nyde musikken og blive dækket til med 4-5 forskellige farver. En DJ, 3 dansere og en sanger er kommet fra København for at skabe en fest, man ikke lige glemmer med det samme. En anden ting der var fedt, var at løberne kunne komme op på scenen og tage en selfie med hele publikum. Der var også dansekonkurrencer og mulighed for at få præmier og gavekort.

Ikke for første gang

Det er snart 10. år der bliver holdt Color Run. Og det bliver ikke kun holdt én gang om året. Faktisk er det 3-4 gange om året, og nogle gange er det også om natten det foregår. Igennem årene har flere millioner mennesker løbet til Color Run. Både unge som gamle. Og det er kun Danmark, for i de mange lande, der bliver holdt Color Runs er det langt større end her i lille Danmark.

Zulu the Color run 2016

Glade, morgenfriske børn og voksne er klar, til at skyde årets Color run i Aalborg i gang.

Det er den 27. august 2016, der er fest og farver på travbanen i Aalborg. 5 kilometer i et stille og roligt tempo, med en farvezone for hver kilometer. Når løbet er blevet afsluttet er der et brag af en fest, med farver, god musik og dans.

Klokken er slået 11:00, årets the color run er nu i gang. Musikken spiller, køen af løbere, er friske og klar på en farverig fest. Hele journa10 er samlet midt på travbanen, ved den stor pinke bus. Vi er alle super klar på denne dag og alle kameraerne bliver udleveret. Jeanett og Camilla er i løbetøjet og har lige fået deres startkit med, en the color run t-shirt, en farve pose og et pandebånd.

Opvarmning med DJ Pelle Peter Jensen og værterne Rasmus Schack og Christopher Læssøe, vil nu begynde. Musikken spiller og de først trin bliver vist midt på scenen.

“Er din hverdag lidt grå, så tag til The color run i Aalborg, siger Signe Jensen.   

    Alle løbere er nu klar ved startlinjen og det første hold bliver sendt afsted mod den farvezonen blå. I løbet skal man igennem blå, gul, grøn og pink farvezone. Vi på journa10 holdet tog billeder ved, blå og gul farvezone.

Målstregen

De regnbuefarvede børn og voksne er nu over målstregen. Musikken spiller og alle samles oppe ved scenen, til et brag af en fest. Festen bliver holdt med DJ Pelle Peter Jensen, dansegruppen Mizzunderstood og værterne Rasmus Schack og Christopher Læssøe, hvert femte minut er der farve kast.

2 minutter til næste farve kast, råber Christopher Læssøe.     

Color run i Aalborg den ultimative farvefest

 

 

Festen gik løs da der lørdag d. 27. august var Color run i Aalborg. Det var 2. år Aalborg afholdte Color run og der var endnu flere deltagere i dette års løb. NKI racing arena var fyldt med farverige, glade og forventningsfulde Aalborgensere.

NKI racing arena fyldt med farvestrålende deltagere
Forventningsfulde deltagere ankom til NKI racing arena i midten af Aalborg. Humøret var højt og forventningerne pressede på. Journa10 var på vej ind på pladsen med alt udstyret. Der var smil og kreative kostumer hvor end man kiggede hen. Journa10 eleverne havde hver deres opgave i løbet af dagen. Der var fotografer, interviewere og løbere. Løberne stillede sig klar, alt imens musikken spillede og farverne spredte sig ud over menneskemængden. Løbet blev sat i gang og tilskuerne klappede. Løberne fra Journa10 var blevet udstyret med tre go pro kameraer, som skulle filme højdepunkterne fra løbeturen.

Multifarvet fra top til tå

Imens de løb morede de sig over de andre løber og smilet blev for alvor stort, da de løb igennem farve posterne. Deltagerne løb igennem en blå, gul, grøn og pink farvepost. Journa10 løberne tog løbet stille og roligt og nød at blive smurt ind i farver. Der var løbere i alle aldre, store som små. Der var også et par invalide, som Journa10’s kameramænd formåede at få fotograferet imens de kørte over mållinjen.

Fest og farver ved målstregen

Glade mennesker var der nok af og mållinjen nærmede sig. Da løberne kom over mållinjen blev man mødt af store smil og løbernes krop var fyldt med farver. Deltagerne modtog en medalje ved målstregen som symbol på at man havde deltaget. Glæden af at være kommet i mål blev efterfulgt af fest og farver. Eftersom der kom flere og flere deltagere over mållinjen, blev scenen fyldt med tilfredse og svedige løbere. Musikken spillede på fuld skrald og publikum skrålede med. Der blev spillet det ene popnummer efter det andet imens danserne på scenen forsøgte at få publikum til at danse i takt. Hvert 5. minut var scenen fyldt med en tæt tyk sky af farver og publikum var farvede fra top til tå. Festen fortsat på fuld drøn  i 1 ½ time og Color run var endnu engang en kæmpe succes.

Farverigt løb i Aalborg

5 kilometers løb med farvet pulver, god musik, fantastisk stemning og en masse latter. Travbanen i Aalborg var dækket med farve og glade mennesker.

