Efter at have deltaget i et af de mange reality shows, siger mange at de fortryder deres deltagelse. Heraf mest fordi de ikke har kunnet genkende sig selv i programmet og at de efterfølgende har fundet ud af hvor meget af programmernes indhold der er blevet manipuleret og hvor meget af det der er iscenesat.

Næsten alle reality shows bliver manipuleret og iscenesat på en eller anden måde, for at gøre det mere interessant som seer at se med.

Reality shows har efterhånden ændret sig så meget, at det nu ikke er nogen hemmelighed at det man ser i programmerne ikke er virkelighed. Der har altid været mistanke om, at alt det drama der foregår i reality shows er iscenesat og at deltagernes roller er nøje tilrettelagt. Dette bliver kun gjort for at gøre det mere interessant, som seer, at se på og så resultatet passer til programmets koncept. Når man ser et reality program, er det altså vigtigt at man husker på, at det ikke er meget af det, der er virkeligt.

– I forhold til andre reality-shows, er det jo på Ex on the beach, redaktionen, der bestemmer, hvem der skal forlade villaen. Det bliver styret, så hverken deltagerne eller seerne ved, hvem der bliver sendt hjem eller hvorfor, men det bliver udelukkende valgt, når det bliver kedeligt og en persons historie er slut, forklarer Sofie Aslanoglu, deltager i Ex on the beach sæson 1.

Programmerne er og vil altså fortsat være underholdning, og for deltagerne er det kun en leg, indtil at de bagefter finder ud af, at programmerne bliver klippet og redigeret så meget, at de efterfølgende ikke kan genkende sig selv i programmerne. Flere af deltagerne i blandt andet paradise hotel og ex on the beach, siger efter at de har været med i programmet, at de nu fortryder, at de har været med. Dette er mest fordi, at de ikke kan ændre på hvordan folk nu ser på dem. Det kan være at de under programmet havde en form for mindre behagelig rolle, som der nu har gjort, at folk tror at det er sådan de i virkeligheden. 

– På forhånd vidste jeg ikke, at jeg fik den her “luder-rolle”. Havde jeg vidst det inden, havde jeg aldrig meldt mig til, fortæller Susan K Nielsen, deltager i Paradise Hotel 2008.

Hvad er reality-tv?

Hvis man slår ordet “reality-tv” op i Den Danske ordbog, får man denne forklaring;

– Tv-udsendelser hvor man i en periode følger en gruppe almindelige mennesker som er isoleret fra omverdenen, ofte under ekstreme psykiske eller fysiske forhold, fx på en øde ø eller i et aflukket hus”, Den Danske Ordbog

Det er derfor en sand betegnelse for de forskellige reality shows som Paradise Hotel og Robinson Ekspeditionen, men hvad med TV3’s program Familien fra Bryggen? Ifølge Den Danske Ordbogs betegner en af danmarks største reality-tv-serier ikke som et realityshow. Linse, Mopper og Geggo er ikke i det omfang isoleret fra omverdenen. Programmet viser familiens liv på bryggen, og deres omgivelser Omgivelserne er helt og aldeles anderledes, men det er det samme, vi gerne vil have ud af det. Vi vil have underholdning fra andre menneskers svære, pressede situationer og oplevelser. Reality shows har altså derfor en effekt på os alle og vi opsøger dramaet når vi ser disse programmer.