Træning med Nuka og Jos over Messenger

Mandag 16/3 2020

 

Emne: Albue Kram og spekulationer 

 

Hvor skal jeg starte? Der sker jo nyt hver dag i takt med tiden tikker langsomme end nogensinde før. 

 

Jeg kunne stille spørgsmål uret rundt, for verden får mig til at tænke og spekulere mere end nogensinde før. Corona, Corona, Corona. Top ordet på google. Nyt pressemøde nummer hver dag. Du må gerne vende om, hvis du ikke har en anerkendelsesværdig grund til at være i vores lille Danmark, hvor der ellers aldrig sker det store. Den store verden rundt om os plejer holde os udenfor, så vi kan leve i fred, bogstavelig talt fred. Men denne gang kommer vi ikke udenom. Vi er nu draget ind i et fællesskab af virus, men også et forsøg på respekt for hinanden. 

 

Corona køre i nyhederne, til morgensamlingere og viralt på sociale medier – så at undgå at høre om det, det er umuligt. Men så stort er det vel hellere ikke? bare en lille forkølelse eller influenza, ik? Alma, Nuka og jeg sad på værelset på hjemstavn. En af de dage, hvor vi besluttede os for, at lave lektier sammen, gå glip af arken sammen.  Det kan sommetider være lidt svært at trække stikket på efterskole. For året suser afsted, og før man ved af det, så det slut. En dum overspringshandling gjorde tiden mere knap for efterskoleåret. Daglig instagram tjekning. Anders hemmingsens flyver over tastaturet. “Så skete det sku” – disse ord og et billede af Mette Frederiksen. “Alle skole og dagtilbud lukker fra på mandag og 2 uger frem” sådan stod der i rulleteksterne under. Vi blev enige om, at jeg lige skulle smutte i arken og tjekke op på situationen. Kæmpe samling, mange lærer og forvirring. Verdenshistorie, aldrig har ungdommen set noget lignede.  

 

11 marts kl. 21:30

 

Fællessamling. “Ingen af os havde forestillet os at det her skulle ske, da vi mødte ind i morges” startede Stinne ud. I løbet af aftenen og torsdag skulle vi vende snuden hjemad, og det medførte en del stress for aftenvagterne. De fræs rundt som racerbiler for at holde styr på 150 elever, der nu skulle komme hjem. Der skulle noteres alt lige fra, Hvornår bliver du hentet, i dag?, før eller efter 12? Dog sluttede mødet af med et kæmpe jubelbrøl til sen morgenmad og gode netflix serier anbefalet af forstandere Jesper. 

 

Tiden bruges på meget forskelligt herhjemme. Jeg bor i en lille by der hedder Sørvad lidt udenfor Holstebro. Sørvad er en lille by på omkring 1000 indbyggere. Dermed kender alle hinanden. Jeg løber ofte. Afsted kom jeg og nede ved den store vej, mødte jeg en af de ældre fra min vej. Som altid siger vi hej, og hun spørger så “er du også hjemme i den her tid?”, og vi får os en god snak. Et øjeblik var alt som det gamle. Dog holdte hun afstand og gik ved vejen, istedet for samme sti som mig. Det åbnede mine øjne op for, hvor stort et ansvar jeg faktisk har. Ikke fordi hun tog afstand, men hun er syg med kræft. Corona gør ikke mig noget, men jeg må gøre mit, får det ikke rammer en som min nabo. Hvis jeg nu forestiller mig at jeg havde kræft. Alt min tillid ville jeg lægge over på omverden. På at unge, raske, alle der kunne gøre en forskel. Jeg vil nok være lidt bange. Jeg må tage ansvar ligesom resten af verden er i gang med. Måske er corona ikke helt tilfældigt, måske er der en mening med det? Men en del af planen, er i hvert fald at passe på hinanden. Måske jeg når at holde lige så meget af albue kram, som jeg holder af en god bamsekrammer? Det må de næste 14 dage vise.