Mandag d. 16. marts 2020
Rebecca Dahl Holm

Jeg vågner af mig selv omkring 7-tiden undrende over om jeg er sovet over mig. Men når jeg åbner øjnene, ligger jeg ikke i min enmandsseng på efterskolen med i mine egne lagner. Det føles som weekend, men når jeg kigger på mobilen, siger den mandag morgen, og alarmen er nu sat, til efter klokken 9.

For at være bund ærlig føles virkelig underligt, at starte på online-klassetimer. Det føles i bund og grund som om vi prøver at fikse noget vi ikke rigtig har kontrol over, nemlig Corona virussen.
I dag har vi arbejdet på en engelsk baggrunds artikel omkring netop dette emne: Covid-19 som den nu hedder. Ligesom mange andre ting føles det ikke rigtigt, jeg føler jeg burde være mere bange og at jeg burde føle mig truet af den, men det føles umenneskeligt, som en drøm. Folk snakker en masse om det, men når det ikke har været specielt tæt på mig, som person (7-9-13) har ikke rigtig kunne sætte mig følelsesmæssigt ind i det.

Vi fik af vide at vi skulle dokumentere under vores karantæne, som en god måde at holde en opdatering af vores status på, og lige nu, er jeg ganske rolig. Jeg holder mig hjemme og lægger mig tilbage i sofaen og nyder mit Netflix. Dette var blot en kort dagbog fra dagen i dag, vi ses onsdag.