Dagene er virkelige blevet kedelige herhjemme, Der er ikke det helt store at lave, det er der nok også mange der kan være enige i.

Indtil videre har der ikke været det helt store herhjemme, men det betyder ikke at jeg ikke har lavet noget. De første dage var lidt øv, da man havde den følelse af at når man går ud så er der ikke noget at give sig til, ud over en lille gåtur eller løbetur.

Jeg valgte derfor at blive inde de første 3 dage, fordi på en måde var det også meget rart at få slappet af. Efter de 3 dage var gået, følte jeg lidt at der godt måtte ske noget, men vad man lige kunne lave var jo det store spørgsmål for alt er jo lukket nærmest.

Jeg skrev lidt med en veninde og vi besluttede os for at hænge lidt ud sammen. Jeg tog en bus hjem til hende og der bussen kom lagde jeg mærke til at man skulle hoppe ind i midtergangen da buschaufføren ikke ville smittes, forståeligt nok. Men man kommer da lidt i chock når man ser at der vitterligt ikke er nogen mennesker, især når man er vant til at der er så meget trafik rundt omkring.

I den tid vi var sammen spillede vi spil, som fx. Ludo. Det blev lidt kedeligt i længden da vi jo ikke kunne spille hele dagen lang, så vi fandt på noget andet. Vi snakkede en masse og fik hørt en masse musik.

Det blev senere og jeg skulle også til at vende snuden hjemad. Som sagt var det meget underligt at gå udenfor for man var jo også bange for at blive smittet.

Dagene er meget anderledes og jeg har nogen helt andre følelser i kroppen forhold til hvad jeg havde før, inden alt det her kom. Selfølgelig er det da meget rart at man ikke skal noget, men jeg vil 100 gange hellere have en normal hverdag end det her.