Da Jesper Wung-Sung gik i skole, ville han helst lave ingenting. Men som han selv siger, så kan man ikke lave ingenting hele livet. Det gik op for ham, da han var midt i gymnasieårene, hvor han fik en eksistentiel krise. 

– Kriser kommer man ud af ved at snakke. Den snak førte jeg gennem litteraturen, først ved at læse, siden ved at skrive. Og så havde jeg fundet noget at lave, siger han.

Bøger gør en forskel

Eftersom Jesper Wung-Sung først begyndte at læse i sin fritid efter hans eksistentielle krise, var bøger for ham, ikke et middel til at komme et andet sted hen som barn. Han mener, at bøger i høj grad kan gøre en forskel for børn og unge. 

”Bøger har ændret mit liv, og de kan sikkert også ændre andres”. 

Børn og unge kan spejle sig i bøgerne. 

– Når man læser en bog, diskuterer man jo med værket. På den måde får man ”talt” om nogle ting, som man normalt måske ikke tør sige højt, for eksempel i skolen.  

Jesper Wung-Sung mener også, at vi aldrig er klogere, end hvad vi er i stand til at formulere – og bøger kan sætte ord på de følelser og fornemmelser, som vi har. 

– Der er intet medie eller kunstart, som taler så præcist og direkte til den enkelte læser – til barnet eller den unge. Mediernes behandling af verden er overfladisk. Vi reducerer alt til overskuelige størrelser. God litteratur går den anden vej; Den lægger til verden, gør den større, grimmere og smukkere på én gang, fortæller han.

Magien opstår, når det føles som om, bogen eller historien skriver sig selv. Det øjeblik hvor jeg tror, jeg skal skrive ti linjer om noget og ofte ender med otte sider. Hvor personen eller historien folder sig ud, som jeg ikke anede noget om, da jeg satte mig til tasterne. Det er også øjeblikket, jeg forstår, at jeg er klogere som forfatter end privatperson, sådan lyder det fra Jesper Wung-sung.

– Det er magi.

Forfatteren vil skrive emotionelle og sande scener fremfor illusioner om virkeligheden. Foto: Christina Wung-Sung

Fiktion er ikke det samme som løgn 

Jesper Wung-Sung mener ikke, at det er at lyve for børn ved at skrive en fiktionstekst. Han mener tværtimod, at hvis det er god fiktion, så er det, det modsatte af løgn. 

– Den er sandhed. Ikke i betydning af ”ikke sket”, men som emotionelt ægte og rørende. 

Han fortæller også, at det er derfor, vi kan føle med personer, der i bund og grund er ord på et stykke papir. Det vigtigste er altså om noget er sandt, ikke om det virkelig er sket. ”Virkelig sket” er faktuelt, men muligvis informationer, der ikke gør en forskel for os, men ”sandt” er det, vi mærker, der rører os og provokerer os, får os til at tænke over vores eget liv. 

– Min opgave er at sørge for, at det føles sandt. Hvis jeg havde et direkte budskab, ville jeg skrive en artikel. Jeg skriver bøger, fordi det, jeg vil sige, ikke kan formuleres enklere.

God fiktion er det modsatte af løgn ifølge forfatteren. Foto: Jacob Jensen