Lørdag d. 27 August 2016 var der for andet år i træk color run i Aalborg. Løbet er kendt for de mange farver, man får kastet i hovedet efter hver kilomet. Løbet blev afholdt ved travbanen i Aalborg, hvor mennesker i alle aldre kom, og var klar til en dag med løb, farver og god stemning. En hvid t-shirt, som ikke længere er hvid, samt et ansigt, der i starten var rent, blev dækket af pulver i alle mulige farver. Blå, gul, grøn, pink og til sidst en blanding af alle farver. Det var umuligt ikke at blive ramt. Dagen startede med god musik samt kø til check in standende. Børn der rendte rundt med farvede pandebånd, og teenagerer med høje farverige knæstrømper. Selvom alle var ens, var de alligevel forskellige. 

Selve løbet

Kort før start blev løberne sat rigtig i stemning med god musik hvor alle sang med. Løberne blev sendt afsted i hold, og så gjaldt det ellers bare om at løbe. Under løbet blev alle mødt af fotografer, som tog billeder af alle løberne. Alle løb forbi fire farve stationer, som lå ved hver kilomet. Ved hver station var der èn bestemt farve, som blev sprøjtet på deltagerne. Den sidste farve station var en blanding af alle farver, så hvis man ikke var blevet ramt så meget under løbet, så blev man det med sikkerhed der. Det var ikke alle, der løb hele vejen, grundet i den store aldersforskel og kondi forskel. Dog var stemningen helt fantastisk, og alle var glade.

Alt i alt var dagen en kæmpe succes. Der var god musik og farver næsten overalt, og afslutningen med musik og farve kast var fantastisk. Dog kunne det godt forbedres lidt med musikken. Under løbet kunne man ikke høre musikken, da scenen og højtalerne var for langt væk fra den planlagte rute. Det er en lille ting, som godt kunne forbedres. Det var en fantastisk dag, og hele teamet bag color run burde få et stort klap på skulderen.

 

“The happiest 5k on the planet”

“The happiest 5k on the planet,” stod der på hver en løbers mave. For lige omkring 5000 glade mennesker var hvor mange, der var mødt op til Color run på Travbanen i Aalborg i lørdags.

Traditionen tro var festen allerede i gang, lang tid før løbet startede. Folk var glade og musikken bankede derudaf. Stemningen blev langsomt peppet mere og mere op, som tiden gik, og smil var der nok af, lige meget hvor man kiggede hen.

De mange løbere blev sendt afsted i hold, og da den første gruppe passerede startbuen, var man altså klar over, at nu var det i gang. Der gik ikke mere end fem minutter, før næste hold også var sendt afsted –  og sådan fortsatte det. Lige meget hvor blikket landede, kunne man ikke undgå at spotte de friske, udklædte løbere i alle aldre. For som Color run også selv promoverer på deres hjemmeside, er løbet for alle. Sporty, ikke-sporty, kvinder, mænd, unge, gamle og sågar handicappede. De eneste to regler er nemlig, at du skal være klædt i hvidt ved startlinjen og dækket med farve ved mållinjen – og det var bestemt også det, det endte med.
For hver kilometer blev de vidt forskellige mennesker overdækket med støv i diverse pangfarver, og fotograferne knipsede fotos i massevis. Og som det hele startede, sluttede det også – med smil, fest og farver. Man kan vist sagtens sige, at det farverige løb igen i år, var en kæmpesucces.

Color run i Aalborg 2016

Glade mennesker, tylskørter, og en masse farver, var det syn man mødte på Travbanen i Aalborg d. 27 aug.

 

For andet år i træk blev der afholdt Color run i Aalborg, flere tusinde mennesker var mødt op for at deltage i et løb på 5 km, hvor du efter hver kilometer, blev mødt af en stor sky af farver.

Lørdag.

Lørdag den 27 august kl. 10 gik turen mod Aalborg.
Efter man havde fået skovlet sin ske morgenmad ind, drukket sin kaffe, og var klar til at stige på bussen, var det syn man mødte på vej ind i bussen, en flok trætte elever der skulle arbejde sig klar på at yde deres bedste og få en fed dag på Travbanen. Nogle skulle tage nogle fede billeder, og andre skulle lave et TV-indslag og interviewe.

Efter at have kørt lidt forkert, fandt vi manden der havde styr på det hele, Sebastian Alsing. Da alle var klar, gik vi mod midten og fik samlet resten af holdet, efter en kort snak om hvad der skulle ske, gik man for sig selv, og fik udført sin opgave. Rundt på pladsen stod de fleste folk i kø, og ventede på at få deres lyserøde tasker med deres t-shirt og løbenummer. De hurtige havde allerede placeret sig oppe ved scenen, og var klar til at få en god dag. Selv måtte min makker og jeg, på jagt efter nogle folk vi kunne interviewe, oven i det fik vi også taget en masse gode klip.

Da klokken så småt blev et, begynde første hold at stille sig klar ved start. Få minutter inden løbet blev sat i gang, stod folk tæt skulder mod skulder, og kastede med en masse farver. Ude på farve-posterne placerede man sig bare midt i det hele, for at få taget en masse fede billeder, og det var folk i hvert fald med på, når de spottede et kamera, var der både meget glade, smilende og generte mennesker at se, som alle sammen havde det samme mål, at gennemføre de 5 km. Da vi havde nået to farve-poster, gik vi tilbage mod pladsen, her måtte man selv bestemme om man havde lyst til at tage de sidste billeder, ellers var der tid til bare at få hygget sig med ens kammerater, og en sodavand var der også plads til.