Emir Jensen mødte op til det aftalte tidspunkt, men han fandt absolut ingenting. Han var blevet udsat for scam på grund af sin etnicitet.

Emir Jensen er oprindeligt tyrker. Hans mor er fra Tyrkiet, men hans far er dansk fra Tranbjerg i Aarhus. Han fyldte forleden 22 år og bor stadig hjemme hos sine forældre i dag. Den 5. Maj 2018 ændrede Emirs syn fuldkommen på det danske samfund.

– Jeg var lige kommet hjem fra en miniferie i Alanya i Tyrkiet. Da jeg kom hjem var tre ruder smadret. Mit værelsesvindue og to vinduer i stuen. På døren var der blevet skåret med en kniv: ‘Dumme tyrkersvin’. Jeg kontaktede politiet, idet jeg så beskeden, og de ankom omkring de 20 minutter senere, fortæller han. 

Emir Jensen fortæller, at hans venner og naboer også var henne at hjælpe til med oprydningen. Emirs forsikring dækkede skaderne, men forsikringen dækkede ikke traumerne og de søvnløse aftener efterfølgende. 

Selvom han bad politiet om beskyttelse, mente de ikke en lille trussel var nok til, at de skulle bruge ressourcer på det.

Hvordan det hele startede
– To uger før min ferie i Alanya havde jeg lige købt en brugt Sedan til 350.000 kr. Jeg kendte ikke hjemmesiden, men jeg tjekkede den op på trustpilot, og den virkede sikker. Så jeg tænkte ikke længere over det. Den person jeg havde kontaktet virkede helt i orden. Han var fra Kalundborg, og han var villig til at møde mig på Fyn, så jeg kunne hente bilen der, fortæller Emir Jensen. 

Sælgeren skrev til Emir, at han kunne se, at Emir skulle ud at rejse. Sælgeren spurgte derfor om ikke Emir overførte beløbet, og så ville sælgeren parkere bilen i hans indkørsel, mens han var væk.

– Jeg var ret forarget over, at han vidste, jeg skulle til Tyrkiet. På den anden side virkede sælgeren flink og rar, og jeg behøvede ikke længere at hente bilen på Fyn, siger han.

Så Emir Jensen gav sælgeren sin adresse, og så tog han på ferie.

Et ødelagt hjem
På hjemrejsen d. 4 maj, modtog Emir Jensen en besked fra et ‘skjult nummer’:

– Din bil står i garagen. Tak for handlen. Jeg svarede ikke på beskeden, men jeg var bare glad for nyheden, fortæller Emir Jensen.

Da han kom hjem, fandt han tre smadrede ruder og en klam besked på døren. Der gik det op for ham, at han var blevet snydt.

– Jeg var forbavset over, hvor dårlig indsatsen fra politiet var, og det fik mig til at tvivle helt på det danske samfund. Det var mine venner, familie og naboer, der hjalp mig. Ikke politiet, slutter han.