Home Fremtiden Unge på vildspor i dem selv

Unge på vildspor i dem selv

5
0

Ungdommen på vildspor i dem selv

Når jeg står over for livets opgaver, lærernes forventningerne og min indre 12 tals pige, er det en evigheds kæmper. En kamp omkring at overgive sig, for systemet er jo bygget op som det er, og pludselig, er jeg bare en brik i spillet. Samtidig, vil jeg ikke blive ved med at blive slået hjem af overhovederne, for så at kæmpe mig halvvejs i mål igen.

Sådan som ungdommen ser ud i dag, er det de færreste der lever ungdomslivet fuldt ud i eksamensperioderne, gymnasieårene osv. Her er der især snak om os unge piger. Så vil du måske mene det er en overdrivelse, men det er fakta. Faktaen er at flere unge får stres. Videnskab.dk har lavet en undersøgelse af 2 gymnasium klasser. Her viste det sig at 55 af eleverne havde et stress niveau, der svarer til den mest stressede femtedel af befolkningen. Her blev der fremhævet 2 årsager – forventningerne til sig selv og fra andre, og for lidt tid til det sociale aktiviteter. Det synes jeg er chokerende og helt galt. Er du bare enig?

Jeg er selv en pige på 16 år, der skal begynde på gymnasiet efter sommerferien, og jeg frygter det. For hvis der er en ting der betyder meget for mig, er det det sociale. Der kan du have lov at være uenig, men lyt så godt efter. Jeg har altid kæmpet meget med skolen, da jeg har haft en forventning til mig selv, om at være en af de bedste. Det pres, har jeg uden tvivl aldrig været den eneste med. Jeg har siddet 10 timer med en FSA, og 3 af timerne græd jeg. Men det vigtigste var jo at jeg fik 10, og vist den som eksempel for resten af klassen, ikke sandt? Nej! Nu her to år efter, kan jeg slet ikke forstå det var det hele værd og gudskelov er jeg kommet frem til det. Mens jeg så kom lykkelig fra time med et kæmpe 10 tal, kom den samme dreng ud, med et dunk i hoved. Som altid blev han slået ned på “ikke lige linjer, og sjusket regning”. Somme tider tænker jeg på ham. Jeg håber ikke han hænger helt med næbbet fordi han aldrig fik gode karakter, for VI kan stadig blive til noget! Det der hele mit skoleliv har holdt mig ved modet, har især været håndbolden. Der har jeg kunne komme helt væk fra skolen. Den skole der en dag virkede til nærmest at omringe mig. Kl. var 7:50 og jeg havde lige stillet min cykel i skuret. Jeg fik ind i gården. Som sædvanlig holdte jeg vejret lidt, tog en dyb indånding og traskede ind til mine søde venner, bunkevis af af timer, 12 tals elever og sure lærer. Her kan vi så diskutere om det i virkeligheden “bare” var mine lærer der ikke var de bedste, eller om presset rent faktisk kommer af det spillerum der er skabt.  

Jeg tror at det problem der er de fleste steder, og årsagen til flere får stress er karakterræset. Som ung, elev og studerende er vi bange for ikke at blive til noget, hvis snittet er lavt. Vi har altid været vant til at blive lært op til 9 klasse afgangseksamen, og hvis det går skidt i de 20 min jeg er inde, er det bare to bad. For det stykke tid jeg er til eksamen, vurdere nemlig også hvor god jeg er. Kan du ikke høre det? Det lyder jo helt skørt. For alle kan have en dårlig dag, du kan have trukket det eneste du synes det er vildt svært, eller også er du bare virkelig nervøs for at stå foran andre. Stå foran din lærer der lytter på at høre hvor god du har været i timerne og en censor der sidder med total åbne øjne og en skriveblok klar. Klar til at fyre ned hvad vi kan gøre bedre og hvad der gik godt. Men for os unge er det ikke kun karakteren på eksamensbeviset der fylder. Det handler også om at bevise noget overfor sig selv. Jeg kan godt, jeg er smadder god. For nogle er det som et springe faldskærmsudspring uden faldskærm når de fremlægger, og her jeg glad for jeg ikke har den følelse. Flere kommer grædende ind, og grædende ud, mens andre komme godt tilfredse igennem eksamen med endnu et 12 tal, fordi de har siddet det meste af deres liv i en bog. Det lyder af meget, men nogle sætter livet på stand by pga. de 7 tal. Det lyder måske dumt at høre fra en 16 årig, men du kan sagtens blive til noget. Du kan altid tage på kvote 2, som er en vej ind på dit studie hvis dit snit ikke er højt nok. Måske er du ikke den bedste i skolen, men vanvittig dygtig til at være social, håndværksmæssigt, have empati eller noget helt 3. Det er dig som menneske der kan finde på rette spor igen, og det kan alle gøre. 

Når alt det så er sagt, tror jeg på vi kan ændre situation, ændre kurs. Begynde at navigere rundt, i stedet for at være på dybt vand. Vi har trukket rebet lidt for langt, og nu skal det bindes fast igen. Jeg tror på at ved at sætte fokus på klassens temperatur, og gøre det til et rart sted kan man automatisk lette presset. For det opstår sommetider ved at overgå sine kammerater. Gøre klassen til at trygt forum at fremlægge i, lave fejl i og grine i. lige præcis hvordan kan jeg dog ikke vide, for det vil altid afhænge af menneskene. Men inderst inde har jeg stadig et lille håb om, at Steinerskolen i Aarhus bliver mere udbredt og karaktererne slet ikke vil være en ting. Så til dig kære ung. Du har et helt liv foran dig, og du skal nok blive til noget. 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here