Tidsfordriv under karantæne

Når man går fra en hverdag fyldt med mennesker omkring sig konstant, er det noget af en omvæltning at skulle vænne sig til stilheden i hjemmet. Derfor må man følge ordsproget; ”man har kun det sjov man selv laver.”

Mange unge over hele landet føler sig fanget i hjemmet, men det er det der er nødvendigt for at landet kan nå det punkt, hvor det er sundt for os alle at omgås med hinanden. Imens vi sidder og fletter fingre og venter spændt, er der en masse tid man skal have taget sig af. Tiden giver dig en masse muligheder for at udfolde og lave de ting du har følt du aldrig har haft tiden til.

Det kan være der var et projekt du aldrig fik færdiggjort, en serie eller film du aldrig fik set, en ven du aldrig fik kontaktet eller en bog du aldrig fik læst. Nu er der ingen undskyldninger, så brug tiden fornuftigt. Sørg dog for at alle de aktiviteter du tager dig til, er nogle der tager hensyn til andre.

Hvis ikke du helt ved hvad du skal tage dig til, så smut på en gå- eller løbetur. Du kan fyre ”COVID-19 Quarantine Party” playlisten på Spotify, som er egnet til os, der lige har brug for et frirum i alt det her kaos, og ryste røv enten derhjemme eller på en tur i det fri.

Hyg dig 😊