Journalist og tilrettelægger på programmet ”Forført af en falsk profil” udtaler sig efter 4 måneder: – Jeg kan sige, der ikke kommer flere episoder, som det ser ud lige nu”.

Med sort på hvidt lyder overskriften i sidste afsnit: ”fortsættes”, få sekunder inden skærmen bliver helt sort. I november måned, godt 4 måneder senere, står Danmark stadig uden svar på hvem svindleren Jonas Ceer er, og hvorfor vi ikke har hørt fra programmet siden.

Tilbage i juni måned 2019, udgiver DR.dk 4 afsnit af dokumentarserien: ”Forført af en falsk profil” hvor vi følger en række unge kvinder mellem 18-20 år, som alle er blevet catfished af den samme falske profil ”Jonas Ceer”.

Med næsten det hvide ud af øjnene står Danmark nu som ét stort spørgsmålstegn, og ikke ligefrem med et smil på læben.

– Vildt tarvelig at skrive 4 uf af 4 afsnit, da man som seer sidder og tror, at afslutningen kommer, skriver Danny Bart Rasmussen i kommentarfeltet, efter en anden seeres henvendelse til DR, angående ventetiden. 

Nu fortryder DR
Journalist og tilrettelægger på programmet Mads Vincent Trolle, udtaler sig:

– Jeg kan sige, der ikke kommer flere episoder, som det ser ud lige nu. Der er truffet en beslutning om, at det kommer der ikke, forklarer han.

Ifølge Mads Vincent Trolle er disse beslutninger taget ud fra nogle etiske og juridiske diskussioner.