Jeg sidder bare her hjemme hele dagen, og har absolut intet at give mig til. Dag ud dag ind, alle dagene flyder sammen og hver dag føles som en evighed. Jeg kan ikke finde rundt i hvilken dag det er længere, troede for eksempel jeg skulle have Journa10 i dag, og det gik først op for mig 5 minutter inde i timen at vi havde matematik i dag. Hver dag flyder internettet med nye artikler om coronavirus og alt der omhandler sport er stoppet. Man bliver lidt deprimeret af at sidde herhjemme hele dagen uden at lave noget fysisk. Så snakker man lidt med de andre fra skolen, men det er online og hvor sjovt er det lige, når man kun kan se hinanden. Man kan jo godt forstå alvoren af situationen og både statsminister, og nu også dronningen, er efter de unge fordi de ikke respektere de ældre i samfundet, og holder sig inden for retningslinjerne, men det også bare skide svært når man ikke har noget at lave. Glæder mig meget til det er ovre og jeg kan se de andre fra skolen igen, men der går nok stadigvæk 1 måned.